Afslører fortid med ny deltager i “Bachelorette”

Sidste år rejste Daniel Lazark til Sri Lanke for at date de to smukke “Bachelorettes”, nu har han givet stafetten videre til sin ven.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Daniel Lazrak var med i sidste sæson af “Bachelorette”, hvor han datede de to smukke “Bachelorette”-piger Lissa Paustian og Sofie Martinusen. Solens varme stråler skulle vise sig at være opskriften på en sand kærlighedshistorie imellem Sofie og Daniel, der i dag er kærester, efter Sofie gav sin sidste rose til Daniel. 

Daniel fandt den helt rigtige opskrift på kærlighed, og nu giver han den videre. 

Sofie og Daniel medvirker i ugens afsnit af “Marcus og Realitypanelet”, hvor Daniel afslører, at hans ven er med i den nye sæson af “Bachelorette”. 

- En af mine venner er faktisk med i den nye sæson, det er en, jeg har gået på efterskole med, fortæller Daniel.

Podcasten "Marcus og Realitypanelet" er leveret i samarbejde med Just Eat.

LÆS OGSÅ: Jonas om "Kærlighed hvor kragerne vender". Jeg bliver udstillet som idiot

Daniel har i den grad knækket koden til, hvordan man finder kærligheden i det populære datingprogram, og dén hjælp er han ikke bleg for at dele ud af. 

- Jeg har snakket lidt i telefon med ham, inden han tog afsted, fortæller Daniel og tilføjer:

- Jeg har snakket med min ven, og gav ham et råd om, at han skal huske at være sig selv. Alt den nervøsitet og angst man oplever, lige når man kommer ind, det bliver bedre dag for dag. 

Sofie møder de nye “Bachelorettes”

Det er ingen hemmelighed at "Bachelorette" vender tilbage, og endnu en sæson har premiere allerede til maj.

I podcasten, kan Sofie afsløre, at hun og Lissa skal møde de to nye “Bachelorette”-piger. De skal endda bruge en hel søndag sammen. 

- Vi skal lige ud at hygge og have et glas vin, fortæller Sofie.

LÆS OGSÅ: Jasmin Gabay får stor rolle

Sofie kan nemlig selv huske, hvordan hun blev nervøs op til premieren. Derfor søgte hun selv gode råd fra tidligere "Bachelorette" Mette Sommer.

- Da vi kom hjem, syntes jeg, at tingene var fine, men da vi kom tættere på premieren, så begyndte jeg at overtænke det hele. Det kan jeg huske, at Lissa også gjorde. Vi blev mega bange for, hvordan vi ville blive fremstillet. Jeg blev bange for alt, fortæller Sofie og tilføjer:

- Jeg kan forestille mig, at de har fået det hele lidt på afstand nu, og så kan det være, at de lige har brug for at snakke. 

Sofie husker nemlig selv, hvor stor en hjælp det var for hende, at hun kunne tale med Mette Sommer. 

- Vi er ikke eksperter, men de kan bare lige få vendt det hele med nogle, som har stået i samme situation, fortæller Sofie.

'Bachelorette' sæson 3 har premiere tirsdag 13. maj 2025 på TV 2 Play og TV 2 Echo.