10 grunde til at dyrke yoga

1. Du får trænet alle muskler

Yoga er det perfekte træningssystem, fordi du får trænet hele kroppen. I både mere statiske yogaformer som hatha, hvor du arbejder længe i en stilling ad gangen, og mere dynamiske yogaformer som vinyasa eller ashtanga, hvor stillingerne kædes sammen, og du bevæger dig med åndedrættet, bærer du din egen kropsvægt. Du vil derfor styrke dine ben, dine balder, kernemusklerne omkring taljen, skuldre og arme, Også små muskler, du aldrig får fat i ved løb eller spinning kommer på arbejde i yoga, f.eks. i balance-stillinger. Stil dig på et ben, luk øjnene, og mærk efter…

2. Kroppen føles mere fri

“Yoga er ikke noget for mig, jeg er stiv som et bræt og kan ikke nå gulvet med hænderne”. Måske har du hørt veninder eller kæresten (eller måske dig selv) sige noget i den stil i stedet for at træde op på yogamåtten. Men faktum er, at uanset hvor stiv, du er, vil du hurtigt mærke, at du bliver mere smidig – og også de små skridt på vejen er værd at tælle med. I øvrigt: De, der kan slå knude på sig selv, er ofte hypermobile og kan derfor nemt komme til at belaste kroppens led enormt. Undersøgelser viser, at smidighed forebygger alvorlige rygproblemer som f.eks. diskusprolaps. Den vigtigste grund til at strække kroppen er dog: Det giver en fed følelse af frihed og velvære at få løsnet op.

3. Antidote til ”computerkrop”

Ondt i lænden, skuldre, der synker frem og ned, stiv nakke, musearm og sms-tommel? Du er langtfra den eneste kvinde, der er plaget af ”computerkrop”. Listen over de skavanker, du kan få af at sidde foran computeren og udføre kontorarbejde er lang – kroppen er slet ikke er skabt til at sidde foroverbøjet eller lave de samme monotone bevægelser i timevis hver dag. Eller sagt på en anden måde: Med yogaen får du styrket dine “holdningsmuskler”, så du vil opleve færre smerter og passer bedre på din krop, også når du sidder ved skrivebordet. Quick-fix: Simon Krohn foreslår i sin yogabog ”Nærmere noget”, at den nemmeste kur mod lændesmerter er at komme ned på alle fire, og se, om det ændrer smerten.

4. Knivskarp på toppen, eller styrk din koncentration

Sms’erne tikker ind, mens kollegaen kalder på dig, og samtidig prøver du at skrive en sammenhængende mail. Nogle gange er det bare næsten umuligt at koncentrere sig. Og også her kan yogaen være en hjælpende hånd. De fleste yogaøvelser kræver nemlig, at du fokuserer din opmærksomhed, og din evne til at koncentrere dig, vil derfor blive trænet. Det kan for eksempel være i en indviklet yogastilling, hvor du skal bruge alle hjerneceller på at være til stede i den for ikke at falde.

5. 3 x sundere

Generelt er træning sundt. Men yoga har den bonus, at du kan blive bedre til at træffe sunde valg. Den øgede kropsbevidsthed hjælper dig til at høre kroppens signaler, og dermed kan du i højere grad mærke, hvad kroppen har brug for, og hvad den ikke bryder sig om. Får den det bedst efter en pose Piratos eller efter en håndfuld mandler – efter et par grillpølser eller efter en grøn salat?

LÆS OGSÅ på Fitliving.dk: 5 træningsfif, der holder maven fast

6. Væn dig til et nyt "gear"

Alene det, at yoga fokuserer på åndedrættet, er med til at komme ned i gear og få stilnet sindet. Næsten alle former for yoga vil derfor virke beroligende, så hvis du oplever, at dit liv kører lidt for stærkt, og at du eksempelvis har svært ved at falde i søvn om aftenen, kunne det være en god ide at prøve yoga og lære at sætte tempoet ned. Både med forskellige yogastillinger og forskellige åndedrætsteknikker kan du regulere nervessystemet, så du helt automatisk får mere ro og mindre stress. Men hvis du ivrigt begynder at jagte den indre ro, kan det blive et projekt i sig selv, og så risikerer det at virke mod hensigten – så hellere skrue lidt ned for forventningerne og lidt op for tålmodigheden.

