Bliv klogere på din solcreme: Solfaktor, UV-stråler og kemiske filtre

Vi elsker solen for lyset, varmen og den solbrune hud, men desværre har solen også en bagside, og derfor skal den nydes med omtanke. Gennem de seneste 30 år er antallet af hudkræfttilfælde mere end firedoblet blandt danske kvinder, og WHO anslår, at op mod 90 procent af alle tilfælde af hud- og modermærkekræft direkte kan tilskrives uv-stråling.

Heldigvis kan langt de fleste tilfælde af hudkræft dog forebygges, hvis du sørger for at bruge solcreme og i øvrigt følger anbefalingerne om at søge skygge, huske solhatten og undgå solen i middagstimerne. 

Hvilken creme skal du vælge?

Hvilken type solcreme?

Solcremer fås både som creme, lotion eller gel, der alle virker lige godt. Det er dog vigtigt at sørge for, at solcremen er vandfast. Alkoholbaserede solcremer er mindre klistrede og fedtede. De tørrer hurtigere end en mælket lotion eller creme, men til gengæld kan de irritere følsom hud. Solcreme på spray er nemme at bruge, men desværre har sprays den ulempe, at de er svære at dosere i den korrekte mængde.

Solfaktor (SPF)

SPF står for Sun Protection Factor/ solbeskyttelsesfaktor og angiver, hvor meget solcremen beskytter mod solens skadelige stråler. En solcreme med solfaktor 10 filtrerer således 90 procent af strålerne fra, mens det for solfaktor 20 er 95 procent og for faktor 50 98 procent.

Faktortallet er vejledende og afhænger i høj grad af mængden, du smører på. Vælg en solfaktor efter din hudtype, tidspunkt på dagen og året, uv-indekset, og hvor på kloden du befinder dig. Kræftens bekæmpelse anbefaler mindst faktor 15 i Danmark og 30 i udlandet. OBS! Husk at ingen solcreme blokerer UV-strålingen 100 %.

UVA- og UVB-stråler

Solen udsender flere typer UV-stråler. UVA- strålerne når dybere ned i huden og er med til at brune, men også ælde huden. UVB-strålerne når ikke så dybt ned i huden, men er dem, der giver solskoldninger. Begge typer UV-stråler kan forårsage kræft i huden, og derfor er det vigtigt at benytte en solcreme, der beskytter mod begge. Det anbefales at benytte solcreme, når UV-indekset kommer over 3.

Kemisk og fysisk filter

Solfiltre er de aktive ingredienser i din solcreme, som forhindrer UVstrålerne i at trænge igennem huden. Det kemiske filter trænger ind i huden, hvor det opsuger solens stråling og omdanner den til varme, mens det fysiske filter lægger sig som et hvidligt lag på huden og reflekterer strålingen.

Vandfast Mange solcremer påstår at være vandfaste. Men for at være vandfast kræves det, at mindst halvdelen af den oprindelige beskyttelse skal være tilbage efter en tur i vandet. En række tests viser imidlertid, at mange solcremer ikke lever op til dette krav, og ofte forsvinder meget af solcremen også, når du tørrer dig.

Holdbarhed

Holdbarheden før og efter åbning står typisk angivet på solcremen. En solcreme, der har været åbnet holder i ca. et år, så som udgangspunkt kan du sagtens bruge solcremen fra sidste år. En solcreme, der er blevet for gammel kan miste sin evne til at beskytte mod solen og evt. give hudgener.

Ingen kemi

Det anbefales, at du bruger svanemærket eller allergimærket solcreme. Svanemærkede solcremer er blandt de mest miljøvenlige og uden fx hormonforstyrrende stoffer. Astma-Allergi Danmark stiller desuden krav til stoffer, der kan være allergifremkaldende eller give irritation på huden. Du kan derfor mindske risikoen for allergi, hvis du vælger produkter med den blå krans.

1 krop = 1 håndfuld

UV-indekset lige ved hånden Solkampagnen har udviklet appen UV-INDEKS, som gør det nemmere for 

De fleste er tilbøjelige til at smøre sig med for lidt solcreme, og dermed falder solfaktortallet drastisk. Smører du dig fx med solfaktor 15 i et tyndt lag, nedsættes beskyttelsen til faktor 2-4. En god huskeregel er derfor: Én krop = én håndfuld. Dvs. ca. 40 ml. til en voksen og 20 ml. til et barn.

Valg af solfaktor

Når du køber solcreme, er det vigtigt, at den har solfaktor 15 eller mere i Danmark og solfaktor 30 eller mere, når du er ude og rejse i lande, der har et varmere klima end i Danmark.

Den skal også gerne være bredspektret, hvilket betyder, at den beskytter mod både UVA- og UVB-stråling. Derudover må den ikke indeholde stoffet 4 -MBC (4-methylbenzylidenecamphor). Stoffet er taget ud af solcremer solgt i Danmark, men kan forekomme i cremer købt i udlandet.

Husk Kræftens Bekæmpelse solråd

Husk disse fem solråd, når UV-indekset er 3 eller højere:

1. Skygge: Solens UV-stråler er stærkest mellem kl. 12 og 15 – søg skygge midt på dagen.
2. Solhat: Er det ikke muligt at søge skygge, så vælg en bredskygget hat og tøj, der dækker til knæ og albuer.
3. Solcreme: Brug rigeligt solcreme, hvor du ikke er dækket af tøj eller skygge. Du skal bruge en hel håndfuld til én krop og husk, at det aldrig er sundt at ligge og stege i solen Vær særligt varsom mellem kl. 12 og 15 fra april til september samt på solferien sydpå.
4. UV-indeks: Tjek dagens UV-indeks med den gratis app ”UV-indeks” og få mere information om solbeskyttelse på solkampagnen.dk.
5. Beskyttelse: Du får den bedste, hvis du undgår den stærke middagssol. Bliv derfor i skyggen mellem kl. 12 og 15 og tag solhat og let tøj på.

Hvis du bliver solskoldet

Har du været for længe ude i solen og er blevet forbrændt, kan du desværre ikke fjerne den skade, der er sket på huden. Her er Kræftens Bekæmpelses gode råd, du kan følge for at lindre de gener, der hører med en solskoldning.

Hold dig væk fra solen indtil rødme, ømhed og afskallet hud er væk.

Drik rigelige mængder vand

For at lindre, kan man køle det solskoldede område med lunken (cirka 25 grader) vand i en halv til en hel time. Vær forsigtig med børn, som kan blive meget afkølede

Smør jævnligt med fugtighedscreme

Hvis du er blevet så forbrændt, at huden er helt mørkerød, anbefaler vi, at du søger læge. Overvej at søge læge, hvis du eller dit barn er blevet svært forbrændt af solen.

Det er vigtigt, at du holder øje med forandringer i din hud på hele kroppen i lang tid efter en forbrænding. 

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Kilder: Kræftens Bekæmpelse, Cancer.dk, solkampagnen.dk, Forbrugerrådet Tænk.