Blodtypekost: Det mener eksperterne om kuren

JENS RIKARDT ANDERSEN, LEKTOR VED KØBENHAVNS UNIVERSITET OG LÆGE:

“Undersøgelserne om virkningen af blodtypekost er mangelfulde”

Blodtypekosten hænger sammen med AB0-systemet, og det system har intet at gøre med, hvordan du tåler og omsætter mad, fortæller lektor og læge Jens Rikardt, der i øvrigt mener, at undersøgelserne bag blodtypediæten er yderst mangelfulde.

Kan din blodtype afgøre, hvilken kost der er gavnlig for dig?

“AB0-systemet er blot en blodtypebestemmelse blandt mange. Oveni kommer også, at vi har forskellige slags vævstyper. Hvis der skal knyttes en særlig ernæring til alle blodtyper, kan det ikke rigtig give mening. Den kost, der anbefales i en blodtypediæt, er, uanset din blodtype, en relativ sund kost. Følger du den, vil mange formentlig spise sundere, end de normalt plejer. Derfor er det ligegyldigt, om du spiser efter en 0, A, B eller AB-kost. AB0-systemet har ikke noget at gøre med din ernæring, eller den måde du omsætter din mad. Og det er det, der gør blodtypekosten meget svær at sluge. Der er valgt nogle celler, der slet ikke har noget at gøre med ernæringsomsætningen, og så hænger man hele ræsonnementet omkring blodtypekosten op på det. Det giver ingen mening.”

Så din blodtype er ikke afgørende for, hvordan du tåler og omsætter mad?

“Det har ingen sammenhæng, det er i hvert fald aldrig blevet videnskabeligt bevist. Det kan godt være, at det endnu ikke er ordentligt undersøgt, og at man om 20 år har en anden opfattelse, men antagelser omkring blodtypekost giver ingen mening i forhold til den viden, man har nu. Hvis det var et vævstypesystem, ville det være lidt lettere at forstå.”

Men kan blodtypekosten virke sundhedsfremmende?

“Blodtypediæterne er jo sunde, selv om de ikke har noget med din blodtype at gøre. Som tidligere nævnt, mener jeg dog, at undersøgelserne er mangelfulde. Det er det, man i videnskab kalder confounder.”

Hvad er en confounder?

“En confounder er det, du glemmer at måle, men som i virkeligheden er det afgørende i din forskning. I de undersøgelser om blodtypekost, som jeg kender til, er problemet, at der forekommer mange confoundere. En confounder i dette tilfælde er for eksempel, at der er tale om en sund kost i alle blodtypediæterne. Det er sandsynligvis kosten, der her er afgørende og ikke din blodtype. Forskellen på sund kost fra den ene blodtype til den anden er jo mikroskopisk. Der er ingen form for confounderkontrol i de foretagne undersøgelser, og til det har jeg som forsker en teknisk videnskabelig indsigelse. Derfor mener jeg ikke, at undersøgelserne har nogen kvalitet.”

Har du noget positivt at sige om teorien bag blodtypekosten?

“Skal jeg være lidt positiv over for tanken, er det ikke blodtypen i sig selv, men nærmere det fylogenetiske ræsonnement: at der er opstået forskellige blodtyper gennem menneskers udvikling. Men hvis du tager en stenaldermand og putter ham ind på Åboulevarden i København – bare få timer – er han død af forurening. Han har slet ikke de enzymer, altså de hjælpestoffer, som vi har i dag. Vi er altså ikke de samme som i stenalderen, eller som da blodtype 0 blev introduceret i mennesket.”

Hvorfor tror du så, at nogle spiser efter deres blodtype?

“Mange har brug for en enkel forklaring, når der er ting, de ikke helt har hold på. Hvad angår blodtypekosten, er der tale om et simpelt system, der ikke har noget at gøre med et komplekst liv. Livet er jo meget mere kompliceret end som så, men mange har brug for en letforståelig forklaring, så de nemmere kan klare livet. Tingene er bare ikke så firkantede, som blodtypekosten prøver at gøre dem til. Det er en meget primitiv måde at se på mennesker, synes vi, der sidder på den anden side af skrivebordet. Den videnskabelige måde at se på tingene er meget mere differentieret, der er mange flere faktorer, der spiller en rolle.

