Lagt i håndjern af dørmand: Jeg græd bare

"Ex on the beach"-deltager nægter sig skyldig i sagen, hvor hun er tiltalt for simpel vold mod en dørmand. Læs hendes forklaring her.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

En aften med drinks i hånden endte med tårer ned ad kinderne i stedet for en kvindelig realitydeltager, da hun var i byen med sine venner en julinat sidste år.

Hun er nemlig blevet tiltalt for vold, efter hun ifølge anklageskriftet havde bidt en dørmand i låret. Straffesagen var for Københavns Byret i dag, hvor kvinden, der er kendt fra en nyere sæson af "Ex on the beach", selv vidnede.

Her gennemgik hun forløbet for den skæbnesvangre aften.

- Jeg har været på Det Elektriske Hjørne og er godt fuld. Vi tager på LA Bar. Jeg går hen til dørmanden, der fortæller mig, at det ikke bliver i dag, fordi jeg er for fuld. Så går der et kvarter, og jeg går ind, mens han ikke kigger. Så kommer han ind og henter mig, lægger mig på jorden og lægger mig i håndjern. Jeg bliver verbal, og politiet ender med at komme, lød den første gennemgang af aftenen fra den tiltalte kvinde i vidneskranken.

Ifølge afhøringsrapporten, som tiltalte hverken har gennemlæst eller underskrevet, havde hun dog forsøgt at snige sig ind af flere omgange, hvilket dørmanden også sagde i sin vidneforklaring.

Tiltalte benægtede, at hun havde været voldelig eller havde slået ud efter den forurettede dørmand, mens hun var i håndjern.

- Nej. Jeg er meget sur, kan jeg huske. Jeg siger nogle grimme ting. Jeg prøver at vende mig om. Jeg kan ikke gøre så meget, fordi jeg ligger på maven. Han har et knæ på ryggen af mig. Jeg græder bare. Og så kommer politiet, forklarede hun og fortalte videre, at det ikke var hendes indtryk, at dørmanden havde foretaget en civil anholdelse, da han lagde hende i håndjern, som han ellers mener, han havde sagt til hende.

- Han vælge at smide mig ud, fordi jeg har gjort noget, jeg ikke må. At han så vælger at lægge mig i håndjern, er jeg uforstående overfor.

Kvinden forklarede videre, at hun kendte til dørmanden forinden den aften, både gennem nattelivet og gennem sin egen tilknytning til en bar.

- Jeg vidste godt, at han ikke var særlig stor fan af mig.

Sagen var for retten onsdag den 26. marts, men den bliver først afsluttet den 30. april, da dommeren har godkendt forsvarets anmodning om at indkalde et sidste vidne.

Læs hele dørmandens forklaring HER.