9 gode grunde til at løbe om vinteren

1. Kulde speeder forbrændingen op.

Faktisk forbrænder du ca. 5 procent mere ved temperaturer omkring frysepunktet. Det løber op i ca. 100-150 kalorier på en times løb afhængig af din kropsvægt. Altså kan du tabe 0,5 kg fedt ved at løbe nøjagtig samme tempo og rute som i sommer.

2. Du styrker dit immunforsvar og får D-vitamin.

Sollyset er vores naturlige kilde til D-vitamin, men om vinteren skinner solen i færre timer, og vi tilbringer mindre tid ude. Du kan hente meget ved at løbe udendørs på tidspunkter, hvor det er lyst. F.eks. midt på dagen i weekenden.

3. Du slipper for forurening.

Bilos er ikke godt i lungerne, slet ikke, når du trækker vejret fem gange så hurtigt som normalt, fordi du dyrker motion. Undgå at træne i nærheden af trafikerede veje, eller løb tidligt om morgenen eller sent om aftenen, hvor du slipper for forurenet luft.

4. Du får (anledning til at købe) nye løbesko.

De fleste løbesko er lavet til tørvejr, men hvem har ikke fået våde sokker på en løbetur, fordi der ligger sne? Vælg et par med vandafvisende overlæder, blæs på vægten − måske et par med læder, som du kan give en omgang læderfedt, for at lukke vandet ude. Vælg eventuelt EVA -sål i stedet for polyurethan.

5. Du undgår vinterTRISTHED og at tage ekstra på.

Træthed og øget spisetrang er nogle af symptomerne på vinterdepression − og i stedet for kan du få det bedre OG mindske omfanget af dine hofter ved at løbe en tur. Effekten af lys viser sig som regel efter 14 dage med ekstra lys daglig.

6. Du får en GOD træningsrutine, hvis du finder en vinterløbemakker.

Løbere, der har faste aftaler, træner generelt oftere og mere regelmæssigt end mennesker, der træner alene. Der er ingen, der bliver skuffede, eller som savner dig, hvis du ikke dukker op til en times stram-op. Men ve den, der svigter vennerne en vintermorgen i Dyrehaven…

Få flere grunde til at snøre løbeskoene på de næste sider

7. Du taber dig

Det kan ikke siges for tit: Løb er sublimt i forhold til vægttab. Løbetræning virker supereffektivt, fordi selve bevægelsesmønsteret udfordrer kroppen, så den forbrænder flere kalorier per minut end ved nogen anden motionsform. Årsagen er, at hvert løbetrin kræver, at du løfter og flytter din egen kropsvægt mod tyngdekraften. Det koster kalorier.

Et lille motiverende regnestykke, før du beslutter dig endeligt for at investere i vintertights og windbreakers: For hver kilometer, du tilbagelægger i løb (uanset tempo), forbrænder kroppen ca. samme antal kalorier som din kropsvægt i kilo. Så hvis du f.eks. vejer 65 kg, vil din forbrænding per kilometer i løb svare til ca. 65 kalorier. Det bliver 450 kalorier på 40 minutters løb. På en vintersæson kan det let løbe op i 300 kilometer og tre kilo forbrændt fedt. Desuden stiger forbrændingen 5 procent om vinteren, eftersom kroppen skal bruge ekstra kræfter på at holde varmen.

8. Løb fra dårligt humør

Den første sæson som vinterløber er noget særligt. Hvis du er vant til at løbe om sommeren, vil du sikkert være overrasket over „hvor alle andre mon er henne?”. Og du vil snart opdage, at det med vejret ikke er noget problem. Det er selvfølgelig langtfra alle morgener, der er smukke og snehvide, omvendt er det overraskende godt løbevejr de allerfleste dage (artiklens forfatter har løbet hver morgen i næsten tyve år og kun været forhindret fem gange på grund af vejret).

Dit helbred er også en af de gode grunde til at hoppe på vinterløbet. Når du vælger den friske morgenluft frem for at bruge medlemskortet til det lokale fitnesscenter, styrker du dit immunforsvar, og du slipper for baciller og vira. Ligesom børnehavebørn smitter hinanden om vinteren, hvor de opholder sig mest indendørs og er mange sammen på lidt plads, er der også frit lejde for forkølelsesvira på håndvægte, spinningcykler og i omklædningsrum. Hvis du sidder ved et skrivebord det meste af dagen vinteren igennem, er det måske netop en morgenløbetur, der skal til for at få din daglige mundfuld frisk luft og forkølelsesvaccine.

9. Sig farvel til stress

En anden vigtig grund til at overveje vinterløb er den stressreducerende virkning. Løb i naturen eller en park i byen har en øjeblikkelig virkning på stress. De naturlige lyde af vind i trætoppe, løbesko på grussti og omgivelserne, der passerer forbi, virker afbalancerende og beroligende på sindet. Desuden har talrige videnskabelige undersøgelser vist, at netop regelmæssig løbetræning virker afstressende og forebygger depressioner.

En beslægtet anledning til at spænde løbeskoene på er, at du får mere dagslys. Hvis du har tendens til at tage på i vinterhalvåret, kan du få stor glæde af vinterløb. Naturligt lys er vigtigt for kroppens evne til at danne de signalstoffer, der gør os vågne og klarhjernede, når vi skal være det, og trætte og veltilpasse, når vi skal være det. En balance, mange har svært ved at få til at fungere om vinteren på vores breddegrader. En halv til en hel times løbetur gør stor forskel hos patienter med tendens til vinterdepression. Endvidere betyder løb udendørs, at du får et dagligt skud D-vitaminmangel. Så se at komme derud. Hvis det er svært at forene løbeturen og jobmødetider med dagslys, så brug weekenderne til løbeaftaler.