Efter tv-exit: "De sjældne danskere"-par deler gode nyheder

Karina og Kasper Hviid Arensbach har fået en større mængde overskud, end de tidligere har haft. 

Logo HER&NU Herognu

Kasper og Karina Hviid Arensbach og deres børn, Noor på seks og Nalina på ti, vandt danskernes hjerter i forbindelse med deres medvirken i TV 2-programmet "De sjældne danskere". 

LÆS OGSÅ: Kongen er rejst: Kronprinsen regerer Danmark fra Slagelse Kaserne

Tilbage i sommeren 2024 meddelte familien Arensbach, at de efter fem sæsoner havde taget beslutningen om at trække sig fra programmet.

Det betyder også, at danskerne ikke længere kommer til at følge familien på skærmen, men da HER&NU møder Kasper og Karina til forpremieren på "Far, far & børn" deler de glædeligt nyt. 

- Det går jo dejligt. Børnene bliver store. Det går vildt godt med dem begge to, siger Karina, som bliver suppleret af Kasper:

- Vi lever pludselig et meget "normalt" liv nu. Det er færre hospitalsindlæggelser, der er mindre stress og jag. Vi er ved at finde en vis mængde overskud, som vi ikke har haft før. Det er også derfor, vi begge to kan stå her i dag uden ungerne. Det er ret specielt. De bliver passet af mormor, lyder det. 

LÆS OGSÅ: Rasmus Brohave forelsket: Jeg har fået en kæreste

Artiklen fortsætter under billedet: 

Kasper Hvid Jensen og Karina Hvid Arensbach til premiere på "Far, Far & Børn" i Park Bio på Østerbro, hvor de to første afsnit af programmet blev vist. Programmet, som har premiere den 17. februar 2025, følger ”Vild med dans”-stjernen Morten Kjeldgaard og hans mand, Frederik Haun.

Til spørgsmålet om, hvorvidt familien vender tilbage til TV 2-programmet i fremtiden, var svaret fra parret ikke helt afvisende.

- Tv er for nu på pause. Vi havde brug for som familie at mærke efter. Det har været en del af vores liv i seks år. Det er rigtigt længe. Det er lidt mærkeligt at tænke på, at vi nu ville have været færdige med næste års optagelser, siger hun og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Carla Mickelborg åbner op om babyplaner

- Vi har en datter, der har et stort ønske om at lave noget mere og gøre en forskel for børn ligesom hende selv. Nu må vi se, hvad tiden bringer. Programmet betyder rigtig meget for hende, så det er virkelig dejligt, at det er sådan. 

I dokumentarserien "De sjældne danskere" følger seerne familier med børn, der lider af sjældne sygdomme.

LÆS OGSÅ: Christopher ser tilbage på shitstorm: Aldrig oplevet noget så ubehageligt