Anne Glad: "Jeg har brug for passion"

‒ Sundhed er ikke bare en megatrend i vores tid. Det er en gigatrend, som påvirker alt. Fra de store linjer i vores velfærdstruktur og helt ned til måden, vi ser på hinanden – og på os selv. For otte år siden sad folk til middagsselskaber og pralede med, hvor meget friværdien i boligen var steget. I dag handler snakken om, hvor mange kilometer man lige har løbet og den maraton eller triatlon, man træner til. Det er lige så kedeligt at høre på…

Kender du Anne Glad? På én gang sødmefuld, feminin, fuldstændig direkte og knivskarp. I hvert fald kender hun „os” efter 16 år i reklamebranchen. Den 42-årige livsstilsekspert er i dag strategisk direktør i bureauet Envision. Og ikke mindst frontfigur i DR1-programmet „Kender du typen?”, hvor det gang på gang viser sig, at uanset hvor unikke vi er som individer, så er vi alligevel også så ens, at vi er ret lette at aflæse, når man som Anne Glad ved, hvad man skal kigge efter.

Det handler bl.a. om, hvilke tendenser vi følger, når vi tilhører bestemte segmenter og samfundslag. Og lige nu – ja, så er sundhed altså all over. Alt, der handler om at være fit, slank, stærk, sund… Stort!

‒ Slankebøger og kostkure ligger konstant øverst på bestsellerlisterne, og det har de faktisk gjort lige siden den økonomiske krises start i 2008. Fra kernesund er det bare blevet mere og mere indædt til palæo-pis og faste. I hvert fald køber vi bøgerne… om vi reelt lever efter kurene, er en anden sag.

Hvad handler det i virkeligheden om, tror du?

‒ Det handler om kontrol. Og der er en sammenhæng med krisen. Vi havde lige lært at spise foie gras med brødrene Price, og så downscaler vi over hele linjen. Ikke bare i erhvervslivet, men også i vores egne liv. Det er en form for kriseadfærd at kaste sig ud i askese, så det er ikke overraskende, at vores opfattelse af sundhed antager den form lige nu.

‒ Når alt omkring os er i forandring og måske endda opleves kaotisk og utrygt, så søger vi jo at få kontrol et eller andet sted. Lige nu er der måske ikke så mange andre områder end vores egen krop, hvor vi virkelig kan føle, at vi er i kontrol og hurtigt kan se konkrete resultater.

Det kræver overskud at træffe sunde valg

Er det ikke en fornuftig strategi at få kontrol over kroppen i det mindste?

‒ Det er i hvert fald forståeligt. Og vi skal jo gøre det, der virker godt for os ‒ for hver enkelt af os. Jeg synes bare, at vi har overset, at det faktisk ikke er let at leve sundt i dag. Når vi køber ind, bliver vi tilbudt så mange fødevarer, der ligner rigtig mad, men er forarbejdet med alle mulige tilsætningsstoffer. Til gengæld er det nemt og billigt.

‒ Jeg stod i kø ved kassen den anden dag, og foran mig var en mor, der købte fire pakker hvidt toastbrød. Fire pakker, som hendes børn skulle have at spise – de kostede det samme som min ene lille, økologiske broccoli. Så gør vi det heller ikke nemt at træffe de „rigtige” valg. Det kræver virkelig overskud.

‒ Hvis du arbejder fra 9-17, skal hente børn på vejen hjem, nå at købe ind, hjem og lave mad og er segnefærdig af træthed klokken 18, så er det da klart, at det er nemmere med en gang pasta end ovnbagte rodfrugter eller en salat med rå grønsager.

‒ Men når sundhed bliver en samfundsnorm, som det sker nu, så skal vi jo alle sammen være meget sunde. Men det er vi ikke alle sammen. Og det er langt, langt lettere at være sund for sådan en som mig, der har tid og økonomiske ressourcer til at træne og købe masser af økologiske grønsager. ‒ Derfor har vi en elite af vellønnede og veluddannede, fortrinsvis i København, der bliver sundere og sundere og lever op til det slanke og veltrænede kropsideal, men du skal altså ikke ret langt ud i provinsen, før det er helt tydeligt, at vi som befolkning generelt er gået to tøjstørrelser op. Halvdelen af danskerne er overvægtige nu.

‒ Jeg oplever en stigmatisering i tiden, som får mine advarselslamper til at lyse rødt. De tykke er de nye „rygere” – dem, der bliver peget fingre ad. Hvor der sættes lighedstegn mellem overvægt og mangel på selvdisciplin. Og hvor de livsstilssygdomme, som er relateret til overvægt, begynder at blive anset som „selvforskyldte” – dvs. noget, man skal skamme sig over, og som alle måske i sidste ende ikke vil være med til at betale for.

Kvinder flakker fra kur til kur Hvordan lever du selv?

Hvordan lever du selv?

‒ Jeg spiser mange grønsager, jeg sørger for at dyrke motion, og jeg holder mig fra sukker. Og jeg har netop alle forudsætninger for at kunne leve sådan. Jeg har et vellønnet job, stor frihed, og jeg har ikke børn, som jeg også skal have tid til. Så jeg vil netop ikke stille mig op og sige „bare gør som mig” – for det er meget nemmere for mig at vælge at leve sådan.

Har du altid haft den livsstil?

‒ Nej, den er kommet snigende op gennem 30’erne. Jeg brugte faktisk mine 20’ere på at se fjernsyn, drikke cola, spise burgere, Marabou og blandet slik, mens jeg lå i sofaen og flettede fingre med min første mand. Det hyggede vi os vældig godt med. Der skete rigtig meget, da jeg blev skilt første gang. Da syntes jeg ligesom, at jeg havde spist nok pasta med kødsovs…

Oplever du afsavn i den måde, du lever på?

