Stephanie Gundelach: “Jeg spår den lang levetid i mit klædeskab”
Det kan være lidt en kunst at klæde sig på. For god stil er ikke noget, du kan købe dig til. Det er noget, du har, uafhængigt af modens og tidernes skiften. Vi har bedt seks velklædte personligheder, der har en sikker og ubesværet stil, præsentere deres moodboard for sæsonen. Her medstifter af og kreativ direktør i OpéraSPORT Stephanie Gundelach.
Stephanie Gundelach (@sgundelach), 34, er medstifter af og kreativ direktør i mærket OpéraSPORT og bor i Paris med sin mand, håndboldspilleren Mikkel Hansen, og deres søn på snart to år. Hendes stil emmer af underspillet luksus med et sporty tvist, og hun har en svaghed for læderfrakker, T-shirts, hun kan bo i, og højtaljede jeans.