Da Trine Gadebergs mor døde, fik hun svært ved at trække vejret - hjælpen kom fra en uventet front

Skuespiller og sanger Trine Gadeberg kan tage pusten fra de fleste. Fra maj til og med juli boede hun i Vendsyssel dedikeret til Hjørring Revyen. Nu lægger hun sidste hånd på sit eget comedy-show, ”Verden ifølge Pelle,” der har premiere i København i begyndelsen af oktober – og som Trine Gadeberg skal på danmarksturné med resten af efteråret.

Mellem prøver og shows producerer hun podcasts, indlæser bøger og synger på blandt andet plejehjem. For bare at nævne et par af de mange bolde, Trine Gadeberg jonglerer med i sin hverdag. Heldigvis elsker hun sit afvekslende og travle arbejdsliv, og mange års øvelse har da også lært hende at navigere i det på en sund måde.

"Jeg værner om min fritid, fordi jeg ikke har så meget af den. Jeg har brug for nogle sysler, hvor jeg kan tømme hovedet for arbejde. At rense hjernen er nok det allervigtigste for mit velvære, siger Trine Gadeberg. Løb er en ”genial syssel,” fortæller Trine Gadeberg, for når hun løber, skal hun bogstaveligt talt kun koncentrere sig om at sætte det ene ben foran det andet.

At ruten altid er den samme, hjælper også på den automatik, Trine Gadeberg har brug for.

"Jeg tænker sommetider, om jeg burde udfordre mig selv og løbe en anden vej. Men mit løb handler netop ikke om at prøve nyt. Det handler om at opnå en form for zen. En fornemmelse af, at det er mig, der bestemmer," siger Trine Gadeberg, der altid løber rundt om Amager Strandpark.

Tænker ikke i tid mere

Trine Gadeberg løber tre til fire gange om ugen og altid med noget i ørerne.

Det kan være et politisk program eller noget true crime. Hvis jeg har svært ved at presse mere ind i min hverdag, lytter jeg en sjælden gang imellem til den strikke-podcast, jeg producerer med to veninder. At lytte efter sine redigeringsfejl er selvfølgelig en form for arbejde, men det føles ikke stressende at multitaske, mens jeg løber.

Vestjyden Trine Gadeberg skilter ikke med sine præstationer. Omvendt står hun ved, at de utallige løbeture også har givet mere konkrete resultater.

"Jeg er i ret god form, vil jeg mene. De seneste fire-fem år har jeg hver gang løbet fem kilometer, men for nylig sagde min veninde: ”Helt ærligt, Trine, det er sgu da for slapt.” Og så trænede jeg mig op til at kunne løbe 10 kilometer på 50 minutter. Samtidig tænker jeg ikke så meget i tid mere, men lytter til min krop og mit overskud. Det har givet mig en helt anden løbeoplevelse."

Det er ikke kun løb, Trine Gadeberg bruger sine morgener på. Hver morgen klokken otte går hun sammen med sin mand og deres to hunde mod stranden for at bade. Det gør de året rundt – og Trine Gadeberg elsker det!

"Når jeg har været i vandet, kan jeg overskue alt, hvad det skal være. Jeg føler virkelig, at vinterbadningen øger mit overskud og skærper min koncentrationsevne," siger Trine Gadeberg.

Fra vandskræk til vandhund

Trine Gadeberg blev ikke en ivrig vinterbader fra den ene dag til den anden. Det var tværtimod en længere og ret grænseoverskridende proces. 

"Jeg har været vandskræk, siden jeg var 13-14 år, fordi der dengang var en dreng, der holdt mig fast under vandet i en svømmehal. Jeg har stort set ikke badet siden, indtil min mand i 2019 sagde, om det ikke var på tide at prøve at overvinde mig selv. Jeg begyndte at gå ud i vandet til anklerne, og stille og roligt blev jeg mere tryg. Nu dykker jeg og springer fra broer."

Når vi taler om det kolde gys, sundhed og velvære er vi også nødt til at berøre Trine Gadebergs mor og døden. Og tale om, hvordan noget så naturligt og selvfølgeligt som at trække vejret pludselig blev næsten umuligt for Trine Gadeberg.

"For fire år siden faldt min mor om med en blodprop i lungen. Uden først at have fået et vink med en vognstang eller noget som helst. Hun faldt bare om. Det er en længere historie … min mor døde. Jeg var nært knyttet til hende, og jeg reagerede meget kropsligt på hendes død.

Jeg kunne ikke trække vejret i flere måneder. Min vejrtrækning sad højt i brystet. På et tidspunkt var jeg ude at prøve at bade lidt med en god ven. Han holdt om mig i det iskolde vand, og dér indså jeg noget: ”Du skal trække vejret, Trine.” Dén oplevelse blev startskuddet til at fornemme, at jeg stadig var i live, siger Trine Gadeberg, der kalder sin mor en ”kæmpe ressource” i sit liv."

