Det mener eksperterne om kuren Grøn Sense
Sense er en succes, fordi principperne er nemme at gå til, mener eksperterne, og samtidig sammensætter den kosten fornuftigt i forhold til et skifte fra kød til grønt.
Hvad tænker du om principperne bag Sense?
LK: “De lægger sig fint op ad de officielle kostråd. Det er ikke en diæt, men simpel sund fornuft og en relativ nem måde at blive mere opmærksom på, hvad du spiser rent ernærings- og mængdemæssigt. Det er et af de bedre bud på en livsstilsomlægning, primært fordi den ikke er drevet af forbud.
Selv om der ikke er noget, der hedder one size fits all på, hvordan folk kommer til at spise sundere og tabe sig, kommer Sense tæt på et fornuftigt bud, fordi der ikke er nogen forbud, og det skriver sig meget godt ind i, hvad vi ved, der skal til for, at folk kan omlægge deres kost.”
Hvad skal du være særligt opmærksom på i et skifte til vegetarisk kost?
LK: “Der er to ting. Hvis du erstatter mængde til mængde, er der typisk mindre energi i en vegetarisk kost end i en kødbaseret, fordi energitætheden er større i fedtet fra kød end fra animalske kilder. Er du derfor ikke opmærksom på at få energi nok, kan den blive sænket betragteligt.
Det kan være fornuftigt, hvis du gerne vil tabe dig, men hvis ikke du har energi nok til at være fysisk aktiv, bliver det problematisk. Den anden ting, du skal være opmærksom på, er at få protein nok, som dog ikke behøver at være et problem, når vi taler vegetarisk mad.”
Tager Sense højde for at få nok protein?
LK: “Der er en god portion både mælkeprodukter og æg i opskrifterne, så de ser fornuftige ud både i forhold til indholdet af protein og mikro- og makronæringsstoffer. Nogle af mælkeprodukterne er dog meget reduceret fedtmæssigt, så du skal være opmærksom på, at det ikke bliver for skrabet, når du samtidig fjerner alt kød fra din kost. Jo længere, du bevæger dig ud mod det veganske, og jo flere forbud, der rammer madvarer med essentielle komponenter, jo mere opmærksom skal du være. Spiser du stadig kød nogle af dagene, er det ikke noget problem.”
Sense lægger meget vægt på at få fedtstoffer til hvert måltid. Er de så vigtige?
LK: “Ja. Vi har nogle essentielle fedtstoffer, som er livsvigtige for os. Skærer du for langt ned på fedtstofferne, kompromitterer du din sundhed. Med tre spiseskefulde fedt per måltid, rammer Sense et gennemsnit, og det er vigtigt at huske at variere indtaget af fedtstoffer, så du både får de plantebaserede og de fede fedtsyrer fra fisk.”
Hvor stor er den grønne bølge lige nu?
BJC: “Det er et spørgsmål om køn, klasse og generation. I nogle grupper er det rigtig stort, mens det andre steder er noget storbypjat. Der er overordnet to forskellige tilgange til at lægge kosten om og spise mere vegetarisk. Den ene tager udgangspunkt i grøntsagerne, hvor du for eksempel laver en porretærte eller en salat, mens den anden fokuserer mere på at lave kopier af kødet ved at lave rødbedebøffer eller linsefrikadeller.
For mange er det nemmere at spise mere grønt med kødefterligninger, fordi det ligner det kendte måltidsformat med kød og tilbehør. Alle undersøgelser af kostomlægninger viser, at det lykkes bedst, hvis vi gør mest, som vi plejer – altså at vi ikke skal lave alt for meget om – fordi madlavning ikke skal tage lang tid, særligt i børnefamilier. Bogens opskrifter er en blanding af begge dele, så den taler til begge grupper.”
Påvirker Sense i grøn udgave den vegetariske bølge?
BJC: “Rent madkulturelt er vi et landbrugsland. Vi har altid produceret meget kød, og som testpersonen også siger, starter mange af vores traditionelle retter med kød, og derefter vælger vi tilbehør. Laver vi boller i karry eller kylling, siger vi aldrig, at det er med ris eller grønt, vi nævner blot kødet.
Det er ret typisk for Danmark i forhold til at lægge om til grønt, da vi har en tung madkulturel arv fokuseret på kød. Lige så stille tager vi nye tendenser til os, for eksempel er det blevet normalt at spise risotto og sushi, som mange engang syntes var virkelig mærkeligt. Bogen gør ikke en afgørende forskel, men den lægger sig ind i en tendens, hvor den gør op med det traditionelle madformat, der hedder kød med noget.”
Testpersonen har det nemt med kosten hjemme og sværere ude. Er det almindeligt?
BJC: “Som sagt er Sense god på den måde, at den ikke er ressourcekrævende, så længe du er i dit eget køkken, men når du kommer ud, er der et strukturelt benspænd, fordi udvalget af sund mad på farten ikke er særlig stort.
Der er generelt en stor opmærksomhed på sundhed og vægttab i befolkningen, men vores industrielle madlandskab afspejler stadig ikke tendensen. Det begynder at blive nemmere at få fat i sund mad på farten, men størstedelen af det, der er tilgængeligt, er stadig mere crap end noget, der ligger i tråd med kostrådene.”
Hvorfor tror du, at Sense er blevet så stor en succes?
LK: “Hun har fanget en trend i tiden, der går på, at folk gerne vil spise sundere, og principperne er banale og pænt pakket ind. Når principper ikke bygger på forbud og er nemme at have med at gøre, kan det virke på mange, og det avler en stor succes.
Med den vegetariske Sense rammer hun endnu en trend i tiden, men hun balancerer det på en knivsæg, så det ikke er en direkte opfordring til at blive vegetar. Det betyder, at bogen både kan være en hjælp til dem, der er det, og til dem, der blot gerne vil have lidt flere grønne retter ind i hverdagen. Hun træder ind i et farvand, hvor hun rammer pænt bredt, og det er fornuftigt i en salgsmæssig sammenhæng.”
BJC: “Fordi det er en fin og let tilgængelig køreplan til, hvordan du kan ændre nogle ting i din kost, uden at det bliver for radikalt. De overordnede principper og opskrifterne klæder folk godt på til at spise mere grønt og groft. I bund og grund er det kostrådene pakket pænt ind og oversat til noget, som folk relativt nemt kan gå hjem og implementere i deres hverdag.”