Vinteren spidser til, og vi er begyndt at fryse om ørerne her på redaktionen. Heldigvis har vi spottet vinterens store hatte-trend, som både er varm og sej – what’s not to like!
Vinteren er over os og kulden bider, men derfor behøver dine ører ikke at fryse.
Vi har nemlig spottet vinterens blødeste redning til at bekæmpe de kolde
temperaturer: sæsonens mest trendy accessory, den pelsede og plyssede hat.
De pelsede og plyssede hatte
og huer har gjort sin entré på modefronten og er til at finde på mange fashionistaers hoveder lige nu. Se bare de danske influencere, Marie Heyman og Caroline Stordal, med dem på her:
I starten af 2024 gik trenden
”Mob Wife Aesthetic” amok på sociale medier, og måske er det også den,
der har været katalysator for de pelsede og plyssede huers popularitet.
Den virale trend har
hentet inspiration fra mafiafilm og tv-serier, hvor mob wife-looket blandt
andet består af maksimalisme, dyreprint, pels og store guldsmykker.
Se bare her, hvordan
danske Philine Roepstorff indkapsler trenden med både matchende hat og jakke: