Trine Panum: "Jeg er megaemsig omkring mit hår"

Trine Panum har et stort, kraftigt hår, som hun aldrig har behøvet at gøre ret meget ved, fordi det ”bare er der og bare sidder”. Hun har egentlig et ret ukompliceret forhold til sit hår, mener hun, og da hun i 2014 droppede sin karriere i mediebranchen for at arbejde fuld tid med sin kunst, blev det kun endnu mere ukompliceret. Håret røg bare op i en knold, når arbejdsdagen begyndte, men efterhånden som der begyndte at gå længere imellem besøgene hos frisøren, fik hun øje på en forandring, som hun ikke syntes, var helt fed.

"Jeg har været blond altid. Jeg var helt lys, da jeg var barn og ung, men op til at jeg valgte at skifte hårfarve, begyndte mit hår at blive mere og mere leverpostej. Eftersom jeg ikke længere er studievært på TV 2 og går til frisøren hver sjette uge, indså jeg, at det er dyrt at blive ved med at farve det. Jeg ville gerne have noget lyst i det, for jeg ville jo gerne blive ved med at ligne det, jeg var, men det blev sværere og sværere."

Hvad fik dig til at gå fra helt blond til helt mørkt?

"Jeg gjorde det nytårsaftensdag, og jeg syntes, det var skidesjovt, for så kom jeg pludselig mørkhåret til nytårsaften. Men i virkeligheden var det en proces, som resulterede i at jeg tænkte, at jeg måske i stedet for at få lyse striber skulle gå en helt anden vej og sige okay, du er ved at blive mørkhåret, vi går all in!"

Beskriv dit hår, og hvad det betyder for dig?

"Jeg har et meget stort hår og har altid haft det. En enkelt gang, da jeg var i 20’erne, fik jeg klippet det helt kort, og jeg kan huske, at jeg græd! Det var helt forfærdeligt. Jeg er bare langhåret, og mit hår er utrolig nemt at have med at gøre. Det har lidt naturligt krøl, som gør, at jeg bruger meget lidt tid på det. Men det er ikke ensbetydende med, at det ikke betyder noget. Jeg er megaemsig omkring mit hår, hvis folk går mig lidt på klingen om det, og når jeg går til frisøren, er de ved at blive sindssyge af alt mit ”husk nu, at det skal være sådan og ikke sådan og sådan”. Det er egentligt ret skævt i forhold til, at jeg bilder mig ind at have et ret ukompliceret forhold til det."

Hvordan er du emsig med dit hår?

"Jeg har nok en forestilling om, at det skal se ud på en særlig måde. Da jeg arbejdede på tv, var jeg ofte ved frisøren, og håret sad bare virkelig godt. Jeg vil ikke sige, at mit hår er ligegyldigt i dag, men jeg skal jo ikke bruge på det på samme måde, når jeg ikke er på skærmen. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så er det en stor del af mig at have det der store hår, som skal se ud på en bestemt måde, så jeg er faktisk måske ikke emsig, men jeg ved, hvordan det skal se ud! Derfor tror jeg også, at noget af det, der fik mig til at farve det, var, at jeg var så træt af, at det skiftede farve. Det var ligesom ikke en del af planen, vel?"

Hvad tænkte du, da du så dig selv i spejlet med det mørke hår?

"Jeg syntes, det var sjovt og blev egentlig rigtig glad for det. Men måske var jeg den eneste, der var rigtig glad for det, for der var virkelig mange, der sagde, at de slet ikke kunne kende mig, og at jeg skulle tilbage til det lyse. Men på en eller anden måde var det ret befriende for mig at få det mørke, for nu så det pludselig igen velplejet ud, og i forhold til bunden, havde det den rigtige farve. Men så gik månederne, og det skulle farves igen, og så begyndte jeg at se, at det bare ikke var mig."

Hvad fik du af reaktioner?

"Lige fra at nogen syntes, at det var rigtig pænt til ”åh nej, vil du ikke godt gå tilbage til det lyse hår – det er jo sådan vi kender dig.” Jeg var til nogle udstillinger rundt omkring, hvor jeg skulle vise mine billeder frem, og hvor folk, jeg kendte, gik lige forbi mig, og jeg tænkte, hvad – er vi ikke venner mere? Når jeg så tog fat i dem, udbrød de ”gud, vi kunne slet ikke kende dig”. Det duede ikke. Så har jeg jo ingen venner lige pludselig, ha ha."

"Min mand er et meget rummeligt menneske, så han nævnte bare forsigtigt noget i retning af, at han syntes, at det lyse hår også altid havde været pænt til mig. Og da jeg for nogle måneder siden kom hjem fra frisøren og havde bevæget mig i retning af det blonde igen, sagde han igen, at det altså er så pænt til mig med det lyse. Det var okay at lege lidt med det, men det var i hvert fald også helt okay at vende tilbage til det lyse."

Hvilken hårfarve har du i dag?

