Bodil Jørgensen fik synet tilbage: ”Det er som om, at jeg får mere og mere øje på uligheder nu”
Hun fik ”hele verden tilbage” efter en særlig besked fra sin øjenlæge. Skuespiller Bodil Jørgensen om at tage synet alvorligt – og at se ud over sin egen næsetip.
Vi løber ture og løfter vægte for at styrke kroppen til et langt liv. Vi løser sudoku og krydsogtværs for at holde hjernen frisk. Og vi børster tænder for at bevare gebisset længst muligt.
Men hvor god er du til at få tjekket dit syn?
Hvis det sker sjældent, er du ikke alene. For 2 ud af 3 af os får ikke tjekket vores øjne mindst hvert halve år, som ellers er det optimale, viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Øjenforeningen og Optikerforeningen.
Den statistik indgik skuespilleren Bodil Jørgensen også i, indtil en voldsom ulykke på en filmproduktion i 2014 nær havde kostet hende livet.
Derfor er den 56-årige skuespiller i dag frontfigur for 'Tjek dit syn'-kampagnen, der sætter fokus på, at det kan få slemme konsekvenser, hvis du ikke reagerer på, at dit syn har forandret sig.
Hvorfor har du valgt at være med i kampagnen?
– Jeg var ude for en ulykke for nogle år siden, og der var mit syn allerede begyndt at blive mærket inden. Når man er over 50 år, begynder det at gå den vej. Jeg havde en mor og far, der begge fik briller som ældre, og jeg begyndte også selv på et tidspunkt at opleve de dér ting, som mange oplever: Pludselig kan man ikke læse vejledningerne på maden i Brugsen, og man kan ikke se ingredienserne i en opskrift, og så får man briller fra Tiger-butikken, og så kører man med det i noget tid.
Men da jeg var ude for den ulykke, blev mit syn en hel del forværret. Jeg følte, at jeg vågnede op til en sløret verden. Jeg gik derfor til min optiker, hvor jeg fik målt mit syn, og de sagde: "Ved du hvad, Bodil, det skal du have gjort noget ved. Du skal også have horisonten med..."
En horisont, som jeg har levet med hele mit liv, både barndom og ungdom, men som jeg efterhånden havde mistet. Jeg så ligesom bare det nærmeste, og selv det, som jeg kunne se tæt på, skulle jeg alligevel have læsebriller til. Men da jeg så fik et par briller med glidende overgang, fik jeg pludselig hele verden tilbage. Ikke gratis, haha, men nærmest. Det var fantastisk.
"Horisonten med" – hvad betyder det?
– Et par gader længere væk end kun at kunne se det nærmeste. Det betyder at kunne se. Og det betyder at kunne se længere end ens egen næsetip. Der er jeg jo ikke enig med de dér Tidehvervsfolk som Sørine Gotfredsen og de andre medlemmer, for det handler ikke bare om at kunne se ens nærmeste – man skal også kunne se ud i verden. Og det er ikke bare ens familie, for dem er man jo heldigvis sammen med det meste af tiden, men det er altså også at kunne se længere.
Hvad handler 'Tjek synet'-kampagnen om i dine øjne?
– Det er en hyldest til synet, som er så skarp og vigtig en sans – måske kun overgået af lugtesansen. Det handler jo også om, at vi kan falde i staver ved et syn. Og at man som ældre bare kan lade blikket vandre og mindes.
Det er i hvert fald sådan, som glæder mig ved synet. Jeg bliver ikke længere rastløs af at kigge ud på en fugl, der hopper rundt. Så det er også dét, som synet kan.
Hvad ser du klart i dag, som du ikke så engang?
– Jeg ser uligheder, som jeg måske ikke så så meget som yngre. Det er som om, at jeg får mere og mere øje på uligheder nu, men også at jeg stadig kan gøre en forskel. Jeg kan hjælpe på alle mulige måder, som jeg ikke havde forestillet mig – og det er jo godt, at man får øje på uligheder!
Har du et eksempel på en ulighed, du har fået øje på?
– Jeg er værge for en dreng fra Syrien, som er flygtet fra krigen. Det er noget, som man kan blive gennem Røde Kors. Det har været et møde for livet, og det holder aldrig op. På den måde er jeg blevet engageret i en ung mands liv, som ser helt anderledes ud end vores. Så jeg ser uligheder, men hvor jeg kan hjælpe, og det er nemt at blive værge for en uledsaget dreng. Man møder et menneske, og man kan gøre en forskel. Det er bare en opfordring.
Hvad har været dit værste syn, altså noget, du ville ønske, at du aldrig havde set?
– Det var faktisk, at jeg kunne se, men ikke tale, da jeg var allermest syg efter min ulykke, fordi jeg lå i respirator. Jeg kunne se hele verden, men kunne ikke tale med den.
Det var - må jeg sige - det værste syn: Ikke at kunne kommunikere med folk, men at kunne se dem. Sådan lå jeg i syv-otte dage. Jeg kunne heller ikke skrive noget, som nogen kunne forstå. Derfor tænker jeg, at alle handicappede, eller folk, der mister... det må simpelthen være så hårdt.
Hvad i dit liv trænger til et eftersyn?
– Min cykelkæde og mit redskabsrum. Mit rod, mit loft. Du ved, boghylder. Vinterdæk. Alt sådan noget. Alt det, man udsætter så længe, at det er blevet tid til sommerdæk igen, og man har slet ikke fået dem skiftet. Det er faktisk ikke engang løgn. Det er det, der er sket her hos os. Men sådan er det. Det er heldigvis i støbeskeen med de projekter.
Hvem eller hvad ville du gerne have et gensyn med?
– Med de døde. Min mor og far og min eksmand, som ikke lever mere. Nogen gange tænker jeg, at dem vil jeg gerne se igen. Men det kommer nok til at ske en dag, når man ikke er her mere.
Gensyn er jo vidunderlige. Nu er jeg for eksempel taget til Skagen. Jeg var her, da Rigmor (Bodil Jørgensens datter, red.) var tre, og nu er hun ni år, og her er lige fantastisk. Også for hende, og hun kan huske ting herfra, også selvom hun var så lille dengang. Og for mine store drenge på 21 og 16 år er gensynet med Skagen også virkelig fantastisk. Gensyn kan noget særligt. Det gør et eller andet i maven, det gør det bare.