5 grønne grøntsager du skal spise mere af
Edamamebønner er en god erstatning for kød på grund af deres høje næringsindhold, og spinat er godt for dit hår. Her er fem grønne grøntsager pakket med vitaminer og næring.
VINDRUER
Vindruer beskytter mod udviklingen af slidgigt og lindrer smerter i knæet. Den lille grønne drue er utrolig rig på C-vitamin, som er slik for vores immunforsvar.
SPINAT
Spinat er kendt som Skipper Skræk - den vidunderspise, der giver tegnefilmsfiguren store muskler. Og der er noget om snakken. For spinat indeholder næringsstoffer der er gode for knogler, hud og hår. Den kan bruges i din salat, i din gryderet eller i din smoothie.
LÆS OGSÅ: 7 trendy sundhedsbomber
EDAMAMEPASTA
Bønnepasta er blevet meget populært på det sidste, og det forstår jeg godt. Specielt den grønne, som er lavet af edamamebønner, er superlækker og har så høj en næringsværdi, at den kan erstatte kød og fisk.
Psst.. Kog edamamepastaen, og tilsæt en hjemmelavet grøn pesto, sprøde grønne grøntsager, og top af med revet parmesan.
GRØN PEBER
Grøn peber er en populær grøntsag, som både er god i salater og som snack. Peberfrugt er en af de bedste kilder til C-vitamin, som forebygger forkølelse, nu hvor vi går den kolde tid i møde.
GRØNNE SLIKÆRTER
Den lille, sprøde grøntsag er kendt og elsket af mange – specielt af børn på grund af dens sødme. Og både børn og voksne skal endelig spise løs. For slikærter indeholder mange fibre, vitaminer og mineraler, som bidrager til både mæthed og sundhed
LÆS OGSÅ: Hamp er den nye superfood
LÆS OGSÅ: Sådan spiser du dig til et stærkt immunforsvar & mere energi
LÆS OGSÅ: Test dig selv: Kender du dine vitaminer?