"Jeg talte med min mor dagligt, inden hun døde. Hun var der altid, også klokken et om natten, når jeg sad i bilen på vej hjem fra et job. Da min mor var væk, skulle jeg finde en substitut for hende. Hvad skulle jeg fylde mit liv ud med? Det blev faktisk motion. Jeg løb også, mens min mor levede, men hendes død har fået mig til at fokusere meget mere på mit eget velvære. Nu løber jeg også for at kunne mærke mig selv," siger Trine Gadeberg.

Trine Gadeberg om…

... at strikke som terapi

"Jeg lærte at strikke af Preben Kristensen i 2017, hvor jeg var gæstesolist i et Linje 3-show. I pauserne lærte han mig at strikke strømper. Hurtigt blev det til sweatre og andre ting. Da min mor døde, strikkede jeg efter komplicerede opskrifter, for jeg kunne ikke andet end at sætte mig ned og spørge mig selv: ”Hvad skal den her maske? Den skal herhen. Hvad skal den her maske? Den skal være rød.” Jeg strikkede mig ud af sorgen én maske ad gangen."

... at styrketræne derhjemme

"Jeg træner med kettlebells. Det startede under corona-pandemien, hvor jeg ikke kunne træne i fitnesscenter. Så købte jeg nogle kettlebells og gav mig til at træne efter online-videoer. Det fungerer stadig godt. Jeg vil gerne gøre en indsats for, at mine muskler ikke forfalder hurtigere end højest nødvendigt og bevare så meget styrke som muligt. Jeg dyrker motion på daglig basis, for jeg styrketræner på de tre til fire ugedage, hvor jeg ikke løber. Det lyder måske fanatisk og hårdt, men sådan ser jeg ikke på det. Jeg får energi af at træne."

... at spille satire-karakteren Pelle på fem et halvt år

"Pelle-monologerne er satire over vores samfund. Alvorlige emner bliver sat i perspektiv, når vi får dem igennem et barns univers. Min mand skriver monologerne, og vi taler meget om dem. Hvad rører der sig i verden – og hvad vil vi gerne sige noget om? Der skal altid være noget på spil."

"Pelle er lidt mit eget indre barn. Jeg er utrolig barnlig og elsker børn og deres måde at anskue verden på. Det bedste ved Pelle er, at han har glædet så mange mennesker på Youtube og især Facebook under coronapandemien. I sommer var Pelle en del af Hjørring Revyen, og snart tager jeg hul på mit eget comedy-show ”Verden ifølge Pelle.”

... at falde i snak over hunde

"Jeg har to små hvide bomuldshunde, Viggo og Billie, som tvinger mig ud i naturen og ud at røre mig. Det er sundt, også mentalt. Der er mange, både børn, unge og ældre, som lægger mærke til hundene og vil snakke med dem. Hundene tuller bare med, men det tvinger jo mig til at åbne mere op og være imødekommende. Sådan er det også med strikkere. Vi tiltrækkes af garn og strikketøj –– og så falder vi i snak."

... at have humor som sin mor

"Min mor dyrkede ikke motion som sådan, men hun gik meget og spiste sundt uden at tænke så meget over det. For mig handler sundhed om velvære – og velvære handler også om, hvordan du håndterer ting oppe i din hjerne. Min mor var meget empatisk og sjov. Hun havde megen humor. Dét er også en kæmpe sundhedsfaktor: At have humor og kunne grine af sig selv."

... at begynde at faste – og stoppe igen

"Sidste år hoppede jeg med på fastevognen. Jeg spiste dagens sidste måltid klokken 18 og spiste så først igen næste dag klokken 10. Det var fantastisk at vågne og føle sig tømt, let. Fasten var også med til at gøre, at jeg fik lyst til at proppe mig med sund og spændende mad i spiserummet på de otte timer. Ikke skrammel.

Jeg stoppede med at faste, fordi det ikke passede til min livsstil. Jeg kører ofte sent hjem fra job. Gerne i tre timer fra et sted i Jylland, og så skal der noget til for at holde blodsukkeret oppe. Jeg fik dårlig samvittighed over at spise en snack klokken elleve om aftenen. Og dårlig samvittighed er ikke noget, jeg vil være slave af."

... at løbe halvmaraton

"Jeg træner op til et halvmaraton. Eller det vil sige, jeg var godt i gang, indtil for ganske nylig. Jeg kunne pludselig mærke, at det var ved at blive en konkurrence for mig. Så stod jeg af ræset for at minde mig selv om, at løb er for min sundhed, ikke en konkurrence. Jeg løber stadig de kilometer, jeg skal, ifølge mit træningsprogram, men jeg har ikke meldt mig til et halvmaraton for netop ikke at lave et benspænd for mig selv. Men et halvmaraton er stadig min ambition. På et tidspunkt."