LÆS OGSÅ: Maria tester blodtypekost: “Min lyst til at snacke er blevet mindre, og jeg har en bedre følelse af mæthed”

NAJA BUONO STAMER, PH.D. OG MADSOCIOLOG:

“Det kan være svært at navigere socialt, når der er flere ting, du ikke må spise”

Vi spiser mere ud fra en buffet-stil, hvor folk tager fra og til alt efter, hvad deres individuelle behov er, men det er de færreste, der lever i en familie eller et parforhold, som vil kunne omlægge deres livsstil og leve efter blodtypediæten, siger madsociolog Naja Buono Stamer.

Vores testperson lever sammen med sin mand og deres fælles datter, hvordan spiser den moderne familie sammen i dag?

“Vi har blødt lidt op på værdien, at det fælles måltid skal være mad af samme gryde. Folk har jo ofte nogle forskellige idéer om, hvilken slags kost der er god for den enkelte. Den tankegang skal der også være plads til, og der er masser af plads til variation i det moderne måltid. Så er der måske en, der får en rugbrødsmad, men mor skal ikke have nogle kulhydrater, og far vil gerne have lidt mere af kødet. Kigger du på de enkelte komponenter i de forskellige måltider, er den danske madkultur ret varieret. Børnefamilier er faktisk lidt bedre end andre til at variere deres retter.”

Har individet fået en stærkere rolle i fællesskabet, hvad angår kosten?

“Helt generelt har individet fået en stærk rolle i vores samfund. Vi bliver hele tiden bombarderet med spørgsmål om, hvadvi har lyst til. I Danmark er madkulturen ikke så rigid, vi skal ikke nødvendigvis spise alt, der bliver serveret. Vi spiser lidt mere ud fra en buffet-stil – her er, hvad du kan få, så kan du selv vælge til og fra. På den ene side er det jo godt, at du kan have nogle individuelle præferencer og behov – at du kan spise på den måde, der for eksempel egner sig bedst til din blodtype, men det er jo også det værste i den forstand, at du hele tiden bliver tvunget til at have lyst til noget og leve på en bestemt måde.”

Hvad kan en blodtypekost betyde for et familiemønster?

“Det har en betydning i den forstand, at du sender et signal om, at den enkeltes individuelle behov er de vigtigste, men nogle gange er det fint at lægge nogle af de individuelle behov lidt på hylden og tænke måltidet som god, veltillavet mad, hvor vi lærer vores børn at smage på den. Sidder du med din tallerken med én slags mad, og der er noget andet på dine børns, fordi I har forskellige blodtyper, sender du et signal om, at der er noget mad, der er rigtigt for dig og noget, der er rigtig for dem.”

Er det realistisk for en familie med forskellige blodtyper at leve efter blodtypediæten?

“Jeg tror simpelthen, det kommer til at kræve overnaturlige kræfter for en familie. Du kommer jo til at skulle træde ud af fællesskabet. Vi har som sagt de her buffetlignende aftenmåltider, hvor du kan vælge lidt fra og til, men hvis du skal kunne have en specifik livstil, din mand en anden og dine børn en helt tredje – det, tror jeg ikke, holder i længden. Selvfølgelig vil der være en lille del, der er interesserede i at spise efter deres blodtype, men det er de færreste, som lever i en familie eller i parforhold, der kan lægge deres livsstil om på den måde. Her kan du for eksempel heller ikke undgå at tage det kollegiale fællesskab på en arbejdsplads i betragtning.”

Hvad hvis du bor alene?

“Det er jo mere et fælles ansvar, hvis du er i en familie. Noget af det, der skal til for, at du kan spise efter din blodtype, er jo nok, at du laver din mad fra bunden. Undersøgelser fra 2016 viser, at danskere i stadig stigende grad henter hjælp fra helt eller delvist færdiglavet mad – også i såkaldte hjemmelavede retter. Men du bliver jo nødt til at lave maden selv, hvis du skal have styr på, hvad den indeholder, alt efter om der nu må være avocado eller broccoli i din blodtypekost. Bor du alene eller som par uden børn, er der måske lidt mere tid og flere ressourcer, så kan det til gengæld være, at du spiser mere ude, og der kan opstå de samme komplikationer i forhold til en specifik blodtypekost. Alt i alt er den bedste kur jo den, du kan holde, men det kan altså være svært at navigere rent socialt, når der er flere ting, du ikke må spise."

LÆS OGSÅ: Charlotte Reffstrup om blodtypekosten: “Du opnår en indre balance i kroppen”