Er du blevet tjekket? To ud af tre kvinder skipper vigtig undersøgelse

Beskeden om, at det er blevet tid til at få foretaget et celleskrab, tikker automatisk ind i din e-boks.

Hvis du ikke når at bestille en tid hos lægen, så dumper en påmindelse ind i indbakken efter tre måneder. Efter yderligere tre måneder får du beskeden igen.

På trods af de mange påmindelser, er danske kvinder blevet markant dårligere end for bare ti år siden til at sørge for at lade sig screene for livmoderhalskræft. Siden 2012 er deltagelsen i det danske screeningsprogram således faldet med omkring 5 procentpoint, lyder det.

Det viser de seneste tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram.

Det er især unge kvinder i tyverne, som ikke får bestilt en tid til lægen. Tallene viser nemlig, at cirka halvdelen af kvinder mellem 23 og 29 år ikke er blevet screenet for livmoderhalskræft inden for et år, efter de fik invitationen i deres e-boks.

Det generelle tal for kvinder i alle aldersgrupper er ikke meget bedre. Her er det cirka 40 procent, der ikke deltager i screeningen inden for et år.

Dén udvikling kan have konsekvenser for kvinders helbred, ifølge Kræftens Bekæmpelse.

”Det er bekymrende, fordi vi i dag kan se, at blandt dem, der har livmoderhalskræft i dag, har to ud af tre aldrig deltaget i en screening,” siger overlæge hos Kræftens Bekæmpelse, Janne Bigaard, til TV 2.

”Men jeg er jo vaccineret”

Ifølge en undersøgelse fra Kræftens bekæmpelse fra 2015, er der flere årsager til, at kvinder ikke tager til de rutine-screeninger for livmoderhalskræft, som de bliver indkaldt til.

Blandt forklaringerne er manglende tid i en travl hverdag, glemsomhed, ubehag ved tanken om den gynækologiske undersøgelse og opfattelsen af, at screening ikke er relevant – sidstnævnte blandt andet fordi man er blevet vaccineret mod HPV-virus.

Men selvom vaccinen er effektiv og sænker risikoen for kræft med 86 procent, er den ikke en garanti. Derfor bør både vaccinerede og ikke-vaccinerede kvinder stadig lade sig screene, lyder rådet fra Kræftens Bekæmpelse.

Overfor TV 2 siger Janne Bigaard, at en anden årsag til, at nogle kvinder undlader at lade sig screene, er, at kvinder meget sjældent oplever symptomer, når de er blevet smittet med HPV-virus.

Læs også

Gry har en særlig mission: Denne type undersøgelse skal gøres tryg og rar

Her er udfordringen, at både mænd og kvinder kan være smittet uden at vide det.

Selvom de er sjældne, er symptomerne på smitte ifølge Kræftens Bekæmpelse blandt andet kontaktblødning efter samleje, pletblødning og ildelugtende udflåd. 

“Jeg var doven”

Den tidligere svømmer Sarah Bro er én af de kvinder, der i flere år ignorerede indkaldelsen til at blive screenet, og overfor alt.dk har hun tidligere fortalt om sin oplevelse.

”Jeg var godt gammeldags doven omkring det. Desuden havde jeg fået HPV-vaccinen, og derfor tænkte jeg ikke, at celleforandringer ville ramme mig,” fortalte Sarah Bro, som især kunne genkende følelsen af, at screening ikke var relevant for hende.

”Jeg havde aldrig hørt om at få foretaget et celleskrab før, så jeg tænkte ikke, at det var særlig vigtigt. Sådan tror jeg, at der er mange, der har det."

I forbindelse med sit arbejde som svømmer, boede Sarah Bro i udlandet i en årrække, og derfor ignorerede hun de beskeder, hun fik i sin e-Boks, om, at det snart var tid til en screening.

Men da hun vendte hjem igen i 2022 og havde et ærinde ved en gynækolog, gik den ikke længere. Da gynækologen så i sine papirer, at Sarah i en alder af 26 år aldrig havde fået foretaget et celleskrab, blev hun chokeret.

”Da jeg så min gynækologs reaktion, følte jeg mig en lille smule skyldig. Det var ret vildt at se, at hun var så investeret i, at jeg skulle have det foretaget, når jeg aldrig selv havde tænkt over det. Jeg har en meget laissez faire tilgang til tingene, så jeg tænkte ikke videre over det, efter hun havde taget prøven. Det var først, da jeg nogle uger senere så de mange ubesvarede opkald fra min læge, at jeg blev virkelig nervøs.”

Sarah Bro blev indkaldt til en samtale hos lægen, hvor hun fik at vide, at hun havde celleforandringer. Derfor skulle der tages flere prøver for at afklare, om celleforandringerne var godartede eller ej.

”Der går jo noget tid, før man får svar på sine prøver, og i den periode kom jeg helt klart til at tænke på de værst tænkelige udfald. Jeg tænkte også på, om det kunne være undgået, hvis jeg havde taget til en screening noget før. På en eller anden måde, følte jeg, at jeg havde begået en kriminalitet mod min egen krop ved at vente så længe på at få det tjekket,” fortalte den tidligere topatlet til alt.dk.

Læs også

Prævention til mænd: "Det er vigtigere, min kæreste har det godt, end jeg har hår på hovedet.”

Efter flere undersøgelser fandt Sarah Bro ud af, at hendes celleforandringer var under kontrol, og der var ikke behov for et keglesnit eller anden behandling. Dog satte oplevelsen alligevel nogle tanker i gang hos hende.

”Vi lever i et land, hvor vi er så privilegerede, at sundhedsvæsnet stiller screening til rådighed for os. Derfor er det også så vigtigt, at vi gør brug af det, så eventuelle celleforandringer ikke kan nå at udvikle sig til kræft. Den mulighed må vi ikke tage for givet,” lød det fra Sarah Bro.

Celleskrab er ikke et egentligt skrab - men bare en børste

For nogle kvinder er det tanken om, at selve undersøgelsen er ubehagelig, der afholder dem fra at bestille en tid.

Alt.dk har tidligere talt med jordemoder og sexolog, Gry Stevens Senderovitz, som i mange år har sat fokus på netop dén problematik.

Ifølge hende er det først og fremmest italesættelsen af, hvad det hele drejer sig om, der er problemet.

”I daglig tale er det blevet kendt som et celleskrab for kræft. Og allerede der lyder det mere farligt, end det er, og det kan være en årsag til, at kvinder bliver ekstra nervøse – for ingen har lyst til at få diagnosen kræft eller at blive skrabet i deres underliv, for hvad vil det egentligt sige?", siger hun.

Derfor mener Gry Stevens Senderovitz, at der skal gøres opmærksom på, at en screening intet har med et skrab at gøre, men derimod en børstning, som er ganske ufarlig.

”Og så skal vi være bedre til at fortælle, at det svar, som man oftest vil få, er, at alt er helt normalt, og hvis du har celleforandringer, så er det godt, at de bliver opdaget, for så kan vi gøre noget ved det, før det bliver til kræft.”