Vegansk vægttab

Det mener eksperterne om kuren, vegansk vægttab

Vi har spurgt eksperterne, hvad de mener om den nye kur, vegansk vægttab.

JENS MELDGAARD BRUUN, PROFESSOR OG FORSKER I FEDME:

“Med en kostændring som den her, vil mange opnå et vægttab”

Vegansk vægttab er en fornuftig kur, der tager højde for, at kosten skal være varieret, så alle de vigtige vitaminer og mineraler kommer i spil, mener professor Jens Meldgaard Bruun. Dog er den for generel, når det kommer til, hvor mange kalorier, du må spise.

Er det sundere at være veganer?

“Nej, det er det som sådan ikke, men det er heller ikke mindre sundt. Det generelle problem er, hvis du spiser for ensidig en kost, og det er uanset, om det gælder for meget kød eller for meget grønt. Den kost, som Kira Eggers anbefaler, er en meget balanceret kost, så det er rigtig fint. Danmark er et landbrugsland, og derfor opfatter vi kød som en del af vores hverdagsmad, men vi behøver ikke at indtage så meget kød, som vi gør i disse år. Det er lige så fint at være veganer, hvis blot du spiser varieret.”

Hvad tænker du om kuren?

“Den ser fornuftig ud. Hun anbefaler en fin afbalanceret kost og nogle fine ernæringskilder, men det gælder om at være opmærksom på at få de vigtige vitaminer og mineraler. Der står at D-vitamin ikke er essentielt, men det mener jeg, at det er, og at veganere skal have ekstra fokus på det, da de ikke spiser fisk, som er en god kilde til D-vitamin. Det er ekstremt vigtigt, at du tager vitaminet som tilskud, ellers løber du helt tør for det i vinterhalvåret på grund af manglende sollys.”

Hvor nemt er det at få alle de vigtige vitaminer og mineraler som veganer?

“Du skal spise mange af de grønne grøntsager for at få for eksempel kalk og jern, og det er der, den balancerede kost kommer ind. Kuren er meget fokuseret på af få en masse forskelligt grønt samt at få vitaminer og mineraler fra for eksempel mandler eller tørrede figner, så det er rigtig fint. Man anbefaler normalt ikke kosttilskud til raske mennesker, men er veganerkosten nogle gange ikke varieret nok, kan det være nødvendigt.”

Kuren anbefaler et vist kalorieindtag afhængigt af, hvor meget du træner. Hvad siger du til det?

“Anbefalingen er et kalorieindtag på under 1.500 kalorier, hvis du træner tre til fire gange om ugen. Så generelt kan det ikke stilles op. Der er stor forskel på, om du er en kvinde på 18 eller 40 år, hvor høj du er, og hvor meget du vejer i forvejen. Budskabet om, at du skal indtage et vist antal kalorier i forhold til det og det, er meget fornuftigt, men det er ikke brugbart for den enkelte. Bogen er formentlig skrevet til kvinder mellem 20 og 50 år, men når du nærmer dig de 50 år, begynder du at tabe muskelmasse, og så er der nogle andre forhold, der skal tages højde for. På det tidspunkt bliver du for eksempel nødt til at træne mere for at holde muskelmassen.”

Testpersonen har tabt to kilo på 14 dage. Kan man regne med sådan et vægttab ud fra kuren?

“Det kommer an på, hvordan du har spist før, men der er ingen tvivl om, at med en kostændring som den her, vil mange opnå et vægttab. Kuren lægger op til at gå over til sødemidler uden kalorier og at spare på olier, og samtidig gør den opmærksom på, at højest 25 procent af energien må komme fra fedt. I kraft af at fedtet bliver reduceret, vil jeg forvente et vægttab. Til gengæld vil nogen opleve, at deres træning bliver mindre effektiv, når de går over til en meget proteinholdig kost, fordi de mangler kulhydrater.”

Testpersonen har også fået en bedre fordøjelse og en pænere hud. Er det en generel bonus?

