Det sker der i kroppen, når du gaber

Det sker der i kroppen, når du gaber

Forskningen har endnu ikke præcist klarlagt, hvorfor du gaber. Men sandsynligvis spiller temperaturen i din hjerne en rolle.

Af Christina Bølling

Hjernen

Når det kommer til, hvorfor vi gaber, tyder forskning på, at det har noget med temperaturen i hjernen at gøre. Når hjernen bliver for varm, mindsker det vores årvågenhed, og derfor skal den gerne køles ned. Og det bliver den, når vi gaber. Således har forskere påvist højere temperaturer i hjernen hos både rotter og mennesker forud for, at de gabte, ligesom de også kunne se, at temperaturen faldt efter gabet. Og hvornår er det så, at temperaturen i hjernen stiger? Det gør den blandt andet, når vi bliver trætte og keder os, ligesom det også kan ske, når vi er stressede.

LÆS OGSÅ: Det sker der i kroppen, når du får massage

Musklerne

Ud over at dine kæbemuskler bliver strukket, kan et gab også ledsages af en række andre stræk, nogle strækker f.eks. armene, mens andre læner hovedet tilbage.

Blodomløbet

Den dybe vejrtrækning øger i samarbejde med musklernes strækken blodgennemstrømnin gen til hjernen, hvilket gør, at der bliver sendt køli‑gere blod til hjernen, og at det varmere blod bliver ledt væk fra hjernen.

Velvære

Hvis du oplever en vis tilfredsstillelse ved at gabe, er der ikke noget at sige til det. Et gab udløber nemlig stoffet dopamin, der er med til at give dig en følelse af velvære. Derudover kan et gab også være en lejlighed til at få strukket musklerne i blandt andet ansigtet, hvilket også kan være rart, hvis du f.eks. har siddet med "stoneface" foran computeren i længere tid.

Smitte

Gab smitter, hvilket vil sige, at hvis nogen omkring dig begynder at gabe, gør du det med større sandsynlighed også selv. Hvorfor det er sådan, ved man endnu ikke, men en teori er, at et godt gab blandt en gruppe kan være med til at øge gruppens årvågenhed, hvilket giver god mening, hvis man taler evolution og overlevelse. Hvor meget, du lader dig smitte af et gab, afhænger din personlighed, for eksempel har det vist sig, at psykopater og andre med manglende empati ikke bliver påvirket af andres gab på samme måde som mennesker med en høj grad af empati.

Kilde: Huffingtonpost.com, Videnskab.dk, Politiken.dk og Psychologytoday.com

LÆS OGSÅ: Skal jeg drikke under træning?

LÆS OGSÅ: 5 overraskende fordele: Så sundt er det for dig at gå en tur

LÆS OGSÅ: Hvorfor sveder jeg ikke, når jeg træner?