Så meget får du ud af at danse

Vi opsøger selv mulighederne for at gå til pardans for at lære standard og latin, salsa, swing og jive og i fitnesscentrene vil vi lære at ryste vores hofter til zumba, eller gå til twerk-undervisning, der hylder den frodige kvindekrop. Vi er fascinerede af dansen og den måde, kroppen husker trin og takter på. Hvordan kan man bevæge sin krop på den måde? spørger vi hinanden.

For det ligger ikke i mange danskeres krop og kultur. At danse. Vores trin er utrygge og kejtede. Vores dansetrin støvede, og vores kulturhistorie glemt. Lang tid er pludselig gået siden 1700-tallet, hvor vi dyrkede bondesamfundets folkedans med kredsdanse, polka og små gåtrin. Det samme gælder 1900-tallets pardansbølge med swing, quickstep, boogie-woogie og jive. Selv individualismens diskodans har vi stille sagt farvel til.

Og gennem tiden har dansen lige så stille mistet sin sociale og rituelle betydning. Pludselig står vi kun tilbage med bryllupsdansen. Traditioner om at fejre årets eller livets gang gennem dans er mildest talt glemt. Vi drikker i stedet hjernen ud, når der skal fejres og danser endnu mere kejtet end nogensinde, når vi en sjælden gang rammer et dansegulv.

Dansen blomstrer i Danmark

Men er det i virkeligheden sådan? Nej, umiddelbart ikke, for vi danskere kan jo faktisk godt danse, og vi er ved at få øjnene op for det. Fitnesscentre melder om stigende interesse for zumba, dancefit og latinmix og foreningslivets og danseskolernes pardans har fået en opblomstring.

Dansen er også at finde i kulturen. Initiativer i byen, hvor dansen er i fokus, popper op i byer landet rundt. Det sker med morgenfester og åben danseundervisning under åben himmel.

Også initiativer som ALT for damernes danseevent: Dans dig glad, hvor du i selskab med Silas Holst og Jan Svensson, lærer lækre dansetrin, der nok skal få selv den mest generte danser ud på gulvet. Eventet giver alle muligheden for at danse med. Om du er ung, gammel eller nabo. Alle kan danse, og det gør os glade!

Det fortæller Helle Winther, som underviser og forsker i dans, danseterapi og bevægelsespsykologi.

– Du bliver glad af at danse! Dans kan løsne op i kroppen og give fornyet energi. I din krop ligger nemlig en naturlig bevægelsesglæde, som er grundlæggende for mennesket. Når der er kontakt og flow i dansen, og vi på en måde bliver opslugt af nuet, kan det vække en glæde i os. Så er det ligegyldigt, om du danser swing, vals eller er til gymnasiefest, siger Helle Winther, som forklarer, at dansen ofte åbner mennesker.

– Når du danser med andre, kan der opstå en fælles puls i rummet, som du ikke nødvendigvis kan finde, når du går ude på gaden. Når mennesker finder denne fælles rytme, sker det ofte, at de åbner sig over for hinanden. Øjne kan glimte og smil og latter skabe fællesskab. Og i pardansen er der igennem dansefatningen også en form for omfavnelse. Vi bliver glade af den grundlæggende kontakt, vi deler, når vi danser, siger Helle Winther.

Derfor kan dansen også bygge bro mellem mennesker. Fordi dansen både er universel, eksistentiel, kulturel og personlig. Alle kan danse. Det er kernen i dansens væsen. At dans er et livsudtryk. Selv babyer begynder impulsivt at bevæge sig, når de hører musik.

– Dans er ligesom leg og musik forbundet med grundlæggende livsudtryk, som alle kan klinge ind i, fortæller Helle Winther:

– Når du bevæger dig til musik, sætter du også kroppens sanselighed i bevægelse. Du lytter til din krop. Samtidig kan nærværet og øjeblikke af noget spontant og uforudsigeligt give os følelsen af at være i nuet, når vi danser. Det kan være en fantastisk oplevelse og forløse en glæde i kroppen, siger Helle Winther.

