Kæmpe bitchfight på "Paradise Hotel": Du er fucking klam

Venskabet, som Rosa og Regitze havde hjemmefra, blev for alvor sat på prøve i "Paradise Hotel". 

logo herognu HER&NU HN

Der blev råbt, skreget og brugt nedladende ord, da Regitze ryger i totterne på Rosa i det nyeste afsnit af "Paradise Hotel".

"Hvad er en plus en?" spørger Regitze blandt andet. 

"To", svarer Rosa

"Nå, du er ikke helt dum", lyder det ironisk fra Regitze. 

LÆS OGSÅ: Frederik Haun forklarer: Derfor var adoption ikke en mulighed

Dramaet virker en smule overspillet og som et bevidst forsøg på at skabe godt tv – men ifølge Regitze var det langt fra iscenesat.

- Dramaet med Rosa var ægte dernede. Når man er i den der "Paradise-boble", bliver alle ens følelser forstærkede. Så da Rosa vælger at forråde mig inde i spillet og sætte Theis i fare - gør det selvfølgelig virkelig ondt, især fordi vi har et venskab hjemmefra, fortæller Regitze. 

For Rosa blev diskussionen for personlig, og venskabet, som de to havde hjemmefra, er ikke det samme i dag. 

–  Jeg ville aldrig Regitze noget ondt og plejer altid at diskutere med respekt. Hun måtte gerne være sur på mig, men det blev for personligt og overskred min grænse, fortæller Rosa og fortsætter: 

– Jeg har egentlig ikke nogen holdning til Regitze længere. Vi har ikke så meget med hinanden at gøre. 

Se klippet øverst i artiklen, hvor Regitze ryger i totterne på Rosa i "Paradise Hotel".