"Nu er jeg faktisk næsten tilbage til det lyse. Ikke helt tilbage til den helt kolde lyse, som jeg har haft tidligere, men til en lidt varmere tone, som passer bedre til bunden. Det er vel også en erkendelse af, at jeg ikke skal ligne mig selv som 20-årig. Jeg går jo heller ikke og propper botox og alt muligt ind i min hud, men det er en proces det med at lære at håndtere, at man bliver ældre, ændrer udseende og får rynker. Når jeg ser mig selv på fotos og på film, bliver jeg ind imellem forskrækket og tænker: Hold nu kæft, du kommer alligevel til at se ældre ud nu her. Men jeg har taget et fuldstændig bevidst valg om, at så er det sådan jeg ældes, uden kemi og kirurgi."

Vil du blive ved med at have langt hår?

"Ja, jeg skal blive ved med at have det lange garn, så længe det ser sundt ud."

Og når håret bliver gråt?

"Jamen så må det komme. Min mormor blev helt hvidhåret, og min mor er hvid/ grå nu, og det er så flot. En af mine tætte veninder blev helt gråhåret, da hun var i slutningen af 30’erne, og jeg synes, hun er så flot med det grå hår. Det vil jeg tage med, når de grå hår begynder at komme."

Hvad har været dit livs mest fantastiske frisure?

"Det er simpelthen bare det lange, lyse, som ikke er klippet lige over men lidt ned i en spids, så det er længst bagpå. Fordi det er så tykt, er det vigtigt, at det bliver klippet lidt op fortil, og at jeg har lidt pandehår. Hvis jeg har den frisure, så synes jeg, at jeg ligner mig selv, og så har jeg det godt med mit hår."

Hvad har været din mest kiksede frisure?

"Jeg er fuldstændig håbløs med kort hår, fordi det er så tykt, at det kommer til at sidde som hat. Jeg synes ellers, at sådan en helt kort drengefrisure kan være sindssygt flot, men det kommer aldrig til at ske. Jeg græd, dengang jeg blev klippet helt kort, og frisøren forsøgte af flere omgange at få det til at se pænt ud. Det lykkedes ikke."

"Jeg har også haft rødt hår på et tidspunkt, da jeg var i starten af tyverne. Det var ikke godt, men dengang handlede det med at eksperimentere med hårfarver lige så meget om at eksperimentere med identitet og med at prøve nogle ting af: Hvad er egentlig pænt til mig? Er det her sjovt, eller skal jeg i virkeligheden lære at holde rigtig meget af det, jeg er blevet givet fra naturens hånd."

Hvilken frisure skal du aldrig have?

"Jeg skal ikke have en frisure, der skal bruges tid på, og hvor jeg skal vaske det hver dag eller hver anden, stå og føntørre eller sådan noget. Jeg gider ikke bruge så meget tid på det."

Hvem vælger du frisure for?

"Jeg har helt klart valgt for mig selv, fordi jeg synes, det er pænest med det lange, store hår. Der ligger rigtig meget identitet i håret, og jeg er jo vant til se mig selv med det store hår. Men der er også mange, der har sagt til mig, at jeg har et pænt hår, og tak, det er dejligt, men jeg vælger frisuren for mig.

"Selvom jeg godt vil sige højt, at mit hår betyder meget for mig, og at jeg gerne vil være pæn, så kan jeg alligevel godt en gang imellem blive lidt provokeret af, at kvinder går så ufattelig meget op i, hvordan de ser ud. Så bliver jeg lidt Rasmus Modsat og tænker, hvorfor gør vi ikke bare noget, der er sjovt og farver håret helt mørkt til nytårsaften. Jeg kommer fra en verden, hvor det betyder meget, hvordan man ser ud og præsenterer sig.

I dag har jeg et mere afslappet forhold til, hvordan jeg ser ud, for det er knap så afgørende. Helt seriøst, det tager mig fire minutter at blive klar om morgenen, og det er vildt befriende. Det giver en frihed, og den forstillelse, som jeg indimellem synes, der kan være i mediebranchen, den er jeg glad for at være ude af. Seerne vil gerne se det, de plejer, og det giver snak ude i stuerne, når værterne skifter udseende."

Hvornår gør du noget ekstra ud af dit hår?

"Nu bliver det kun rullet ud, når det er weekend, ha ha. Men det sjove er, at det er mit hår, jeg bruger ekstra tid på, når vi skal ud. Så vil jeg godt have, at det krøller pænt, og så er det altid løst. Men generelt er jeg blevet mere afslappet omkring, hvordan jeg ser ud. Jeg går med makeup næsten hver dag, men det er kun meget lidt, fordi jeg synes, jeg ser pænere ud, når jeg har lidt på øjnene."

Din forfængelighed sidder nærmere i håret?

"Selvom jeg prøver ikke at være forfængelig med det, så vil jeg gerne vedstå mig, at det betyder noget. Mit hår er en del af mig. Jeg føler mig feminin med det lange hår, og jeg har en holdning til, hvordan det skal klippes. Min frisør vil nok grine af mig, for vi har lige de der rutineting, som vi skal igennem, men det kan være detaljer, der gør hele forskellen."