4 nemme måder at detoxe på
Epsom salt
Denne kur er ret nem, du skal blot finde et badekar, fylde det med varmt vand, hælde 200 g Epsom salt i og hoppe i. Saltet er kendt for at kunne hive affaldsstoffer ud af kroppen. Blandt affaldsstofferne findes blandt andet syre, som vi ophober i kroppen, gennem den mad vi spiser. Du kan også bruge saltet som bodyscrub ved at massere det ind på våd hud og skylle efter. Så bliver kroppen fri for døde hudceller og en ny blød hud kommer frem. Det udrensende salt kan mere end at udrense, det er også muskelafslappende, og derfor også en god kur til stressede perioder. Sidst, men ikke mindst, er det også kendt for at kunne hele sår, og det er i flere år blevet brugt af folk med gigtsmerter og hudproblemer.
Epsom Salt kan købes i helsekostbutikker, 500 g koster ca. 65 kr.
Æblekur
Sæt 3-4 dage af til kun at spise æbler. Og drikke vand. Svært? Ja lidt, men det er en glimrende og forholdsvis nem måde at detoxe på. Metoden stammer fra Japan, hvor man mener at det renser de indre organer. På den sidste dag kan du drikke 2 spk. oliven olie. For at være helt sund, så køb de økologiske æbler.
Citroner
Køb en masse citroner og tilsæt det til dit vand gennem hele dagen. Syren i citroner hjælper til at rense kroppen indvendigt. På grund af citronsyrens surhedsgrad og høje PH kan den faktisk penetrere og nedbryde fedtmolekylerne. Om morgenen er det en god ide at rense systemet ved at presse en citron i kogende vand. Så starter du dagen sundt og så er det ofte nemmere at holde resten af dagen sund.
Detox piller
Det behøver ikke være sværere end at spise en pille om dagen og så er du i gang med din detox kur. Med Tetra Cleanse aktiveres kroppens 4 udrensningssystemer med hjælp fra de 18 forskellige urter pillen indeholder. Kuren varer i 4 uger og skal suppleres med sund kost, selvfølgelig.
Natur Energi’s TetraCleanse, Solaray, 169 kr.