‒ Nej, jeg oplever stor nydelse. Virkelig. Jeg springer helst en fødselsdagskage over og tager et glas champagne i stedet, men jeg føler ingen afsavn. Det skyldes, at jeg kan mærke en enorm forskel i min krop, hvor jeg tidligere kunne mangle energi, være tung og træt. Jeg føler mig let, frisk. Så jeg nyder, at jeg har kontakt med min krop på sådan en helt fintunet måde.

‒ Men det er jo bare min model, der virker for mig. Og jeg ville ønske, at kvinder generelt kunne finde deres egen model – vi er jo grundforvirrede. Det har virkelig ikke gjort sundheden noget godt, at der er så mange sundhedsbudskaber. Eksperter, der står parate lige fra tidlig morgen, når vi tænder for „Go’ Morgen Danmark”. Der er så meget støj, så vi flakker fra den ene kur til den anden og søger en ydre anerkendelse i at have en slank og veltrænet krop – i stedet for at komme ind til det, som det i virkeligheden handler om: At være til stede. Vi skal lytte til os selv og finde vores egne svar på: Hvad er godt for mig? Hvordan vil jeg gerne have det i mit liv?

Danskerne knalder for lidt

De spørgsmål har Anne Glad i høj grad selv haft oppe at vende inden for det sidste år. I februar sluttede hendes parforhold med komponisten og produceren Hanni Cramer Hanberg, som hun var sammen med i ni år. For efter to år med arbejde i hver sin by var passionen var væk, og den er for vigtig for os til at kunne undværes, siger hun.

‒ Jeg er indimellem blevet spurgt om, hvorfor jeg ikke har fået børn. Det er ikke et bevidst fravalg, det er bare aldrig sket, og det gør det så heller ikke nu. Jeg ville ikke have en fertilitetsbehandling, når årsagen nok snarere var, at vi ikke var nok til stede i det samme rum… for nu at sige det på den måde.

‒ Seksualitet er en stor drivkraft for mig. Den energi, jeg henter der, er væsentlig. Og den glæde, det bringer. Det er et behov, der skal opfyldes, ligesom vi skal spise og sove. Og jeg tror, at det er den vigtigste faktor i et parforhold – hvis du har fantastisk sex med din partner, så skal alt andet nok løse sig.

‒ Jeg har brug for at have passionen med i hele mit liv, og lige nu er jeg et sted, hvor jeg simpelthen har det så godt med at være alene. Jeg føler mig omgivet af kærlighed fra venner og min familie, så du kan sagtens have den dybe kærlighed med nogen, uden at det behøver at være en elsker. Og så kan du så have noget andet med en elsker, som også kan være rigtig fint, uden at det er den dybe kærlighed. Man må sørge for at holde nogle mennesker tæt til sig ‒ om de så har den ene eller anden rolle i ens liv. Der skal være nogen, man kan ringe til, når det hele brænder sammen…

Nu vi er ved emnet, så tager vi lige en status på danskernes sexliv, for her har Anne Glad også styr på de overordnede tendenser. Så hvordan ser det ud?

‒ Vi knalder for lidt. Det er et problem i mange parforhold, og faktisk dyrker hvert 5. danske par aldrig sex. Mangel på tid er måske den største forhindring. Vi sover for lidt, og vi ligger for lidt i vores seng. Helt enkelt. Det kræver jo tid at have den fordybelse, hvor man får lyst til hinanden, og hvor ens opmærksomhed ikke hele tiden er stjålet af noget andet, man skal nå. Eller noget man lige skal tjekke på de digitale medier.

‒ Jeg kan se det hos mine venner: De par, som har det bedst sammen, er dem, der stadig har passionen og simpelthen river hinanden rundt. Det kan godt være, at de til gengæld aldrig når at få malet panelerne færdige eller renoveret badeværelset… Men er det vigtigt, egentlig?

DE NYE SUNDHEDSTRENDS

Hjernen er hot shit. Fokus på alt fra den mentale sundhed, bedre udnyttelse af kapaciteten, mindfulness til renselse af hjernen som organ under søvnen.

Ekstremt. Det er ikke nok at cykle – du skal cykle med i verdens hårdeste bjergløb, helst i januar og helst 21 gange i træk. Det er ikke nok at leve sundt – du skal til Indien i fem uger og dyrke ayurvediske principper med din helt egen guru.

Norm core. Glem hot yoga, ekstremsport og udstyrskapløb. Som modsvar til det avancerede er det almindelige hot. Spil fodbold, badminton, eller tag et smut i svømmehallen.

DET BEDSTE, JEG VED…

Bog: „Syv fantastiske fortællinger” af Karen Blixen.

Ferie: Analogt timeout i bjergene i Italien.

Skønhedsprodukt: Orbe øjencreme fra Själ.

Designer: Frederikke Hviid.

Mad: Skaldyr – og de fleste friske danske grønsager og urter. Elsker simpelthen det nye nordiske køkken.

Træning: Yoga.

Drikke: Champagne – helst en knastør blanc de blancs.

Musik: Dusty Springfield, Stromäe – gerne drivende sentimentale tekster.

Hemmelig synd: Virginia Slims-cigaretter.

Snack: Mørk chokolade. Men jeg spiser sjældent mellem måltiderne.

SE OGSÅ: 6 myter om sex

SE OGSÅ: Thomas Herman: Jeg har været helt nede og kysse asfalten

SE OGSÅ: Renée Toft Simonsen: Magtkampe kan virkelig ødelægge et forhold