Trenchcoaten er smart igen – men kender du historien bag den ikoniske frakke?
For en frakke, der oprindeligt blev lanceret til engelske landsbylæger, har trenchcoaten mere end overlevet. "Den er som den hvide skjorte," siger Susanne Ljung, journalist og modeekspert. "Med en trenchcoat går man aldrig helt galt i byen."
Der er få beklædningsgenstande, der kan prale af en oprindelse som den klassiske trenchcoats. Den fik sit navn under første verdenskrig, da den britiske hær bar frakken i skyttegravene, ”the trenches”. Men historien starter ikke der.
Den driftige unge Thomas Burberry var allerede i slutningen 1800-tallet begyndt at tænke på, hvordan man kunne gøre et stof regntæt. Efter mange års forsøg fandt han frem til løsningen: gabardine, et vandtæt, men relativt let stof.
"Han havde set behovet hos de engelske landsbylæger, som havde brug for at holde sig tørre i det regnfulde vejr," fortæller journalisten og modeksperten Susanne Ljung.
"De regnfrakker, der fandtes dengang, var ildelugtende, frygteligt tunge og ikke det mindste åndbare."
Snart blev frakken en favorit hos den engelske overklasse, og rygtet bredte sig. I 1901 præsenterede Burberry sin smarte regnfrakke for det britiske forsvarsministerium, som afgav en ordre, i første omgang til officererne, men snart til alle soldater.
Det er tydeligt, at trenchcoaten er designet til militær brug. Den er lang (ti knapper!), dobbeltradet for at give ekstra varme, har remme, der kan spændes, nederst på ærmerne, så regn og blæst holdes ude, epauletter (til at holde handsker og huer) og et bælte med to såkaldte D-ringe – til at fastgøre granater, håndvåben og sværd!
"Derudover var der dybe lommer til kort, stort revers, der kunne foldes op for at beskytte ansigtet, og et aftageligt uldfor, der kunne fungere som tæppe," siger Susanne Ljung.
En revolution
Hun betoner, at stoffet gabardine virkelig var en revolution, da det kom frem, og at det blev set som et ægte højteknologisk produkt. Det skadede heller ikke, at polarforskere som Roald Amundsen hjalp med at opbygge varemærket. I 1911 satte han et telt lavet af stoffet op på Sydpolen for at vise konkurrenten Scott, at han allerede havde været der!
Men tilbage til trenchcoatens design.
"Det store revers er vigtigt," siger Susanne Ljung.
"Det faktum, at man kan slå kraven op og skjule en del af sit ansigt, har været en vigtig ingrediens i frakkens mytologi. Tænk bare på filmstjernen Humphrey Bogart i 'Casablanca' over for Ingrid Bergman. Iført en trenchcoat med opslået krave blev han et symbol på en hårdkogt helt med hat og cigaret, helst i lidt modlys i tågede gader."
Annonse
"Frakkens udstråling af mystik er siden blevet brugt i et utal af spionfilm."
Det er i øvrigt ikke så mærkeligt, at parodien på en fransk politimand, inspektør Clouseau i Peter Sellers' 'Lyserøde panter'-film, netop går i trenchcoat. Frakkens symbolværdi er så velkendt, at den kan parodieres.
Annonse
Ekstra sexet
Men også kvinder har gjort brug af frakkens historie. Allerede i 1928 optrådte Greta Garbo i en trenchcoat på film. Dens maskuline stil cementerede hendes ry som en elegant og mystisk skønhed, siger Susanne Ljung.
"Trenchcoaten har ligesom jakkesættet fungeret som en grænsebryder. Når kvinder lånte typisk maskuline beklædningsgenstande, blev de også ekstra sexede i nogles øjne."
"Jeg tænker på Brigitte Bardot, som i 60'erne gav trenchcoaten en udstråling af ungdom og sex. Den havde ellers været helt umoderne blandt kvinder i 1950'erne," siger hun.
Hvad signalerer en trenchcoat i dag?
"Det afhænger helt af sammenhængen. Hvis det er en ung kvinde med en skinnende læderlignende trenchcoat, vil jeg tænke, ”hun er tjekket”, mens en ældre mand med Burberry-frakke og mappe signalerer ”sikkert valg”. Samtidig er det sjovt: Trenchcoaten er en af de få beklædningsgenstande, der går på tværs af generationer."
En god investering
Selv er Susanne Ljung ikke rigtig fan af trenchcoaten:
"Det er det der bælte – jeg har lidt en ”bælte-fobi”. Det giver mig en følelse af morgenkåbe. Og så er jeg meget minimalistisk, ofte er der lidt for mange detaljer på en trenchcoat til min smag. Men trenchcoaten er et typisk nøgleelement i den velklædtes garderobe," indrømmer hun.
"Den er et af de ikoniske klædningsstykker, som man aldrig går galt i byen med."
"I dag findes der jo smartere materialer, hvis man vil klæde sig varmt og tørt, men til gengæld er de ofte ret grimme. Så hatten af for dem, der vælger en trenchcoat, for det er trods alt en stilfuld beklædningsgenstand, der giver bæreren lidt kant!"
"Det er også stadig en praktisk beklædningsgenstand med plads til både jakker og tykke trøjer indenunder. Den er også slidstærk og meget flatterende for mange kropsformer," siger Susanne Ljung.
Annonse
"Så det er ikke nogen dårlig idé at investere i en trenchcoat. Man er aldrig forkert klædt på eller umoderne i det klassiske design. Frakken har overlevet i modeverdenen i over 100 år og vil eksistere i lang tid fremover."
"Ja, trends kommer og går, men trenchcoaten består," siger Susanne Ljung.
Susanne Ljung om tre klassiske trenchcoat-bærere
Humphrey Bogart: ”Indbegrebet af trenchcoat, hat og cigaret.”
Greta Garbo: ”Det passede perfekt til hendes persona – en smule mystisk.”
Brigitte Bardot: ”Hun gjorde det mere sexet og moderne.”
