Da Anjas mand blev alvorligt syg, tog de et valg, der fik kærligheden til at blomstre igen

Når et par bliver gift, er det med løftet om at være der for hinanden i medgang og modgang.

Den forestilling havde Anja Aalund også, da hun sagde ja til at dele livet med Frank Holst.

Men da Frank i 2017 fik konstateret sygdommen Parkinson, blev det løfte sat på prøve.

”Jeg oplevede, at måden, jeg var der på i modgang, ikke var en måde, jeg havde lyst til at være menneske på. Det var en måde, der var vred på verden, vred på situationen, og det var ikke en god rejseledsager at have,” fortæller Anja til alt.dk.

Samtidig mærkede hun, at hun selv forsvandt i sygdommen.

Naboen glemmer aldrig Thereses hjerteskærende skrig: Nu har Therese vigtigt budskab til dig

Da den 43-årige tv-kok Tommy Raabo Fischer døde pludseligt før sommerferien, efterlod han sin kone og deres to børn i chok og sorg. Og sorgen blev Therese Raabo Fischer nødt til at undertrykke og udskyde, fordi der var tusind ting at forholde sig til efter det uventede dødsfald. Ikke mindst børn, der havde mistet deres far. Så nu kæmper hun en særlig kamp, for at andre ikke skal stå i den samme situation.

”Som pårørende kan man ende med en enorm længsel. Hvad blev der af mig? Jeg har jævnligt haft oplevelsen af, at der er så mange, der vil have en bid af mig, at der simpelthen ikke er nok. Og når der ikke er nok, så kommer mine knapt så smukke sider frem, og det er ikke dem, Frank skal huske mig for,” siger hun.

Derfor tog parret en særlig beslutning.

Alt var forandret

I 2014 begyndte Frank at klage over, at det ene ben ikke ville med, når han gik, men det var ikke noget, der satte alarmer i gang hos parret.

”Det er ikke det samme, som hvis du går under bruseren og finder en knude i brystet. Så kan du sige, dér væltede vores verden. Franks sygdom kom snigende stille og roligt,” fortæller Anja.

Men når hun ser tilbage, står det klart, at sygdommen alligevel bragte tegn med sig. Normalt ville Frank altid finde på noget at lave sammen med børnene, når Anja var væk hjemmefra, men i årene inden diagnosen lavede han ofte ting for sig selv i stedet.

”Jeg kan huske, at jeg undrede mig over det. Jeg troede, at han måske var kørt død i at være far og ægtemand. Han satte tempoet ned, fordi han jo ikke kunne andet, men jeg tolkede ikke sygdom ind i det dengang, ”siger hun.

I efteråret 2017 skulle Frank have svar på en MR-scanning. Den skulle vise, om der var forkalkninger i hans hjerne, fordi han var begyndt at få smerter i brystet, når han løb. Det var der ikke. I stedet faldt dommen: Frank havde Parkinson.

”Jeg kunne bare mærke, at alt var forandret, og samtidig var det fuldstændig det samme. Det var en mærkelig følelse af at forsøge at holde fast i livet, som det var, samtidig med at mærke, hvordan det hele slipper,” forklarer Anja.

Kærligheden fik trange kår

”Den syge har altid et kort, de kan trække,” fortæller Anja om livet efter diagnosen.

Lars Høghs sygdomsforløb skabte afsavn hos hans kone Tine: ”Jeg følte mig ensom”

Tine Høgh mistede sin mand Lars d. 8. december 2021. Det blev afslutningen på et sygdomsforløb, der havde varet tre og et halvt år, hvor han havde kæmpet mod kræft i bugspytkirtlen. Tiden med sygdom påvirkede også Tine, der følte sig afskåret socialt.

”Derfor havde jeg en følelse af, at jeg skulle være der for Frank, mine børn, og jeg skulle også være den, der formidlede til vores netværk. Så jeg eksisterede mindre og mindre, og det betød, at der kom en distance mellem Frank og mig. Sygdommen kom imellem os,” uddyber hun.

Sygdommens pres satte også spor i familiens yngste medlemmer.

”Vores døtre begyndte at tale om, hvor tidligt de kunne flytte hjemmefra. Deres ungdom forsvandt. De blev små social- og sundhedshjælpere, der havde styr på, hvornår deres far skulle have medicin, eller hvornår de skulle være stille, fordi han lå på sofaen,” fortæller Anja.

For Anja blev det også svært at leve i det, der nu var blevet hendes hverdag.

”Jeg tænkte, at livet var uretfærdigt. Jeg var vred og bitter, og jeg fokuserede på alt det, jeg havde mistet,” siger hun.

”Jeg havde skyld over at være rask, mens Frank var syg. Jeg havde skyld over, at jeg nogle gange havde lyst til at råbe, hvorfor skal jeg stå med det hele, når vi begge to er pressede? Men jeg havde ikke noget kort, jeg kunne trække,” forklarer hun.

På et tidspunkt nåede hun til en erkendelse.

”Jeg kunne ikke ændre på situationen, men jeg kunne ændre min måde at se på situationen. Og hvis jeg skulle det, så var jeg nødt til at finde en måde, hvor jeg stadig var Anja, og hvor børnene stadig kunne være unge mennesker, der spillede høj musik og grinte.”

Hun forklarer, at det ikke lykkedes for parret at finde en hverdag under de nye omstændigheder.

Sofie Stougaard var lige blevet gift, da hun mødte sit livs kærlighed

Sofie Stougaard har elsket sin mand, Torbjørn Rafn, i 33 år. Deres fælles liv begyndte dog først for 30 år siden, da Sofie først måtte afslutte et andet ægteskab, før hun kunne finde sin vej til ham.

