kvinde kigger ud af vindue

Mange kvinder går under radaren, når det gælder denne lidelse

Tanker, der flyver rundt, svært ved at koncentrere sig, holde fokus og indgå i sociale sammenhænge. Det er blot nogle af de mange udfordringer, som livet med ADHD byder på, og for rigtig mange, der har diagnosen, kan det give så store udfordringer, at det kan være svært at få hverdagen til at hænge sammen. Men hvad er ADHD? Hvorfor opstår det, og findes der en behandling?

Af: Pernille Lewinsky Kofoed
Foto: Getty
Sundhed
ALT.dk

Flere og flere børn og unge bliver diagnosticeret med lidelsen ADHD og i de seneste 10 år, er antallet af mennesker, der er i behandling med ADHD medicin steget markant.

I Danmark har vi ikke en egentlig statistik over, hvor mange, der har ADHD, og derfor er det svært at sætte præcise tal på, hvor mange der er ramt. Ifølge Psykiatrifonden anslås det imidlertid, at tre-fem pct. af alle danskere har ADHD.

Der er langt flere drenge end piger, der har diagnosen, og nye tal peger på, at antallet af børn og unge under 18 år med ADHD er mere end tredoblet herhjemme gennem de seneste ti år.

Hvad er ADHD?

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder og er en medfødt udviklingsforstyrrelse i hjernens funktion. Mennesker med ADHD har bl.a. svært ved at koncentrere sig og holde opmærksomheden, ligesom de ofte udsætter opgaver. Mange er desuden hyperaktive og har en impulsiv adfærd, mens andre mest sidder stille og dagdrømmer.

Man får ikke ADHD som voksen. ADHD er medfødt, og symptomerne opstår altid før 7-års alderen. Hos nogle børn er symptomerne så udtalte, at de får diagnosen ADHD som små, men tilstanden hos andre først opdages, når de bliver voksne. Alle voksne, der har ADHD har haft lidelsen fra de var små, men hos nogle bliver ADHD bare først opdaget, når de bliver voksne.

Hvad skyldes ADHD?

Man har stadig ikke i detaljer kortlagt de forandringer i hjernen, der giver symptomer på ADHD, men man mener, at den psykiske lidelse skyldes en biologisk forstyrrelse i de dele af hjernen, der styrer opmærksomhed, motorisk aktivitet og impulsivitet.

Symptomerne på ADHD menes at hænge sammen med en nedsat evne til at transportere signalstofferne dopamin og noradrenalin. Forskere har fundet, at hjernen hos mennesker med ADHD fungerer ligesom en ”træt hjerne”, da kommunikationen mellem hjernecellerne simpelthen er hæmmet.

Hvorfor får man ADHD?

Der forskes en hel del i årsagerne til ADHD, og hvorfor man får det. Der kan være flere grunde til lidelsen, og der er formodentlig tale om et samspil mellem arv og miljø. Man ved dog, at årsagen til ADHD primært skyldes arvelighed og forekommer oftere i visse familier. Tit ser man, at flere i den samme familie kan have ADHD, og der er faktisk 25% risiko for at få lidelsen, hvis en af forældrene har den.

Udover arvelighed mener man også, at ADHD kan skyldes en række andre ting, herunder bl.a. påvirkning af barnets hjerne enten før, under eller efter fødslen samt for tidlig fødsel og lav fødselsvægt. Fx ved man at gravide, der ryger og/eller drikker under graviditeten, har en øget risiko for at få et barn med ADHD.

Hvad er symptomerne på ADHD?

Der er tre kernesymptomer på ADHD. Disse kan deles op i tre kategorier, nemlig opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet.

Symptomerne findes i alle sværhedsgrader fra let til moderat og svær og kan variere meget fra person til person, ligesom de kan ændre sig i løbet af opvæksten og i bestemte sammenhænge.

For at have ADHD skal man have symptomer indenfor alle tre områder. Symptomerne skal desuden være startet før syv-års alderen, have været tilstede i mere end seks måneder og medføre store problemer i hverdagen.

Hvilke udfordringer kan ADHD give?

Hvad er symptomerne på ADHD?

Typiske symptomer på diagnosen ADHD opdeles i tre kategorier:

Opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. Derudover skal symptomerne være startet før syv-års alderen, have været tilstede mere end seks måneder i mindst to forskellige sammenhænge, fx både i skole og hjemme, og medføre store problemer og udfordringer i hverdagen.

