5 tip til at undgå kærestekiloene
Gad vide, hvorfor man knap kan nå at juble over, at man har fundet en dejlig kæreste, før man spotter en forandring i spejlet – til den mere fyldige side? Vi undersøger tendensen.
Undersøgelser viser, at kvinders vægt ofte stiger et par kilo, når de kommer i fast parforhold, mens deres partner typisk taber sig og bliver sundere. Andre undersøgelser viser, at vi – kvinder som mænd – spiser 11 procent mere i selskab med andre, end når vi er alene.
– Mennesker er sociale væsner. Vi påvirkes i høj grad af omgivelserne, også når det gælder valg af fødevarer og størrelsen på portioner. Vi kopierer dybest set vores omgivelser. Det gør dyr ikke på samme måde, altså bortset fra når de er forsøgsdyr, siger diætist Gitte Dreyer fra Diætisthuset.
LÆS OGSÅ: Så meget tager du på i dit parforhold
Hyggen bliver koncentreret om mad
Det er netop for at kortlægge menneskers spiseadfærd, at forskere tvinger rotter til kun at spise sukker eller andet, der går stik imod deres natur. For i naturen lytter dyr til deres individuelle instinkter, når de spiser – de spiser forskelligt fra dag til dag. Lugter det her kød råddent? Er de her bær gode for mig? Den egenskab til at vælge har vi mennesker åbenbart glemt, eller hvad?
– Nej, men maden har som sagt bare mange sociale medspillere. Vi mødes over maden, også i parforholdet. Når et par f.eks. flytter sammen, er det generelt sådan, at manden skruer ned for fastfood og øl. Parret begynder at lave mad sammen og sidder længere tid over maden, hvilket godt kan betyde nogle ekstra kilo for kvinden. På den lange bane tror jeg nu, de ender med at tage på begge to. Det er det, jeg ser i min klinik, på grund af vin, god mad, tv-slik og parmiddage, fordi det er hyggeligt at spise sammen, siger Gitte Dreyer. Hendes bud er baseret på, hvad hun ser i sin kostklinik i indre København, men efter hendes mening rækker det ikke at kigge på parforholdet, hvad angår vægtstigning.
– Det handler jo også om, hvor man er i livet. De fleste slår en madmæssig kolbøtte, fra de er 18 til midt i 20'erne, som følge af økonomiske og sociale ændringer. Jeg ser mange, der får fast job i en virksomhed som f.eks. Novo Nordisk med en god kantine, og som ender med at tage 5-10 kilo på i løbet af det første års ansættelse. Der er synderen ikke parforholdet, men varm kantinemad og samvær med kollegerne. Som studerende er det snarere pengene, der dikterer kosten, og man er hurtigere til at snuppe sig en rugbrødsmad eller en portion pasta bare med ketchup, siger Gitte Dreyer og fortsætter:
– Når man sorterer de ting fra og kun kigger på mand-kvinde, er der forskel på kønnenes præferencer, hvad mad angår. Som singler er mænd generelt mere til fastfood og de salte ting, hvor kvinder er til slik og chokolade og måske en rugbrødsmad. Når de så bliver par, kommer der fokus på madlavning på en anden måde – som en form for samvær, der helst skal være behageligt. Og når der så oven i købet kommer børn ind i billedet, det kan jeg se fra mine egne tre børn, så bliver rammerne endnu mere snævre. Hyggen er koncentreret om spisebordet og sofaen OG mad, understreger Gitte Dreyer.
Illustration af Wendy plovmand.
LÆS OGSÅ: Anne Glad: Jeg kører en rimeligt streng kostplan
Vi spiser mere sammen
En anden væsentlig forskel på mænd og kvinder er, at kvinder lytter til kostråd og prøver at følge dem.
– I familielivet er det typisk kvinderne, der bestemmer. Samtidig tager de typisk ansvaret for, at børnene får mad nok, og serverer ofte ris, pasta og kartofler, som de ved, mand og børn gerne vil have, men som de måske ikke ville lave til sig selv, siger Gitte Dreyer og pointerer, at det er helt logisk, at kvinder taber sig, når de bliver skilt.