”Vi var nødt til at finde en måde, hvor det kunne blive en god rejse i lyset af sygdommen og ikke i skyggen af den. For hvis vi lever i skyggen af sygdommen, så sætter vi os hen og venter på, at det hele er overstået,” siger Anja.

”Det forlanger jeg”

I slutningen af 2018 fik Frank ændret sin diagnose fra Parkinson til Lewy body demens. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens er det en sygdom, der, udover demens, kan medføre bevægelsesforstyrrelser, der minder om symptomerne ved Parkinson.

”Kort før var vi ude at køre en tur. Jeg spurgte ham, hvad vi skulle gøre, hvis han fik dén diagnose i stedet,” fortæller Anja og fortsætter:

”Der sagde Frank til mig, at det pinte ham at se, hvordan børnene led under hans sygdom, og at der ikke længere var en gnist i mine øjne.”

Frank havde altid ment, at Anja var god til at træffe beslutninger for deres familie, og det ville han have hende til at gøre igen.

”Jeg skulle gøre det, der skulle til for at beskytte vores børn, uanset om han var enig, og uanset om det gik ud over ham. Det forlangte han af mig,” siger hun.

Særligt den sidste del ramte Anja.

”Det havde han aldrig sagt før. Han havde aldrig forlangt noget af mig, men det gjorde han der. Og så var vejen vist.”

I maj 2019 flyttede Frank for sig selv, og Anja solgte deres fælles hus. Hun ønskede ikke, at Frank skulle komme på besøg i det hjem, de engang havde delt, og derfor fandt hun et nyt sted at bo sammen med parrets to døtre.

Pernille Aalund skulle ændre noget radikalt i sit ægteskab – ellers ville hendes mand skilles

En dag erklærede Pernille Aalunds mand, at en særlig ting ved deres ægteskab ikke længere fungerede for ham. Han ville have mere kropslig kontakt, og hvis hun ikke kunne give ham det, så ville han skilles. Det fortæller hun i et stort interview med ALT for damerne.

”Jeg sagde til pigerne, at vi ikke længere var en familie, fordi når vi var en familie, så boede far her også. Derfor blev vi kvindekollektivet i stedet. Efterfølgende har børnene ofte sagt, at de år, vi havde sammen der, var så gode, og det glæder mig. Jeg gjorde det, Frank bad mig om, og jeg kunne se, at børnene fik lyset tilbage i øjnene. Der blev plads til kærligheden igen,” fortæller Anja.

Kærligheden har fået plads

Halvandet år efter Anja og Frank flyttede fra hinanden, mødte hun Søren, og de to er stadig kærester i dag. Det hjalp Anja, at der var et menneske, der ikke forholdt sig til Franks sygdom, men som tog sig af hende.

”Han bringer lys og glæde. Jeg holder håbet for Frank, når han er ved at miste det, men du kan ikke blive ved med at bære en fakkel, uden der kommer brændstof på, og det giver Søren mig,” fortæller hun.

Relationen til Søren har også skabt stabilitet for Anja.

”Frank kan stadig se lige igennem mig, og på hans gode dage kommer det også til udtryk. Det kan godt nogle gange forvirre mig, at Frank ved lige præcis, hvordan jeg har det, men øjeblikket efter står sygdommen der, og så skal vi ikke snakke mere. Så jeg kan ikke slappe af i den relation, men det kan jeg i relationen med Søren. Med Frank er det mig, der holder, og med Søren skiftes vi til det,” forklarer hun.

”Når jeg ser ind i fremtiden sammen med Frank, er det svært at finde håb og drømme, der matcher hinanden. Jeg kan ikke drømme om at rejse jorden rundt sammen med Frank – jeg kan dårligt nok drømme om en rejse på tre uger sammen med Søren, fordi jeg ville føle, at jeg svigtede Frank. Så hvis man har et billede af, at livet nok er frit igen, fordi vi ikke bor sammen, er det forkert. Det ønsker jeg heller ikke, jeg ønsker at være der for Frank.”

Her er André Babikians store kærlighed: ”Jeg vidste, at det var noget helt specielt”

Da André Babikian for fire år siden mødte kunstner Evren Tekinoktay, vidste han med det samme, at det skulle være dem. Kærligheden mellem dem er nemlig så stor og hjemlig, at han ville ønske, de havde kunnet dele mere af livet med hinanden – og derfor var trangen ekstra stor til at skabe noget nyt sammen.

Selvom Anja og Frank ikke bor sammen i dag – og Anja er blevet kærester med Søren – er de ikke blevet skilt. Anja beskriver, at de lever sammen, men at de bor hver for sig. Og det, at der er kommet afstand mellem dem, har medført, at kærligheden igen kan fylde – også selvom den har ændret form.

”Kærligheden har forandret sig, fordi vores relation er en anden nu. Når jeg har brug for at læne mig op ad Frank, så starter jeg med at kigge på ham og se, hvor hans sygdom er henne den dag. Det er den, der bestemmer, ikke Frank,” siger Anja.

Hvordan er din kærlighed til Frank i dag?

”Den er bare uendelige dyb”, siger hun og bliver tydeligt berørt.

”Den kærlighed, jeg har til Frank, betyder, at jeg vil stå ved hans side helt til vejs ende. Det er en taknemmelighed over, at han er i mit liv, og det er en dyb kærlighed, som har fået plads til at blomstre igen, efter vi er flyttet fra hinanden. Hvis jeg ikke havde kærlighed til Frank, så havde sygdommen virkelig taget det sidste, men det har den ikke fåetS lov til,” afslutter hun.