Opmærksomhedsforstyrrelse:

Mennesker med ADHD har ikke svært ved at koncentrere sig, men de har derimod svært ved at koncentrere sig om det, de skal - altså regulere eller fokusere opmærksomheden. Desuden har de svært ved at følge instrukser, organisere,  tilrettelægge, og de distraheres let.

For at opfylde symptomet, skal man have mindst seks af nedenstående punkter:

  • Laver skødesløse fejl.
  • Svært ved at fastholde opmærksomhed.
  • Svært ved at høre efter.
  • Svært ved at følge instrukser.
  • Svært ved at organisere og tilrettelægge.
  • Undgår opgaver der er mentalt krævende.
  • Mister ting.
  • Distraheres let, er glemsom.

Hyperaktivitet

Hyperaktivitet ses hos alle børn med ADHD, men det bliver mindre og mindre udtalt med alderen. Hos de fleste voksne med ADHD bliver hyperaktiviteten erstattet af en indre uro i kroppen samt rastløshed.

For at opfylde symptomet, skal man have mindst tre af nedenstående punkter:

  • Uro i hænder og fødder.
  • Forlader sin plads.
  • Løber/klatrer omkring på utilpasset måde.
  • Støjer.

Impulsivitet

For at opfylde symptomet, skal man have mindst et af nedenstående punkter:

  • Svarer før et spørgsmål er afsluttet.
  • Kan ikke vente på tur.
  • Afbryder andre.
  • Taler for meget.
  • Er ikke bange for at tage chancer.

Når man har ADHD, flyver tankerne rundt, uden at man får tænkt en tanke til ende, og uden at man kan holde fokus. Mennesker med ADHD har først og fremmest svært ved at koncentrere sig, skabe overblik og struktur og få en hverdag til at fungere. Det kan bl.a. betyde, at de kan have svært ved at lave helt almindelige hverdagsting.

Mange har også dårlig tidsfornemmelse og derved problemer med at planlægge sin hverdag og gennemføre forskellige aktiviteter som fx at møde til tiden eller nå at være et bestemt sted til et bestemt tidspunkt. Mange kan have svært ved at sidde stille, huske aftaler eller koncentrere sig om at gennemføre en opgave og følge sociale spilleregler. De kan have en form for indre rastløshed.

For børn giver ADHD ofte indlæringsvanskeligheder og sociale problemer, ligesom det kan være svært at tage en uddannelse og passe et arbejde. Mange børn og unge med ADHD kæmper derfor ofte med dårligt selvværd, problemer i relationen til andre og dårlige præstationer i skolen eller på arbejdet. ADHD berører således næsten alle sider af livet.

Hvordan udvikler ADHD sig?

ADHD og kvinder: Mange kvinder går under radaren

Selvom det vurderes, at lidt flere mænd end kvinder har ADHD, er man de seneste år blevet opmærksom på, at mange flere piger og kvinder har ADHD, end man tidligere har troet. Men hvor de fleste drenge får deres diagnose, før de er 10 år, er de fleste piger langt oppe i teenageårene - hvis de overhovedet får diagnosen. Faktisk viser undersøgelser, at kvinder ofte bliver diagnosticeret med ADHD helt op til 11,5 år senere end mænd.

Først og fremmest skyldes det, at man tidligere ikke anså ADHD som en pigesygdom, men tænkte det som en børne- og drengesygdom. Ifølge eksperterne skyldes det også, at symptomerne ser anderledes ud hos kvinder, end de gør hos mænd – de er simpelthen sværere at få øje på.

Flere kvinder end mænd har nemlig ADD, ”den mere stille udgave” - også kaldet ”stille ADHD”, og så er de generelt mere indad- end udad reagerende. At symptomerne på ADHD/ADD ser anderledes ud hos kvinder, end de gør hos mænd, kan have store konsekvenser. Ofte ser man nemlig kvinder, som i årevis går rundt med en meget stærk følelse af, at de er dårlige til at leve, får stress og udvikler depression, angst og selvhad eller andre psykiske lidelser.

ADHD viser sig ofte i fem-seks års alderen, men nogle får først konstateret lidelsen som voksne. Selvom man ved, at symptomerne hos flere aftager med alderen, så ser man også ADHD hos voksne, og det skønnes, at hos ca. 25% fortsætter symptomerne ind i voksenalderen. Mange voksne med ADHD har også problemer, men ikke i så høj grad, at det er muligt at stille diagnosen.

Hvordan stiller man diagnosen?

