kurbade

3 skønne kurbade i Norge

Du behøver ikke rejse langt væk for at få spastemning i verdensklasse. Se 3 lækre spasteder i Norge her.

1. QUALITY SPA & RESORT NOREFJELL

Stilfuldt kurbad med stort motionsrum, indendørs og udendørs pool og boblebad og ikke mindst en fantastisk udsigt. Quality Spa & Resort Norefjell ligger 800 meter over havets overflade bare få skridt fra Norefjells skiområde med en enestående udsigt til Gaustatoppen. Kurbadet ligger 90 minutter fra Oslo og er flere gange blevet kåret til Norges bedste.

Et dagsbesøg fås fra 275 kr. Se norefjellsparesort.no

2. HOTEL SOLSTRAND

Læn dig tilbage i swimmingpoolen eller boblebadet, og nyd udsigten over Bjørnefjorden, mens du mærker roen og stilheden komme snigende. En dag hos Hotel Solstrand er øjeblikkelig afslapning. Og så ligger det kun 30 km syd for Bergen. En spadag hos Solstrand skal bestilles på forhånd og enten sammen med en behandling eller en frokost.

Se priser på solstrand.no

3. FARRIS BAD

Skandinaviens største, mest omfattende kurbadsafdeling. Intet mindre. Farris Bad ligger oven på en naturlig, mineralholdig kilde, så rent kildevand hver dag bobler op fra en grotte 55 meter under jorden, og så har stedet sin egen mineralspa med fem varme rum. Kun cirka 90 minutters kørsel syd for Oslo. Et dagsbesøg fås fra 465 kr.

Se farris.no Kilde: visitnorway.no