5 sunde ting du burde spise hver dag
Her er fem madvarer du burde spise hver dag - og som fjerner din lyst til slik og kage… siges det.
Spinat
Skiber Skræks livret. Der er noget om snakken, spinat er rigtig rigtig sundt. Det er godt for musklerne, da det er rigt på både calcium og magnesium. Derudover menes det at forbygge bryst, mave og hudkræft. Der er sprængfyldt med A og C vitaminer som booster immunforsvaret, så du holder sygdomme væk. Spis det råt i salater eller dampet. Kom det evt. i din omelet.
» Lav en lækker salat med bunker af frisk spinat og ris.
Æg
En af grundene til at æg er så sunde som de er, er at de faktisk indeholder alt der skal til for at skabe liv. Heldigvis findes der masser af lækre måder at lave æg på, og du kan lave retter med æg, der passer både om morgenen og om aftenen. Eksempelvis blødkogt om morgenen, som omelet til frokost og som æggekage til middag.
» Lav røræg med svampe og ramsløg.
Blåbær
Der er ikke det, blåbær ikke er godt for. Bærret er proppet med super antioxidanter, der siges at forebygge en lang række sygdomme såsom kræft, hukommelsestab og hjertefejl.
Tip: Køb dem frosne og lav en lækker smoothie.
Æbler
Et gammelt engelsk ordsprog lyder: "an apple a day keeps the doctor away", men du kan bare spise løs af den sunde frugt, som både indeholder uopløselige og opløselige fibre, som hver i sær giver mæthedsfornemmelse og sætter gang i fordøjelsen. Nogle læger anbefaler endda at drikke et glas æblejuice efter et fedtholdigt måltid.
»Få her opskriften på en skøn salat med æble, pidskål og bacon.
Vintersquash
Det er en god portion A vitamin og carotenoider der giver squashen dens orange farve, og som blandt andet er kendt for at være en stærk antioxidant som styrker knoglerne og synet. Frøene gør også underværker, da de indeholder stoffet L-tryptophan, der siges at forebygge depression.
»Lav Meyers lækre suppe med vintersquash.
Nøgleord: Sund mad, powerfood, blåbær