Der findes ingen skanninger eller blodprøver, som kan stille diagnosen, som udelukkende stilles ud fra lægelige og psykologiske undersøgelser, herunder forskellige spørgeskemaer, interview og en fysisk undersøgelse. Mange voksne med ADHD får stillet diagnosen i forbindelse med en udredning for fx angst, depression eller misbrug, hvor man finder, at det bagvedliggende årsag er ADHD. Andre voksne bliver undersøgt, fordi deres børn får stillet diagnosen eller har hørt eller læst om ADHD.

Hvilken behandling findes der?

Hvad er forskellen på ADHD og ADD?

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, hvor ADD står for Attention Deficit Disorder, dvs. forstyrrelse af opmærksomheden, hvor H´et for hyperaktivitet er udeladt. Det skriver ADHD.dk.

ADD bruges altså, når der overvejende eller udelukkende er tale om forstyrrelse af opmærksomheden.

Mennesker med ADD er mere stille og rolige i deres fremtræden, end mennesker med ADHD og hyperaktivitet/impulsivitet. De skaber måske ikke så mange konflikter og forstyrrer måske heller ikke fx undervisning i skolen, og det kan derfor være sværere for andre at få øje på deres vanskeligheder. Derfor får mange ikke stillet diagnosen ADD, før de er unge eller voksne.

Der skelnes altså mellem forskellige typer af ADHD alt efter hvilke kernesymptomer, der er dominerende.

Cirka 85 % af de voksne, som har ADHD, har den kombinerede type. Cirka 10 % har ADD, og cirka 5 % har den primært hyperaktive eller primært impulsive type. Symptomerne kan ændre sig over tid, og for mange bliver hyperaktiviteten mindre fremtrædende med alderen.

De tre typer er:

  1. Den kombinerede type med både uopmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet
  2. Den overvejende uopmærksomme type også kaldet ADD (står for attention deficit disorder). Her er hyperaktiviteten fraværende eller ikke synlig. ADD bliver også kaldet for ”den stille ADHD”.
  3. Den overvejende hyperaktive eller den overvejende impulsive type.

ADHD kan desværre ikke helbredes men med den rette behandling, er det muligt at leve et liv, hvor lidelsen fylder mindst muligt.

ADHD kan behandles med samtaler og medicinsk behandling. Der findes forskellige typer medicinsk behandling, og fælles for dem er, at der er tale om såkaldt centralstimulerende medicin, der hjælper hjernen til at fokusere og styre impulser samt skabe ro i den del af hjernen, der styrer kroppens bevægelser og dermed hyperaktiviteten.

Medicinen må aldrig stå alene men skal følges op med samtaler, såsom psykologisk rådgivning eller pædagogisk indsats, der har til formål at give et indblik i hvad ADHD er, og hvordan man lever med det.

Podcast om diagnosen ADHD

Fakta om ADHD

  • ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. På dansk hedder diagnosen hyperkinetisk forstyrrelse.
  • ADHD er en udviklingsforstyrrelse. Mennesker med ADHD har en biologisk forstyrrelse i de dele af hjernen, der styrer opmærksomhed, motorisk aktivitet og impulsivitet.
  • Symptomerne er opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet.
  • Bøde børn, unge og voksne kan have ADHD. Forstyrrelsen er medfødt og kommer ofte til udtryk i løbet af barndommen.
  • Der findes ikke en egentlig statistik over, hvor mange der er diagnosticeret med ADHD i Danmark, men det vurderes, at 4,5 % af børn og unge mellem 10 og 24 år har en ADHD diagnose. Blandt voksne viser internationale undersøgelser, at 3-4 % har ADHD.
  • De sidste 10 år er antallet af børn og unge under 18 år med ADHD mere end tredoblet i Danmark.
  • For 70-80 % af børn og unge ledsages ADHD af andre sygdomme.
  • Hos børn med ADHD har de dobbelt så tit søvnproblemer.
  • Hos voksne med ADHD har i gennemsnit 2,5 % af dem en psykisk sygdom.

I podcasten ”Ramt af ADHD” (del 1 og 2) fortæller madblogger og iværksætter Thomas Alcayaga og tidligere minister og nuværende formand for ADHD foreningen Manu Sareen om, hvordan det er at leve med ADHD. I podcasten præsenterer Manu Sareen i øvrigt forskellige tal, fakta og statistikker om ADHD og bidrager med ekspertise og viden for at give et mere nuanceret billede af ADHD. Du kan finde podcasten på sundhedstv.dk

Kilder:

Rockwool Fondens Forskningsenhed, Adhd.dk, Sundhed.dk, Psykiatrifonden, 

Charlotte Jokumsen, speciallæge i psykiatri, Dansk Psykologisk Forlag

sygdom angst depression psykologi sundhed altdk