Derfor skal du træne med en makker

Derfor skal du fællestræne 

1. Forpligtelse

Den største fordel ved at have en træningsaftale med en veninde er, at du ved, at der står en og venter på dig. På den måde har du ikke kun ansvar for din egen træning. “Mennesker er de dyr i verden, der er allermest hjælpsomme, fordi vi besidder empati, og vi har det svært med at skulle bryde en aftale, fordi vi helst ikke vil skuffe andre.

Hvis ikke vi holder det, vi lover andre, ved vi godt, at der er stor risiko for, at de bliver skuffede, så når du ved, at din veninde står og venter ved træningscenteret, er det ikke kun dig selv, du skal overbevise om at blive i sofaen, men også hende. En ekstra bonus er den sejrsfølelse, det vil give dig, at du er kommet afsted og har holdt din aftale,” forklarer Kim Skovholm, personlig træner og underviser i motivationspsykologi samt kost og ernæring.

2. Hygge

Træner du sammen med en veninde, får du den store fordel med i købet, at din træning også får et socialt formål, som ofte gør det meget nemmere at komme afsted, fordi du ved, at I samtidig kan hygge jer. “Rigtig mange vælger at dyrke sport af andre grunde end kun for selve motionens skyld.

Folk, der spiller håndbold eller fodbold, gør det, fordi de synes, det er sjovt. Ved at have en træningsmakker kan du overføre den kvalitet til en type træning, som normalt kategoriseres som enspændertræning, så du nu har to formål med at komme afsted. Det ene er dine træningsmål, det andet er at få catchet op med din veninde.”

3. Konkurrence

Træner du med andre, er der større chance for personlig succes. Både fordi I får skabt et fællesskab omkring træning, men også fordi der opstår et konkurrenceelement.

“Vi er rent genetisk skabt til gerne at ville vinde, da det evolutionært er det samme som at skaffe mad og ville overleve, så derfor bliver træningen mere konkurrencepræget, når vi er flere sammen. Og er du i en gruppe, vil der hele tiden være nogen, du kan konkurrere med. Bootcamps er så populære og effektive, fordi der er langt større chance for at nå dine målsætninger, når du er smmen med andre, der kan støtte dig. Min erfaring med bootcampforløb viser, at syv ud af 10 personer når deres mål på en bootcamp, hvorimod det er langt sværere, hvis du er solorytter.” 

Træning, der egner sig godt til fællestræning 

1. Løb

Udendørstræning som løb er helt perfekt til træning med en veninde eller som en gruppe, fordi du nemt kan strukturere en træning, der indeholder både cardio og interval, og hvor alle kan være med på deres niveau.

Lav en 45 minutters træning, hvor du skifter mellem løb i højt tempo og forskellige øvelser. Løb for eksempel i to minutter efterfulgt af armbøjninger og løb i to minutter mere efterfulgt af jump squats.

2. Frivægtstræning

Al træning med kettlebells, træningsbolde, elastikker og på måtter er ideel træning at være fælles om, fordi I kan placere jer i centeret, hvor der er plads og lægge beslag på netop de vægte, der passer til jer, indtil runden er færdig.

Det kræver til gengæld mere viden om øvelser og teknik. Træning i maskiner og med cardio-udstyr er mindre fordelagtigt at gøre i fællesskab, da det kræver plads og ofte skal justeres til den enkelte, ligesom I kan ende med at vente på hinanden på grund af kø ved maskinerne.

Sådan tilrettelægger du din fællestræning 

1. Vær ens

Vælg din træningsmakker, som du vælger din kæreste. Skal samarbejdet fungere godt, skal I være kompatible på flere punkter. “Det er vigtigt, at I er nogenlunde det samme sted i livet. Er du single uden børn, hvorimod din veninde har fuldtidsarbejde og tre børn, er der stor risiko for, at I ikke kan træne på samme tid.

Samtidig skal du sørge for, at den person, du vælger at træne med, har samme ambitionsniveau som dig, så I har samme tilgang til, hvor ofte I vil træne. Lav derfor en spejling i din makker, så du er sikker på, at I både vil og kan det samme.”

2. Planlæg

Et af de allervigtigste redskaber til et succesfuldt træningsmakkerskab er din kalender. Sæt jer sammen, og læg en træningsplan fra starten, men husk for alt i verden at gøre den realistisk. “Folk har en tendens til at planlægge, at de skal træne fem gange om ugen, og så ender de på nul.

Lav en realistisk målsætning om at træne to gange om ugen, og hold så fast i den. Planlæg to faste træningsdage, og hav en backup-dag, hvis den ene dag ikke duer. Og tænk ikke, at det hele vælter, hvis du må springe en træningstime over. Der kommer altid en ny uge.”

3. Strukturér

Gå til din træning sammen med din veninde, som hvis du skulle lære et nyt sprog. Det gælder om at sætte træningen i system og være struktureret, ellers kan det ende i snik snak. “Det kan være en jungle at finde rundt i, hvilken træning der passer til dig, og ofte er det svært at finde ud af, hvor du skal begynde og slutte.

Har du og en veninde besluttet, at I vil træne sammen to og to, vil jeg anbefale, at I investerer i en time med en personlig træner. Her kan I få skemalagt jeres træning og få lagt et program, så I får overblik over hvilken retning, I skal i. Stil jer selv spørgsmålet, om I helst vil arbejde til en minimumløn eller til en advokatløn. Jo mere struktureret og hårdt, I træner, jo mere får I ud af det.”

Det skal du passe på, når du fællestræner

1. Snak, snak, snak

Det er altid hyggeligt at mødes med en god veninde, men husk at jeres træningstimer også har et andet formål, end at I skal opdateres på hinandens liv. Fællestræning kan hurtigt blive en snakkeklub, så aftal, at når I træner, så træner I, og brug så tiden før og efter til at dele jeres oplevelser.

2. Forskellighed

Ofte er det en god idé at træne sammen med en veninde, der inspirerer dig, men I kan også ligge så langt fra hinanden rent formkurvemæssigt, at det kan blive en bagdel. Har din veninde trænet i lang tid, og er du selv nybegynder, kan det godt være, at jeres faste aftaler får dig afsted, men samtidig kan den succesoplevelse, der ligger i det, blive vendt til en fiasko, når du føler, at du slet ikke kan følge med din veninde. Overvej derfor en træningsmakker på nogenlunde samme niveau som dig selv.

Denne artikel er oprindeligt udgivet i 2019, og genudgivet d. 11.08.2020 efter aftale med ekspert Kim Skovholm.