Line Maria og David afslører vilde nyheder: Datoen er sat!

Fremtidsplanerne er rykket tættere på for kendisparret.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Nu er Line Maria Busk og David Jarsbo snart ved at være klar til at vinke farvel til Djævleøen og blive genforenet med den jyske muld.

Da realityparret flyttede ind i en fælles lejlighed i København for et år siden efter en noget så grum boligjagt, lød meldingen, at det var et midlertidigt tag over hovedet. Planen var nemlig, at de et års tid senere ville flytte til Jylland, hvor de begge kommer fra.

Dén plan blev dog udskudt en smule, fordi de nød deres hverdag og venner i København, og familierne godt kunne vente lidt.

- Det er nok mest, når vi nærmer os næste etape af vores liv, at det er godt, at være tæt på familien, fastslog David tilbage i november.

Men nu lyder det til, at næste etape er inden for rækkevidde, for til 1-års fødselsdagsreception hos Glowie fortalte Line Maria til Realityportalen, at der nu er sat tidspunkt på fremtidsplanerne.

- Vi snakker engang efter sommer, så det er ret meget ved at være oppe over. Vi har ikke opsagt vores lejlighed endnu, men vi har snakket om, hvad vores mål og planer er. Vi vil gerne ud på en længere rejse efter nytår, og efter rejsen er der også nogle andre planer. Så det er for at tingene kan lade sig gøre. Så det er planen, at vi flytter efter sommer, lød det fra Line Maria, der netop var hjemvendt fra en rejse til Egypten med David.

Men selvom parret er klar til næste kapitel, er det stadig svært at afslutte københavnereventyret.

- Jeg synes, det er hårdt, at jeg skal væk herovre fra. Jeg har været her i seks år. Jeg har alle mine tætteste veninder herovre. Jeg har lige nogle få i Jylland, fortalte Line Maria, der fortalte, at det primært er familien, der trækker i dem.

- Jeg trænger til at komme tæt på min familie igen. Lige at tage hjem til dem og spise mad en tirsdag aften med min mor.