Det sker der i kroppen, når du sover
Det er ikke blot skønt at sove, det er også nødvendigt for dit velbefindende. Læs, hvad der sker, når du synker ned i puden og drager mod drømmeland.
I løbet af natten gennemgår du en søvncyklus på fire stadier, der alle producerer forskellige hjernebølger, og som gentages mellem tre og fem gange. Under det første stadium glider du fra den vågne fase ind i søvnen. Dine øjenbevægelser bliver langsommere, hjernens aktivitet mindre, og du bliver mindre og mindre bevidst. Det er individuelt, om du oplever den her fase som søvn eller ej, men faktum er, at der skal meget lidt til at vække dig igen. I andet stadium sover du lidt dybere, så det kræver mere at vække dig, mens du i tredje stadium glider ind i dyb søvn. Her er din hjerneaktivitet meget lav, og bliver du vækket, vil du føle dig omtåget, og der vil gå et stykke tid, inden du er helt klar i hovedet igen. Fjerde og sidst stadium er REM-søvnen (rapid eye movement, red.). Det er her, du drømmer, og dine øjne bevæger sig frem og tilbage under øjenlågene. REM-søvnen er ikke særlig dyb, og derfor vågner vi ofte midt i en drøm. Herefter starter søvncyklussen forfra igen.
En god nattesøvn kan være medvirkende til, at du kan vinke farvel til nys og irriterende infektioner. Når du sover, styrkes dit immunforsvar, fordi kroppen producerer såkaldte T-lymfocytter, populært kaldet T-celler, som er en type hvide blodlegemer, der er en meget vigtig del af dit immunforsvar. Og sover vi ikke nok, er der modsat stoffer, som kroppen bliver dårligere til at danne, for eksempel proteinet Interleukin-6, som er med til at bekæmpe infektioner i kroppen.
Hjerte, lever, tarme og lunger. Dine organer arbejder på højtryk med at holde kroppen i gang, når du er vågen, og som alt andet, der udsættes for meget arbejde, bliver de slidt. Her er søvnen en redningsmand, da der produceres forskellige hormoner, når du sover, som medvirker til at genopbygge kroppen igen. Kroppens energiforbrug daler under søvnen og giver kroppens celler en chance for at genopbygge, inden du igen vækker organerne til en ny hektisk dag.
Er du god til at huske, er du sikkert god til at sove. Under søvnen bearbejder din hjerne dagens indtryk og skubber dem ind på de rette hylder i din hukommelse. Søvnen er afgørende for, at informationerne bliver lagret ordentligt og for, at du fremover vil kunne genkalde oplevelser og minder.
Måske, måske ikke kan du holde den slanke linje ved at sove. Der forskes heftigt i det, da søvn reducerer mængden af stresshormonet kortisol, der er det hormon, der styrer vores appetit. Jo mere kortisol, du har i blodet, jo større appetit. Søvnen øger også kroppens omsætning af sukker og fedt, så risikoen for overvægt og diabetes mindskes.
Psst... Hvor mange timer sover du om natten? Om du har brug for seks eller otte timer er individuelt, men en undersøgelse har vist, at syv timers søvn pr. nat er optimalt. Forskerne fulgte mere end en million mennesker i 20 år, og resultatet viste, at de, der sov syv timer i gennemsnit pr. nat, levede længst.
Kilder: Scansleep.dk, Netdoktor.dk, Sleepfoundation.org og Healthysleep.med.harvard.edu
LÆS OGSÅ: 7 veje til sundere vaner
LÆS OGSÅ: Fylder du din krop med skrald?
LÆS OGSÅ: 17 tips, der letter din hverdag