Alkohol detox: Det sker i kroppen, når du holder en pause fra alkohol

Alkohol detox: Det sker i kroppen, når du holder en pause fra alkohol

Mere energi og bedre søvn og immunforsvar - ja tak. Se her, hvad der sker i kroppen, når du holder en pause fra alkohol - og få gode råd, hvis du vil holde en pause.

Selvom de fleste af os godt ved, at det er usundt at drikke for meget, kan det indimellem være svært at holde igen med de våde varer. Alkohol er nemlig ofte forbundet med hygge, og selvom danskernes alkoholforbrug er faldende, har vi stadig en kultur, hvor der bliver budt på alkohol i mange sociale sammenhænge, og for rigtigt mange kan det være svært at takke nej. Faktisk mener 4 ud af 10 danskere, at vi har en alkoholkultur, hvor man ikke accepterer et ’nej tak’.

Alkohol gør dig syg

Alkohol er ikke kun et nydelsesmiddel. Det er også et giftstof, der på rigtigt mange måder påvirker din krop og øger risikoen for en lang række sygdomme og død betydeligt.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det dokumenteret, at alkohol bidrager til mere end 60 forskellige sygdomme med både kort- og langsigtede konsekvenser, herunder flere kræftsygdomme, forhøjet blodtryk, nedsat immunforsvar, angst og depression, ligesom alkohol påvirker din søvn og dit energiniveau og øger risikoen for stress.

Der er således mange gode og sunde grunde til at holde igen med alkohol, og ifølge anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen, bør alle både mænd og kvinder højst drikke 10 genstande om ugen og højst fire genstande på en dag.

Bryd vanen

I hverdagen fylder alkohol meget, og for mange af os er det at snuppe en øl efter arbejdstid eller drikke et glas vin til maden blevet en vane, og noget vi gør uden at tænke over det. For mange kan det være rigtigt svært at lægge livsstilen om, så hvis du gerne vil ændre dine vaner, drikke mindre og leve sundere kan du overveje at holde HVID JANUAR og tager en pause fra alkohol i en hel måned.

Ved at sætte fokus på dit alkoholforbrug, bliver du mere bevidst om, hvor og hvornår genstande og tomme kalorier ryger ned og får gjort op med dine alkoholvaner. Og for mange har det den positive effekt, at deres alkoholforbrug bliver lavere – også på længere sigt.

Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger om alkohol

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne over 18 år højst drikker 10 genstande om ugen. Det gælder både for kvinder og mænd.

Kvinder er generelt mere sårbare end mænd i forhold til alkohols skadelige virkninger. Men ved et forbrug på højst 10 genstande om ugen, og højst 4 genstande på samme dag, er risikoen for at dø af alkoholrelaterede sygdomme næsten ens for begge køn. Drikker man mere end det, vil risikoen stige for begge køn – dog stiger kvinders risiko mere end mænds.

I Danmark er det mest almindeligt at drikke alkohol 3 dage om ugen. Hvis man drikker 10 genstande om ugen fordelt over 3 dage, vil en gennemsnitlig person have en livstidsrisiko på 1-2 % for at dø af en alkoholrelateret sygdom eller skade. Ved et højere forbrug stiger risikoen. Det er vigtigt at huske, at nogen mennesker er særligt sårbare for alkohol, og derfor er 10 genstande om ugen ikke en sikker grænse for alle.

Det sker i kroppen, når du holder en pause fra alkohol

Alkohol bidrager til en lang række sygdomme. Herudover er alkohol skyld i ulykker som fald, forgiftninger, drukning, trafikulykker, vold og selvmord.

Her kan du se, hvilke fordele du kan opnå ved at tage en pause fra alkohol eller helt holde op med at drikke.

På kort sigt:

  • Bedre søvn: Søvnforstyrrelser pga. for meget alkohol aftager, men kan nogle gange blive lidt værre i de første måneder, inden de forsvinder.
  • Mere energi og overskud.
  • Bedre modstandsdygtighed overfor stress og depression. Kroppens stressberedskab bliver normalt allerede 1-4 uger efter ophør.
  • Bedre immunforsvar: Immunforsvaret har det bedre allerede efter to ugers afholdenhed.
  • Forbedret leverfunktion.
  • Forbedret potens.
  • Halsbrand og irritation af mavesækkens slimhinde: Forsvinder hurtigt, når du stopper med at drikke.
  • Nedsat risiko for konflikter og ulykker.

På længere sigt:

  • Knogleskørhed. Fordringerne i knoglemassen bliver normale, når du går fra et længerevarende, stort alkoholforbrug til afholdenhed.
  • Hjertet: Alkohol kan påvirke hjertet på flere måder. Hjertefunktionen bedres helt eller delvist efter 1-3 måneders afholdenhed. Efter 4 uger uden alkohol er risikoen for rytmeforstyrrelser i hjertet væsentligt nedsat. Blodets koagulationsevne og blodtrykket er tilbage på normalt niveau efter 1-2 uger.
  • Blodet: Alkohol virker forgiftende på de bloddannende organer. Ved ophør af alkohol kan der gå noget tid, før de nydannede, røde blodlegemer bliver frigivet til blodcirkulationen og bytter plads med de "alkohol-påvirkede" celler. Anderledes med produktionen af blodplader, der ret hurtigt bliver normal.
  • Nedsat risiko for hjerneblødning.
  • Nedsat risiko for en lang række kræftsygdomme, herunder brystkræft.

7 gode råd hvis du vil holde en pause fra alkohol

Et godt råd er at hoppe med på HVID JANUAR eller vælge en hvilken som helst anden måned i løbet af året. Og det kan du både gøre alene eller sammen med andre. Det kan være godt at forberede sig lidt:

  1. Skriv en liste med dine gode grunde til, hvorfor du vil drikke mindre.
  2. Tænk over, hvornår det er svært, og hvornår det er nemt at droppe alkoholen.
  3. Fortæl venner og familie at du holder HVID JANUAR.
  4. Undgå at have alkohol derhjemme – eller sæt det langt væk, så du ikke bliver fristet.
  5. Drik noget andet, fx juice, alkoholfri vin, smoothies, kaffe eller mocktails.
  6. Drop alkoholen. Gør noget andet end det, du ville have gjort. Gå fx en tur eller snak med en ven.
  7. Sig nej tak – jeg holder HVID JANUAR, hvis du bliver budt.

Hvad er HVID JANUAR?

HVID JANUAR er en landsdækkende kampagne, som er lavet af Sundhedsstyrelsen. Formålet med kampagnen er at få flere til at lægge alkohol på hylden i årets første måned for derved at blive mere opmærksom på, hvor meget vi egentligt drikker i løbet af en måned - og hvad alkohol gør ved kroppen. Læs mere om kampagnen på hvidjanuar.dk.og på facebook.com/HVIDjanuar

Kilder: SundhedsstyrelsenNetdoktor.dk og Cancer.dk