Her er de bedste glidecremer uden allergi og hormonforstyrrende stoffer
Det er vigtigt at vælge en glidecreme uden hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer for at undgå "cocktaileffekten", lyder det fra Forbrugerrådet Tænk Kemi.
Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm har selv sagt det: Sex er godt. Sex er sundt.
Men nu, hvor den ypperste sundhedsmyndighed i Danmark har givet grønt lys for at dyrke lagengymnastik under coronapandemien, skal det også gerne ske uden for mange gener efterfølgende.
I en ny test af glidecreme har Forbrugerrådet Tænk Kemi undersøgt ingredienserne i 29 glidecremer, intimgel og lignende – og i otte fandt de enten hormonforstyrrende, miljøskadelige eller allergifremkaldende stoffer.
Et af de hormonforstyrrende stoffer, undersøgelsen påviste, er blandt andet silikonestoffet cyclopentasiloxane, som er hovedingrediens i to af glidecremerne. Men også parabenerne, methylparaben og sodium methylparaben, findes i to glidecremer.
Hormonforstyrrende stoffer er blandt andet mistænkt for at have indflydelse på mænds sædkvalitet, for tidlig pubertet blandt piger samt øget risiko for blandt andet testikelkræft. Derudover er silikonestoffet cyclopentasiloxane også skadeligt for miljøet.
Desuden fandt Forbrugerrådet Tænk Kemi også parfume og allergifremkaldende stoffer i fire af glidecremerne.
Ifølge Forbrugerrådet Tænk Kemi udgør den uønskede kemi ikke i sig selv en risiko, men det er den såkaldte ”cocktaileffekt”, som kan være skadelig, fortæller projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi, Christel Søgaard Kirkeby.
”For hver parfume du udsætter dig selv for, jo større er risikoen for parfumeallergi. Og det samme gælder med de hormonforstyrrende stoffer. Det er altså den samlede effekt, som man kan få fra sin glidecreme, kosmetik, kost og sit indeklima, der kan være med til, at man bliver udsat for for meget. Derfor kan det være relevant at overveje at skrue ned, der hvor man kan.”
Men hvorfor er det overhovedet tilladt at sælge de produkter herhjemme, hvis de er skadelige?
”Forbrugerprodukter bliver generelt ikke godkendt, så virksomhederne skal selv stå inde for, at produktet er sikkert. Når der kommer viden om, at noget kan være farligt, så arbejder myndighederne på forbud, og EU er også i gang med et forbud mod silikonestoffet. Men i forhold til de hormonforstyrrende stoffer findes der endnu ikke en reel lovgivning for forbrugerprodukter,” siger Christel Søgaard Kirkeby og understreger, at en eventuel lovgivning heller ikke vil beskytte mod cocktaileffekten:
”Reglerne tager oftest udgangspunkt i, hvis et produkt er farligt, men hvad hvis det enkelte produkt ikke er farligt, men kun er det i samspil med andre? Den blandingsdiskussion løfter reglerne ikke, så på nuværende tidspunkt er den bedste, der kan beskytte dig mod det, dig selv.”