– Ikke bare fordi de er kede af det eller stressede, men simpelthen fordi de får lov til at spise efter deres eget hoved. Singlekvinden begynder at graze (småspise, red.) og sidder ikke over langstrakte middage. Hun stopper, når hun er mæt. Det er knap så hyggeligt at spise alene, ligesom man tilbringer mindre tid i køkkenet og derfor heller ikke nipper til så meget derude, siger hun.
Melissa Elveberg, der er psykolog med speciale i overvægt, er enig med Gitte Dreyer, især hvad angår den psykologiske dimension. Vi er supersociale spisere, og kvinder er åbenbart super-supersociale.
– Alle undersøgelser viser, at vi spiser mere i selskab med andre. Og jo tættere vi er på hinanden, jo mere spiser vi. I parforhold, familier og til selskaber, hvor formålet jo er at være sammen om maden. Til en reception kan man let få spist 50 saltstænger og drukket adskillige glas vin, før man indser: "hov, jeg har vist fået rigeligt". Vi bliver let distraherede, når vi er sammen med mange på én gang, siger Melissa Elveberg.
11 % færre kalorier når vi spiser alene
Forsøg med mennesker, der blev isolerede i forbindelse med måltiderne, viste, at de indtog 11% færre kalorier alene, end når de spiste sammen med andre.
– Vores antenner bliver altså åbenbart rettet mod omgivelserne, så vi er mere optagede af samværet og af de andres følelser, end af om vi har spist nok. Vi mærker os selv – herunder sult og mæthed – dårligere, når vi er sammen med andre. Fokus er på det, der foregår i rummet over maden og relationen, snarere end på det at mærke efter, om man kan spise mere eller overhovedet har lyst til det, der bliver serveret. Ifølge Melissa Elveberg kan ovenstående måske forklare, hvorfor kvinder har lettere ved at holde sig slanke som singler.
– Som single behøver du jo ikke tage hensyn til hverken mand eller børn. Du kan snacke, når du har lyst, og nøjes med en salat uden brød og kød til. Så snart vi indgår i relationer, er der jo regler for, hvordan måltider skal være – de skal have en vis varighed, de skal helst bestå af flere ingredienser, og de skal helst tilgodese alle ved spisebordets smagsløg.
LÆS OGSÅ: Tjek hvor (u)sund din aktive livsstil er
Spejlreflekser
– En sidste, sjov pointe er, at vi "smitter" hinanden til at spise mere – på et ubevidst plan. De såkaldte spejlneuroner i vores hjerne registrerer og imiterer omgivelserne, så når din kæreste spiser, bliver du påvirket af det. Spejlneuronerne sidder i den del af den menneskelige hjerne, som har at gøre med igangsættelse af bevægelser. Det er ikke videnskabeligt dokumenteret, men man kan da godt tænke sig, at det sender nogle beskeder a la „nu løfter han gaflen, løft gaflen", „nu løfter han gaflen igen, løft gaflen". Hvis vi ikke tænker over det, kommer vi til at spise lige så meget som de andre i rummet, griner Melissa Elveberg.
– Et sjovt forsøg med aber viste, at når dyrepsykologen, der passede aberne, f.eks. spiste en banan eller noget andet, lyste de områder i abernes hjerne op, som havde netop med igangsættelse af bevægelse at gøre a la "jeg tager en banan ligesom ham der..."
Melissa Elveberg og Gitte Dreyer er enige om, at vi "smitter" hinanden med vores madvaner – ikke kun i parforholdet. Du kan altså ikke nøjes med at skyde skylden for de ekstra fem kilo på din mand, dine kolleger har lige så stor betydning.
– Kvinder trøstespiser – især is og kage og gerne sammen med
veninder og kolleger, vi kvinder er eksperter i at "synde" sammen, siger Gitte Dreyer, der også har oplevet bagsiden af den fælles trøstespisning:
– Kvinder kan være virkelig dårlige kammerater over for hinanden, når det gælder mad og vægt. Der opstår en slags misundelse, hvis nogen begynder at sige "nej, tak" eller taber sig. Heldigvis får de overvægtige kvinder, jeg ser i klinikken, for det meste masser af
opbakning fra deres partner og familie.