Det sker der i kroppen, når du går i høje hæle
Se hvad der sker, når du tager de høje hæle på.
Holdning
Høje hæle ændrer hele din kropsholdning, fordi en stor del af din vægt bliver placeret på forfoden. Det betyder blandt andet, at der også kommer ekstra pres på knæene. For at kompensere for den ændrede balance sker der også det, at lænden skydes frem, hvilket gør, at rygrad og hofter kommer ud af deres sædvanlige position, og brystet ligeledes bliver skudt fremad. En position, der måske nok kan se sexet ud, men som ikke er hensigtsmæssig for din krop (i hvert fald ikke i længere tid ad gangen).
Ryg
Fordi din rygsøjle laver et unaturligt svaj, når du har høje hæle på, kan du på længere sigt risikere at få ondt i ryggen.Samtidig forsøger musklerne i ryggen at kompensere for den unaturlige holdning, dermed er de konstant spændte, og denne spænding kan sprede sig til både ryg og nakke.
LÆS OGSÅ: Se øvelserne, der giver dig mere selvværd
Foden
Fordi foden ikke bliver brugt som normalt, bliver dens muskler og sener på længere sigt kortere, hvilket gør foden både slappere og stivere.
Tæer
Jo, højere hæle, jo mere vægt paceres der på din forfod. Går du med hæle på omkring 7,5 centimeter øges presset på din forfod med helt op til 76 procent. Det betyder selvfølgelig, at der også kommer et øget pres på dine tæer. Er skoene tilmed spidse, bliver tæerne presset sammen, hvilket kan give vabler på kort sigt og føre til blandt andet indadvendt storetå. På længere sigt knyster og hammertæer. Nogle får også blå mærker under tåneglene af det konstante pres, ligesom andre oplever smerter, fordi deres nerver kommer i klemme.
Lægge
Dine lægmuskler aktiveres ikke på samme måde, som de gør, når du går på flade sko eller har bare fødder. Resultatet er, at både muskler og sener strammes op og forkortes. Går du altid går i høje hæle, kan de blive så korte, at du ikke længere kan gå med flade sko. På kort sigt vil du måske bare opleve, at det kan være svært at gå, når du smider stiletterne efter at have haft dem på en hel dag.
Skader
Jo højere hæl, jo større risiko er der for at vrikke om. Typisk vrikker man om på ydersiden af foden og resultat er, at ledbåndene bliver forstrakt, og i alvorligere tilfælde kan de blive revet helt over eller anklen kan brække.
LÆS OGSÅ: Her er 11 råd mod stress – som virker
LÆS OGSÅ: 13 effektive råd: Sådan holder du op med at overspringshandle
LÆS OGSÅ: 10 ting du kan gøre i stedet for at træne