7. "Jeg begynder at kunne lide mig selv..!"

Fordi yoga og indre ro er det nye sort, kan det blive et projekt i sig selv at komme med på bølgen. Men yoga er oprindeligt – for flere tusinde år siden – designet til det stik modsatte, understreger Simon Krohn. Til at give slip. Så på et dybere plan kan yoga for eksempel hjælpe dig til at give slip på nogle af de roller, som er usunde for dig. Hvis du eksempelvis identificerer dig for meget med din karriere, kan du let komme til at knokle dig selv halvt ihjel i jagten på at føle, at du god nok. Og som Simon Krohn påpeger i sin bog, handler yoga rent filosofisk og grundlæggende ikke om, hvordan du har det, men om din evne til at have det, som du rent faktisk har det. Men vejen til at acceptere det og til at se dig selv og virkeligheden i øjnene er ikke nødvendigvis behagelig. Derfor oplever mange, at de pludselig begynder at græde i slutningen af en yogatime – simpelthen fordi der er blevet pirket til noget, som måske ellers er gemt godt af vejen, og som der sjældent er stilhed og ro nok til at mærke i en hektisk hverdag. Til gengæld vil belønningen formentlig være stor,hvis du giver dig selv lov til at slippe din stræben efter at være superkvinde, der både er den perfekte mor, veninde kæreste, kollega og medarbejder.

8. Skidt pyt

Regnvejr på din sommerferie, sure chefer, sygdom. Livet byder ofte på intense situationer, som ligger uden for din kontrol. Og det kan være svært ikke at gå i panik, selv om du alligevel ikke kan ændre ved situationen. Også det kan du øve dig på i yoga. Yogaøvelserne er ofte intense, men i stedet for at bide tænderne sammen, vil din yogalærer som regel guide dig til at afspænde ansigtet og mærke intensiteten uden at panikke og uden at gøre dig hård. På denne måde kan du på yogamåtten øge din rummelighed og bagefter tage det med dig ud i hverdagen. For nu ved du, om det hjælper at stramme læberne sammen og holde vejret i en udfordrende situation – eller om du lige så godt kan møde situationen med afspændt ansigt og skuldrene nede. I det hele taget kan yogamåtten på den måde blive dit nye laboratorium, hvor du kan zoome ind og undersøge forskellige mønstre.

9. Nærvær (og nej, det er ikke bare et krav)

Hvad skal vi have til aftensmad senere? Hvorfor fik jeg ikke ryddet op i weekenden? Fik jeg husket alt på min to-do-liste? Tankerne cirkler ofte rundt i enten fortiden eller fremtiden i stedet for lige nu og her. Yoga træner din evne til nærvær, fordi du hele tiden skal mærke efter. Istedet for at jagte ydre og fremtidige mål, er yoga en måde at fordybe sig i øjeblikket. Denne evne kan du overføre direkte til den måde, du lever dit liv på, så du ikke går glip af alle de smukke og vigtige øjeblikke, som livet tilbyder dig. Og det er ikke kun tankerne, der bliver trænet i at være til stede i øjeblikket. Yoga skærper alle vores sanser, så vi bliver mere opmærksomme på, hvordan aftensmaden smager, hvordan skyerne former sig på himlen lige nu, eller hvordan sandet føles under tæerne på stranden.

10. Why so serious...?

Det var næppe det, oldtidens indere havde i tankerne, da de skabte yogaen. Men endnu en fordel ved mange moderne yogaformer er, at du kan få dig et godt og befriende grin. Til mange yogaklasser vil du blive udfordret til at prøve en masse besynderlige stillinger, som vil udfordre din balance, din koordinationsevne – og dit mod. Og måske falder du, eller måske falder din sidemand og bumper ind i dig – eller måske fyrer din yogalærer jokes af undervejs i timen. Hverken den type stillinger eller en eventuel humoristisk yogalærer er vigtige i nogen spirituel henseende, men det er supersjovt og stærkt vanedannende at slippe kontrollen.

LÆS OGSÅ: 7 minutters træning med stor effekt