Da Anna mistede sin mor, kom frygten for at dø til at styre hendes liv – men i dag har hun lært en vigtig lektie
Nøglen til et langt og stærkt liv findes ikke i diverse kosttilskud, mener adfærds- og træningsekspert Anna Bogdanova. Hvad kan vi bruge ekstra leveår til, hvis kroppen (og hjernen!) sætter begrænsninger for os? I stedet for at fokusere på trends, der m-å-s-k-e kan gøre livet længere, bør vi bruge vores energi, tid og penge på at sætte ind på vores kropslige pensionsopsparing dér, hvor vi får størst afkast på den helt lange bane.
Engang troede jeg ikke, man kunne blive ældre end 50. Det var nemlig så gammel, min mor nåede at blive, før hun døde af kræft. Det vækkede en angst for døden i mig, og jeg kan godt forstå, hvorfor så mange lige nu er optagede af, hvad de kan gøre for at forlænge deres liv.
Efter min mors død trænede jeg (for meget) og juicede (hele tiden). Jeg ville bevise, at i min familie kan man godt blive mere end 50 år. Men det var hårdt. Og slet ikke holdbart, for det var ikke forbundet med at gøre noget godt for mig selv. Det var derimod drevet af frygt. Frygten for at dø. Så jeg forstår interessen i longevity-trenden, men drivkraften bag den er jo netop… at vi er bange for at dø.
Frygt er bare ikke den bedste drivkraft til at træffe gode (sundheds)valg på den lange bane. Og før vi kaster os over enkeltstående (og mere eller mindre evidensbaserede) trends, der måske kan lægge lidt til vores levetid, bør vi så ikke gøre noget ved de ting, som vi ved, trækker meget fra?
Læg kræfter i – og lev længere
For nogle år siden gik det op for mig, at der er nogen i min familie, der har rundet de 50 år. Min mormor fylder snart 82 år, min farfar blev 99 år, og han var i fysisk og mental topform til det sidste. Han vandrede i bjergene, lavede morgengymnastik og deltog i daglige skakturneringer med sine venner. Indtil Corona ramte, og hans aktive og sociale rutiner gik i stå. Da han holdt op med at bevæge sig, gik det hurtigt ned ad bakke.
Alle troede, at min farfar ville blive mindst 100. Lige indtil han ikke længere kunne holde sig i gang. Fysisk inaktivitet koster da også EU tre gange så meget i omkostninger til fysiske og mentale udfordringer som rygning. Tre (!) gange. Og dødsfald relateret til fysisk inaktivitet trækker en hale af 50.000 tabte leveår med sig hvert eneste år (kilde: Sundhedsstyrelsen).
Inaktivitet resulterer desuden i mindre muskelmasse, og muskler er vores vigtigste opsparing til en aktiv alderdom uden begrænsninger. Særligt de hurtige muskelfibre – dem, som vi kun får i arbejde, når vi løfter tungt og eksplosivt, når vi anstrenger os – begynder at svinde ind, når vi passerer de 50. Og det går endnu hurtigere, hvis man er inaktiv.
De hurtige muskelfibre er ellers afgørende for den livsforlængelse, som vi stræber efter, fordi de ikke bare har blodsukkerregulerende og anti-inflammatorisk effekt, men også er med til at forebygge fald og brud. Hvilket også er med til at forkorte vores levetid – du har faktisk 33% højere dødelighed i året efter en faldulykke (kilde: Sundhed.dk).
Det bør vi tage ved lære af og bruge i vores søgen efter ikke bare at leve længere, men også leve stærkt længere. Hvis vi bevæger os mere hver dag, anstrenger os og løfter tungt, er vi faktisk ret tæt på at kunne erklære hele markedet for longevity-mirakel-kure konkurs.
Små ting med stor effekt
Men så er det vel bare noget med at hoppe på noget hardcore muskeltræning med det samme? Kombineret med en masse kosttilskud og helst også faste. Det virkede fx for deltagerne i TV2 programmet 'Snyd din alder', ikke? Men når man fx taber sig ved faste, så er helt op til 65% af tabet netop de livsvigtige muskler! (kilde: Jamanetwork.com)
Og livet er ikke et TV-program, hvor du kan nøjes med at fokusere på at "snyde med din alder" i 12 uger. For hvad sker der så efter de 12 uger? Og hvad betyder det at leve to år længere, hvis du i de to år intet kan huske? Er det prisen værd at leve (lidt) længere, hvis dine knogler til gengæld bliver så skrøbelige, at et simpelt fald potentielt kan være dødeligt?
At bruge tid på at overveje, hvilke kosttilskud man skal tage for at blive 98 i stedet for 97, er ikke så vigtigt eller effektivt som at bruge tid på de justeringer, der lægger til i stedet for at trække fra vores ‘opsparing’ til alderdommen. Justeringer, som er en bedre investering end alle mulige og umulige krumspring, der måske / måske ikke kan forlænge dit liv med nogle år, men ingen garanti giver for, at du kan bruge de år på den måde, som du drømmer om.
Så jeg kan vel opsummere den optimale ungdomseliksir således:
Trin 1: 5-20 minutters daglig styrketræning, hvor du træner med tung nok belastning (vægt), så du får fat i dine hurtige (lad os bare her kalde dem foryngende) muskelfibre.
Trin 2: Hop ud i verden, og udvid din horisont, fysisk og mentalt. Gør noget, der gør dig glad, sammen med dem, du er glad for - og bevæg dig gerne imens.