71-årige Elsa er Danmarks ældste kvindelige fodbolddommer: ”Mig løber de ikke om hjørner med”

Aftenen er lidt kølig i dag, og begge U13-hold vil vinde – og midt i fodboldbanens virvar af ungdomsspillere og gode afleveringer og opmuntrende tilråb fra sidelinjen står Elsa næsten ikke stille. Dommer Elsa følger konstant og kontant med spillet rundt på banen, og der er gang i bentøjet. For Elsa gør sig umage for at være på pletten og afgøre sagen, når der er brug for en dommer-kendelse. 

71-årige Elsa Sørensen fra Hejnsvig i det sydlige Jylland løber desuden rundt med en rekord, for hun er Danmarks ældste kvindelige fodbolddommer, og hun er erfaren, for hun har dømt fodboldkampe i hele 37 år. 

"Jamen, jeg nyder det, er hendes allermest enkle forklaring. Og der har faktisk kun været gode oplevelser!"

 For Elsa er der ikke noget bedre end at ankomme til et omklædningsrum og trække i dommerdragt og sportssko. Hun har dømt både senior- og ungdomskampe, og hun bliver aldrig træt af at løbe ud på den grønne bane, tror hun.

"Jeg glæder mig altid," siger hun, og fortsætter:

Læs også

Lis er 76, går med bar ryg og falske vipper – og så er hun nyforelsket: ”Jeg er lykkelig i mit liv”

"Jeg elsker at have børnene, for jeg synes, de er herlige. Og mange gange tror de også på en, når man siger noget til dem," siger Elsa og kan ikke lade være med at grine. 

Hun gik selv

Faktisk begyndte det hele med noget god gammeldags utilfredshed. For da sønnen – der nu er 49 år – spillede fodbold som dreng, kom det nogle gange til at koge lidt  mere end godt var inde i Elsa. 

"Min mand var træner for hans hold, og jeg blev holdleder. Og vores datter spillede også en overgang," fortæller hun.

"Jeg var ikke altid tilfreds med de dommere, vi fik ud, og deres afgørelser. Men så fik jeg at vide: "Jamen, du skal da bare selv have et dommerkort", så det var der, det startede, og jeg tog så en dommeruddannelse i 1988." 

Da hun selv indtog dommerrollen, indså hun, at det ikke var helt så nemt at stå med fløjten og ansvaret, som hun havde tænkt. 

"Første gang jeg skulle dømme en kamp, var jeg så nervøs, så nervøs, det var frygteligt. Det kan godt være svært at tage den rigtige afgørelse lige i situationen, og jo længere du kommer op i spiller-alder, jo mere skal du tænke dig om. jeg har jo både dømt Jyllandsserie-damer og divisions-junior-piger, og der er der pres på, så jeg har prøvet lidt af hvert. Men man må ikke vakle. I dag er jeg mere sikker i min sag. Mig render de ikke om hjørner med mere. Den tid er ovre."

Læs også

Anne Louise Hassing følte sig svag, da hun gik i overgangsalderen, men så gik én ting op for hende

Elsa har det godt med den opdragende og hjælpende rolle som dommer for unge spillere: 

"Jeg føler, jeg giver noget, som jeg selv er glad for. Jeg vejleder faktisk lige så meget, som jeg dømmer – jeg forklarer, hvorfor jeg fløjter for indkast og frispark, og hvis der er benspænd, eller de river i hinanden, så siger jeg, at det vil jeg ikke se. Så sker det som regel ikke igen," siger hun.

 At der kan flyve vrede sætninger igennem luften i kampens hede, tager hun sig ikke af. På den måde skal man kunne tåle mosten. 

"Man skal bare lade være med at tage det til sig."

Elsa har også engang prøvet, at en mindre dreng græd som pisket, da hun tog ham i hånden fulgte ham ud til en tænkepause på grund af opførslen. Andre gange bukker hun sig ned med en hjælpende hånd til de unge mennesker: 

"Jeg binder også snørebånd. Jeg har bundet rigtig mange."

De grønne årtier 

Oprindelig drømte Elsa ikke om, at der lå måske fire årtier eller mere på grønsværen foran hende. Der har været mange gode oplevelser, slår hun fast. Et særligt øjeblik var engang, da hun og manden Erik var linjedommere, mens deres søn var dommeren i en opvisningskamp på TV2 Zulu. 

"Det var sjovt at prøve det sammen. Mine børnebørn kom også derud og så sagde de helt overrasket: "Jamen, det er bedstemor, der er her!" 

Elsa har desuden dømt fire af sine fem børnebørn i fodbold.

"Så kalder de mig ikke bedstemor eller farmor, så er jeg bare dommeren. Og de får heller ikke særbehandling, tværtimod, men det har heller ikke været nødvendigt, og de synes da, det er hyggeligt."

Til tider har hun en tæt pakket kampkalender.

"Jeg har prøvet at være oppe på at have syv dage med kamp om ugen, men jeg har slet ikke ikke tal på, hvor mange kampe, jeg har dømt i alt. Det er mange."

I den indeværende uge har Elsa tre kampe, og næste uge to kampe, og så i weekenden efter skal hun dømme otte kampe. 

"Det generer mig ikke at have meget på programmet. Man får så meget positivt tilbage, jeg får masser af frisk luft og god energi."

Elsa arbejder også som kassedame en dag om ugen i Dagli'Brugsen i Hejnsvig. Hun kan godt lide at holde sig i gang. Som når der hver sommer kommer nye fodboldregler for de forskellige aldersgrupper, det tager hun som en god udfordring. Og uanset om det regner, rykker Elsa gerne ud: 

"Det betyder ikke noget at blive gennemblødt. Man har det rigtig godt efter en kamp, også når det regner. For så er man blevet luftet igennem og frisket op og har ikke tænkt på andet end fodbold."