Fup eller fidus? Det mener eksperterne om Pioppi kuren

Kuren påstår at ...

1. Kuren virker

BJC: “Der er ikke noget revolutionerende nyt ved kuren. Studiet omkring Middelhavsdiæten er gammelt, og rådene lægger sig tæt op ad de almindelige kostråd, som er helt fine. Til gengæld skiller forfatterne sig ud på den måde, de fremmer deres produkt på. I stedet for at lægge vægt på, at det er banebrydende nyt, står de ved, at de tager fat i gammelt stof, som de så giver ny legitimitet ved at kombinere det med ny forskning. Det får budskabet til at virke autentisk, og det passer godt til tiden, fordi oprindelighed trender lige nu.”

JMB: “Principperne er rigtig fornuftige, både når det gælder kostomlægningen, den fysiske aktivitetsdel og fastedelen. Mange af principperne lægger sig op ad Fødevarestyrelsens officielle kostråd, og hvis du følger dem slavisk, kan jeg kun forestille mig, at det vil virke. Studier viser, at Middelhavsdiæten er en af de diæter, som folk rent faktisk kan holde over længere tid, fordi den ikke er så radikal. Du skal skære ned på sukkeret, men til gengæld må du stadig spise 500 gram oksekød om ugen, du skal have god olivenolie, og du må drikke et glas vin om dagen, så den er lidt nemmere at gå til end andre meget strenge kure.”

2. Ændringerne er enkle, så kuren er nem

BJC: “Det er meget inkonsekvent at kalde kuren enkel. Det kommer an på, hvad udgangspunktet er. Forfatterne taler ud fra den forestilling, som vi har haft om sund og god mad de sidste 15 år, og som for eksempel forfatteren Michael Polland debatterer i sine bøger. Han diskuterer, hvad rigtig mad er, og hans budskab er, at jo kortere kæden er fra jord til bord, des bedre, og at god mad er det sunde, naturlige, simple og det, du kan se, hvad er. Hvis du allerede lever efter den logik, ja så er ændringerne enkle, men hvis ikke du gør, er kuren lige præcis så radikal som andre kure.”

3. ‘Slut med forbudt’ virker

BJC: “Overordnet kan du sige, at der er to grupper mennesker, når det gælder kure. Dem, der kører efter en kostplan og sætter regler op for, hvad der er tilladt, og hvad der er forbudt, og så dem, der tegner en ramme, hvor alting er tilladt, og det der ligger uden for rammen er indirekte forbudt. Du kan ikke overordnet sige, at det ene er godt og det andet skidt, for det handler om personlighed. Nogen trives med, at de ikke selv skal træffe nogen valg, mens andre har brug for selv at vælge mad til og fra.”

4. Du bliver sundere efter kun 21 dage

JMB: “Det kommer an på dit udgangspunkt, men du vil formentlig kunne se en sundhedsmæssig effekt efter de 21 dage. Det vil primært være på vægten, forandringen sker, men nogen vil også kunne se en effekt på for højt blodtryk og for højt kolesteroltal. Kolesteroltallet er dog ret letpåvirkelig. Det ændrer sig mest, når du starter ud med at være i en vægttabsfase og svinger så tilbage igen.”

5. Livsstilen er vejen mod et liv uden livsstilssygdomme

JMB: “Følger du den her livstilsændring til punkt og prikke, vil du komme til at spise sundt og varieret, og du vil højest sandsynligt opnå et større eller mindre vægttab afhængigt af din udgangsvægt. Som følge af det, vil du formentlig kunne undgå eller udskyde nogle sygdomme. Nogen er disponeret for sygdomme uanset livsstil, men det er klart, at jo sundere, du lever, jo bedre rustet er du.”

6. Alle kan få små ændringer til at fungere

BJC: “Det kommer helt an på udgangspunktet, om ændringerne bliver set som store eller små. Hvis du allerede har tilrettelagt din hverdagsspisning efter nogen af de samme principper som Pioppi- kuren kører efter, så er det ikke en stor ændring at skifte din vindruekerneolie ud med olivenolie, og hvis du ikke spiser en masse sødt, er det okay at skifte det ud med nødder. Spiser du derimod en radikalt anderledes kost, vil det føles som meget store ændringer. Generelt er det vanskeligt at implementere en kost, hvor du skærer markant ned på indholdet af kulhydrater i skandinavisk madkultur, fordi den er så brødbåren. Derfor vil det være mit gæt, at denne kur vil appellere til folk, der er ret ressourcestærke, eller folk der lever alene. Spiser du blot lidt traditionelt, vil der være mange kulhydrater i kosten, og det kræver meget at skære fra. Derudover kræver kuren mange penge og meget tid.”

7. Alle kan ændre vaner på 21 dage

BJC: “Nej. Mad er i den grad en hverdagsvane, og ofte er måltiderne et spørgsmål om at overleve i en travl hverdag, så de ligger gerne i helt faste rammer. De bliver en effektiv rutine, som vi ikke tænker over. Når noget skal være effektivt, skal det være vanedrevet, og den type vaner tager rigtig lang tid at ændre, fordi de er så indarbejdede. Du kan ofte lægge en indsats i en periode med en kur, men ofte sker der noget i dit liv, som gør, at du ryger tilbage i gamle vaner. Når du bliver presset, gør du de ting, du ikke skal tænke over ud fra det princip om, at du effektiviserer, hvor du kan, så du i stedet kan bruge dine ressourcerne, der hvor behovet er størst.”

8. Daglig bevægelse er vigtigere end reel træning

JMB: “Det er klart, at daglig bevægelse er vigtigt, men effekten er selvfølgelig størst, hvis du er fuldstændig inaktiv, inden du begynder. Dyrker du højintensiv træning flere gange om ugen, er det en meget væsentlig faktor for din sundhed. Men det er helt korrekt, at stillesiddende arbejde er en risikofaktor for dårligt helbred, så her bliver daglig bevægelse vigtig. Studier viser, at det giver en sundhedsmæssig værdi, hvis du rejser dig og går to minutter for hver 45 minutter, du sidder ned.”

9. Faste gavner helbredet

JMB: “Faste ser ud til at have mange gavnlige effekter, men du kan diskutere om det er nødvendigt at faste helt, eller du blot skal reducere dit fødevareindtag. Når du faster én gang om ugen i 24 timer, når du ikke at kompensere med den mængde mad, du mangler, så det vil give et vægttab. Det er også derfor, at 5:2- og 6:1-kurene ofte virker.”