“Det er rigtigt, at mange grøntsager er godt for tarmperistaltikken, men hvis du ikke spiser voldsomme mængder kød, er der ikke nogen forskel. Spiser du rigtig meget kød og meget hvidt brød, kan det dog give maveproblemer. Der er ingen tvivl om, at en så påfaldende ændring i kosten, som veganerkost er, kan have en effekt på huden. Hun får mere frugt og grønt, mere protein og mindre kulhydrat end tidligere, og så kan der ske nogle ændringer, men det kan ikke slås fast, at alle veganere har en lækker hud.”

LOTTE HOLM, PROFESSOR I FØDEVARESOCIOLOGI

“At blive veganer er et radikalt brud med dansk madkultur”

Valget om at blive veganer bliver ofte taget ud fra et dyreetisk hensyn og et ønske om at skabe en bedre verden, men det kræver meget ny læring samt omgivelsernes accept og forståelse, hvis det skal lykkes, mener professor i fødevaresociologi, Lotte Holm.

Hvad er vores typiske grunde til at omlægge vores kost?

“Der kan være mange grunde, men vi ved fra alt mulig forskning, at folk nok først og fremmest lægger deres kost om for at tabe sig, men mange gør det også af hensyn til klimaet og for at beskytte naturen. Det ser vi for eksempel, når folk vælger at købe økologisk. De lægger vanerne om for at gør det bedre for dem selv, men også for verden og ikke mindst for at skabe et bedre liv for deres børn. Rigtig mange begynder at spise sundere, når de får børn.”

Hvad kræver det for at fastholde en så markant omlægning af kosten, som det er at leve vegansk?

“Det er et stort lærings-, praktisk og socialt arbejde. Det kræver, at du sætter dig godt ind i principperne og får etableret nogle nye måder at gøre mange ting på. Det gælder indkøbsvaner, og hvordan du sammensætter dine måltider. Hvordan ser morgenmad, frokost og aftensmad ud? Og hvad spiser du, når du bliver sulten midt på eftermiddagen? Derefter skal du etablere rutiner, der fungerer for dig, og som bliver rutineret praksis, så det ender med, at du bare gør tingene uden, at du behøver at slå op i bøger. Hertil skal du også forhandle med dine omgivelser, så de forstår dine bevæggrunde, og så I er afklaret med, hvordan I klarer forskellige situationer rent madmæssigt.”

Hvorfor bliver flere veganere?

“Jeg tror, det er klimadebatten, som skræmmer livet af mange mennesker, og det her er en af de ting, du kan gøre. Du kan prøve at modvirke alle de ulemper og påvirkninger af klimaet, der kommer fra for eksempel oksekødsproduktionen. Det andet er, at der er kommet en bredere anerkendelse af dyr og deres rettigheder og en diskussion om det principielle i, at vi slår andre væsner ihjel for at spise dem. Vi tilskriver dyr en højere status og ser dem som væsener, som vi som mennesker skal leve sammen med. Vi er selv en del af naturen, og derfor bliver vi mere ligestillet med de andre aktører i naturen. Vi er i gang med at undersøge, hvem der typisk tager skridtet fra vegetar til veganer, og noget tyder på, at det er yngre og højtuddannede mennesker med en lille overvægt af kvinder.”

Hvor svært er det at være veganer rent socialt?

“Det er meget forskelligt alt efter, hvilke kredse du færdes i, og hvor du bor. Nogle steder er der mange butikker, hvor du kan handle vegansk, og din livsstil vil blive anset som helt naturlig, mens det andre steder kan opfattes som en provokation.”

Vores testperson indviede sine omgivelser i projektet. Hvor vigtigt er det for at opnå succes?

“At blive veganer er et radikalt brud med dansk madkultur, fordi at kød, smør, ost og mælk generelt fylder meget i den danske kost, så det er meget vigtigt, at du har nogen, der accepterer dine valg, så det ikke bliver for svært at være veganer. Hvis du er meget social, er du nødt til at sørge for at blive mødt med forståelse, for i længden er du ikke i stand til at modarbejde din familie og dine venner.”

Om eksperterne

JENS MELDGAARD BRUUN er professor og tilknyttet Institut for klinisk medicin på Aarhus Universitet og Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

LOTTE HOLM er professor i fødevaresociologi ved Københavns Universitet og forsker i sociale og kulturelle aspekter af mad, herunder menneskers forhold til måltider, sundhed og krop i et hverdagsperspektiv.