Geggo om Linse: Jeg fik helt ondt i maven

Nu slår Geggo fast, at hun altså havde fortalt Linse om hussalget, og samtidig langer hun ud efter pressens spørgsmål.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

I sidste uge kom det frem, at Stephanie "Geggo" Salvarli og Cengiz Salvarli har sat deres hus til salg og drømmer om at bygge et nyt.

LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz uenige om huset

Det hele startede med, at ejendomsmægleren RealAmager delte en video med nye boliger, der var kommet til salg - her var Geggo og Cengiz' hus det første i videoen, og så rullede snebolden.

I denne uges afsnit af parrets podcast fortæller de, at de er overraskede over opmærksomheden, og især én artikel kom ind under huden på dem. Samme dag som videoen med hussalget kom ud, mødte Geggos mor, Linse, nemlig pressen til Janni Rees fødselsdag, og her havde hun tilsyneladende aldrig hørt om, at datteren var i gang med at sælge.

LÆS OGSÅ: Flemming Møldrup smiler igen: Nyforelsket

- Min mor som står i pressen og siger "Var? Skal de sælge deres hus, det har jeg aldrig hørt om" - jeg har lige snakket med hende, og jeg var sådan: Det har vi snakket om mange gange, jeg har også fortalt dig det, og hun var sådan: Nej, det har vi ikke. Det ville jeg kunne huske, fortæller Geggo i podcasten og tilføjer, at det ikke kommer bag på hende.

- Forleden dag snakker vi, og så viser jeg et billede af hende og Sonny med rigtig 80'er hår, og min mor sidder med helt orange strithår. Så sige rhun "Ej, ja, prøv at se din far, det er der, du har dit tykke hår fra", siger hun så. Så kigger jeg på hende og siger hvad? Han er jo ikke min far biologisk mor, det er sgu da ikke fra ham, jeg har det.

Selvom det ikke var et chok for Geggo, at hendes mor havde glemt alt om hussalget, så rørte det hende alligevel.

- Jeg fik faktisk lidt ondt af hende, da jeg så interviewet, for jeg kan se, hun lyver ikke. Oprigtig talt. Hun tror ikke, jeg har fortalt hende det. Jeg fik faktisk ægte ondt i hjertet. Så måtte jeg lige tænke, om jeg havde fortalt hende det, lyder det i podcasten, hvorefter hun langer ud efter medierne:

LÆS OGSÅ: Janni: Ville have været venner med Karsten

- Men jeg synes også, det er tarveligt af pressen, for vi havde ikke lagt det ud nogen steder på det her tidspunkt. Jeg ved godt, det er name of the game, men alligevel blev hun taget lidt på sengekanten!

Selvom parret ganske rigtigt ikke selv havde delt nyheden på egne kanaler, så kom den dog ud, fordi de havde fået deres hus filmet af ejendomsmæglerne, der står for salget, og de havde delt en salgsvideo af huset på både Instagram og Facebook.

- Vi havde ikke fortalt det til særlig mange, for vi ville være sikre på beslutningen. Og vi ville også gerne være sikre på, hvordan vi gjorde det, for det der skal ske nu er, at vi skal bygge et hus - vi skal finde en grund, men vi kan jo ikke blive boende i vores eget, for vi har jo brug for at få det solgt, så vi kan bruge penge på det nye, forklarer Geggo.