Sanse ved at danse

Dans betyder ifølge Gyldendals ordbog "bevægelse af kroppen, uden andet fysisk formål end selve bevægelsen". Dans giver særligt plads til at lytte til kroppens sanselighed. Og det er noget, som der er blevet mere fokus på i disse år.

– Vi er begyndt at åbne for det mere helhedsorienterede kropssyn, og her vinder f.eks. yoga og dans indpas mange steder. Her søges balance i krop og sind. Der fokuseres på åndedræt, energi og flow i bevægelserne. Det gælder også i fitnessmiljøerne, hvor det eksempelvis er blevet populært at danse zumba, siger Helle Winther.

Det er også netop sanseligheden, som er fokus ved contemporary dance, der også oplever en opblomstring disse dage. Danseformen er alsidig, formen er fri, og al musik kan bruges.

Hos Fredie-Pedersen Danseskole, hvor man underviser i contemporary dance, oplever man en stærkt stigende interesse for denne frie form for dans – især hos unge, som ser det som en spændende udfordring at give sig i kast med.

– Således har der de seneste to år været en tredobling i antallet af elever på skolen, siger kunstnerisk leder Søs Fredie-Pedersen, som underviser i contemporary dance, der repræsenterer et nyt og anderledes formsprog med flydende bevægelser, hvor man søger nye grænser for bevægelse.

Dansen forandrer og udvikler sig hele tiden. Det hænger sammen med, at dansen er forbundet med den kultur, de kønsopfattelser og det samfund, vi lever i. Og dansen kan rejse over landegrænser og pludselig blive populær i en helt anden kultur, end den oprindeligt stammer fra.

– Salsa stammer fra Cuba, tango fra Argentina og den rå og kraftfulde hiphop fra gadekulturer i New York, og det er det fantastiske ved dans. Den udvikler sig hele tiden, siger Helle Winther.

LÆS OGSÅ: Førstehjælp til et liv i ubalance

Kroppen husker at danse

Alle kan danse, for alle har adgang til bevægelse. Og kroppen husker bevægelser, den har sit eget sprog.

– Kroppen er en levende organisme, som faktisk husker vores kropslige erfaringer og levede liv, siger Helle Winther.

På den baggrund er man også begyndt at arbejde med erindringsdans for demente. Da mange ældre i deres barneår har gået på danseskole, ligesom det for de fleste ældre livet igennem var almindeligt at danse i foreningslivet eller ved private fester, har mange ældre mennesker derfor gode minder i forbindelse med dans. Dansen vækker altså kroppens minder og kan give de demente en følelse af livsglæde og fællesskab.

Alzheimerforeningen har netop gennemført et Erindringsdanseforløb på 180 plejecentre i 30 kommuner, og 400 medarbejdere er blevet uddannet som Erindringsdansinstruktører, så det stopper ikke her.

– Nogle demente beboere har måske glemt deres pårørendes navne, men de kan danse. Mænd kan huske, hvordan man fører en kvinde. Og nogle kan huske trin og fagter fra gamle danse. Det er ret enestående, siger Helle Winter, som selv har set det med egne øjne:

– Jeg har selv oplevet, hvordan disse ældre kan sidde på en stol med et tomt blik i øjnene, indtil musikken begynder, en hånd bliver rakt ud, og de bliver budt op. Så går de på dansegulvet, der kommer liv øjnene, og de begynder at smile, siger Helle Winther: Det er det, dansen kan give. Stjernestunder og livsglæde.

Dansens bånd til kultur og samfund

De ældre kan huske dansen, fordi det var ganske normalt, dengang de var børn at gå på danseskole. Det skulle til for at blive dannet. Men op gennem de glade tressere kom en modreaktion på det som en del af ungdomsoprøret, hvor man gjorde oprør mod de traditionelle kønsroller, som også lå forankret i dansen. I halvfjerdserne kom kvindebevægelsen, som også satte fokus på kønsdebatten. Tiden satte spor i samfundet og pegede også mod friere bevægelsesformer, hvor man kunne udtrykke sig selv.

