Øjet
Tårer er en væske bestående af blandt andet protein, vand, slim og olie, der kommer fra tårekanalen. Der findes tre former for tårer. Dem, der altid er til stede i dine øjne, og som forhindrer øjnene i at tørre ud. Dem, der får dig til at græde per refleks, når dit øje bliver irriteret, som når du for eksempel får røg i øjet eller hakker løg. Og så er der dem, der udløses af dine følelser.
LÆS OGSÅ: 70 procent af kvinder har grædt på jobbet
Humøret
Der er ikke forsket meget i tårer, men en undersøgelse har vist, at 88,8 procent har det bedre, efter de har grædt, mens kun 8,4 procent har det værre. Nogle mener, at en forklaring kan være, at kroppen ophober visse kemikalier heriblandt stresshormoner, når den er i en stresstilstand, og at gråd er en måde for kroppen at skille sig af med disse på, så den igen kommer i balance. Undersøgelser af tårer viser også, at der er flere forskellige kemiske stoffer (bl.a. hormoner, der indikerer et højt stressniveau) i de tårer, der opstår på baggrund af følelser, end i dem du fælder, når du for eksempel piller løg.
Smertetærskel
I tårer findes et endorfin, der reducerer smerte, og gråd virker derfor muligvis smertestillende. Et japansk studie af folk med leddegigt har blandt andet vist, at de, der havde let til tårer, oplevede færre smerter end dem, der ikke græd.
LÆS OGSÅ: "Rigtige mænd græder sgu"
Signaler
Ud over at gråd kan virke lindrende, kan det også fungere som kroppens måde at signalere til dig selv og andre på, at der er noget galt. En undersøgelse har også vist, at mænd, der duftede til kvinders tårer, blev mindre seksuelt opstemte.
Sygdomsrisiko
Nogle undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem det at holde tårer tilbage og en forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdomme, og andre undersøgelser har vist, at folk som lider af sygdomme som mavesår og tyktarmsbetændelse er mindre positive over for det at græde. Derfor bliver folk ofte også anbefalet at græde, når de føler trang til det. Det er dog ikke alle, der får det bedre. Folk, der lider af humørforstyrrelser som for eksempel depression eller angst, får muligvis ikke det samme ud af gråden. Et forsøg, der sammenlignede folk, der græd "terapeutisk" med folk der lavede noget hyggeligt, viste også, at de, som græd, havde et nedsat immunforsvar efterfølgende.
Kilder: Howstuffworks.com, Politiken.dk, Independent.co.uk, Webmd.com, Dailymail.co.uk
LÆS OGSÅ: Dét sker i kroppen, når du spiser kulhydrater
LÆS OGSÅ: Så sundt er det at gå en tur
