Ny "Paradise Hotel"-sæson slår rekord: Bedst sælgende nogensinde

Efter et par år med mere politisk korrekte udgaver, er ”det gamle” 'Paradise Hotel' er tilbage.

Logo Realityportalen Logofil

Der er tequila ad libitum, den mest attraktive kvinde skal kåres til "Miss Paradise", og mændene indgår et væddemål om, hvem der kan komme i seng med flest.

Ærlige Rikke Gøransson: Her er min favorit “Paradise Hotel”-deltager

Kort sagt: Det klassiske "Paradise Hotel" er tilbage, uden spor af woke-tiltag eller "Paradise", som Viaplay forsøgte at relancere programmet som for nogle år siden. 

Og alt tyder på, at Viaplay traf den rigtige beslutning ved at vende tilbage til originalen.

Ved Viaplays forårspræsentation afslørede Viaplay Danmarks CEO, Lars Bo Jeppesen, nemlig, at den nye sæson er "den bedst sælgende nogensinde."

Samtidig erkendte Viaplay Danmarks chefredaktør, Flemming Fjeldgaard, at det var en fejl at ændre formatet:

- Vi lavede en idiotisk fejl at ændre radikalt på formatet for nogle år siden. Rikke tog en pause, og det var jo fuldstændigt tosset af os at tillade, at Rikke tog en pause. Så hende fik vi tilbage, og vi fik Christel tilbage. Og så besluttede vi os for, at "Paradise Hotel" hverken skulle være en klimapolitik, kønspolitik eller identitetspolitik arena, men at det skulle være en arena for fantastisk underholdning, fortalte han. 

Den mere moderne version, "Paradise", holdt da heller ikke længe – efter blot to sæsoner begyndte kanalen stille og roligt at vende tilbage til de gamle dyder.