– Og det er det, som jeg ser smelte sammen i dag. Vi kan både vælge danseformer, som arbejder med det improviserede i bevægelsen og danseformer med fokus på koreografi og teknik, men i øjeblikket har pardansen også fået en opblomstring i alle generationer. Og det er interessant, for jeg tror, at mange synes, at det er spændende at være i det danserum, hvor man kan udforske det maskuline og feminine, måske netop fordi kønsrollerne er helt anderledes i dag end tidligere, siger Helle Winther, som selv har undervist generationer af studerende på Institut for Idræt og Ernæring i dans.

– Det er jo interessant, at pardansen nu kommer frem igen. Det oplever jeg også hos alle de unge, jeg underviser i dans hvert år. De er enormt nysgerrige på pardans – interessen hos dem er steget gennem årene.

– Og det er dejligt at se, hvordan de går på opdagelse i de dansetraditioner, som ældre mennesker er vokset op i eller i pardanse, som nu er blevet populære. Unge i dag har jo ikke lært at føre og blive ført, fordi det ikke har været en del af deres dannelse at gå på danseskole. Så gennem dansen lærer de bevægelser, der både går langt tilbage i tiden, på tværs af kultur og lige ind i deres eget ungdomsliv. Det er jo levende kulturudveksling på en eller anden måde, siger Helle Winther.

Samtidig lærer de unge på universitetet også at skabe deres egne danse, at stå frem og kommunikere med kroppen. Og det er det, som er ved dansen:

– Du kan være i nuet, også uden at tale sammen. Du behøver jo ikke at sige noget, når du danser. Sproget går gennem kroppen. Smilet. Latteren. Forbinder mennesker. Gør dig glad i låget. 

Derfor skal du danse

1. Dans skaber glæde – både bevægelsesglæde og livsglæde. Kroppen er designet til at opleve nydelse, flow og glæde, når du bevæger dig.
2. Dansen bygger bro mellem mennesker. At danse er tilgængeligt for alle mennesker, og dansen kan gå på tværs af køn, kultur, sprog og niveau. Det er aldrig for sent at begynde at danse, uanset hvilken krop eller alder, du har!
3. Du passer på din krop, mens du træner. Med dans kan du træne bevægelighed, balance, styrke og kondition og koordination. Du kan bevæge dig på en måde, som er organisk og respektfuld over for din krop.
4. Du slipper kontrol og får øget kontakt til kroppen. Uanset om du fokuserer på teknik, trin eller friere danseformer. Når du danser, styrkes din kropsbevidsthed og sanselighed. Det kan udvikle dig personligt.
5. Du lærer at kommunikere med kroppen. Det kan føles, som om man er på usikker grund, men det er lige præcis denne uforudsigelighed, leg og spontanitet, som kan åbne op for en glæde, når du danser.

Kilde: Helle Winther, lektor, ph.d. og danse- og kropspsykoterapeut. Underviser og forsker i dans og bevægelsespsykologi.

Her kan du danse:

Dans dig glad

Det bliver umuligt at stå stille, når Silas Holst og Jan Svensson sætter gang i ALT for damernes danseevent "Dans dig glad" d. 11. november 2018 i København kl. 9:30 – 12:30 og kl. 14:00-17:00.

Du behøver ikke at være Saturday Night Fever-kompetent for at danse med. Så længe du er klar på at have en festlig formiddag eller eftermiddag fyldt med latter, så er arrangementet lige noget for dig.

Dansens musik

Dansen er ikke alene om at gøre os i godt humør. Musikken, vi danser til, kan nemlig sende os ind i en euforisk tilstand, som vækker glæde i sind og krop. Forskning viser, at musik rammer hjernens område for latter og nydelse, belønning og afhængighed. Når vi hører musik, er der også tydelig aktivitet i de områder i hjernen, som bliver sat sammen med hukommelse, følelser og afgørelser. Musikken er altså med til at vække glæden, når vi danser.

Kilde: Science, 2013: Interactions Between the Nucleus Accumbens and Auditory Cortices Predict Music Reward Value