Vi tester matematik kuren: "Det er den bedste kur nogensinde"
Vægttab handler om simpel matematik, hvis du spørger professor Jakob Stoustrup. Derfor har han udviklet matematik kuren 'Vej din mad og tab dig', hvor han garanterer, at du ikke kan fejle, hvis du følger regnereglerne. Vi har testet kuren.
“Det er den bedste kur nogensinde”
200 gram skulle Annette Kleisdorff tabe sig om dagen for at når det vægttab, hun ville på den ønskede tid. De 14 dage med daglige vejninger og afmålte portioner gav gevinst. På den 14. dag viste vægten minus 1,8 kilo, nøjagtig som planen lovede.
Inden kuren
“Mit mål er, at jeg vil tabe seks kilo på otte uger. Bogen har et vægttabsskema, som jeg udfylder, så jeg ved, hvor meget jeg skal tabe mig dag for dag. Jeg ved dog med mig selv, at jeg ikke kan finde ud af at holde en kur i weekenden, så jeg planlægger det på den måde, at jeg skal have et vægttab fra mandag til torsdag, og så har jeg fri fredag, lørdag og søndag.”
Selve udregningen
“Det første, jeg gør, er at veje mig en aften efter dagens sidste måltid. Vægten, jeg har der, er udgangspunktet for vægttabsstrategien. Derefter sætter jeg et vægtmæssigt slutmål og beslutter mig for, hvor mange dage jeg vil være om at nå det mål.
Ud fra det kan jeg sætte tal på, hvor mange gram jeg skal tabe mig hver dag. I mit tilfælde er det 200 gram om dagen – lidt højt, men det skyldes, at jeg kun kører kuren over fire dage og så slapper af fredag, lørdag og søndag.
Da jeg har mit skema på plads, begynder selve metoden. Hver morgen står jeg på vægten for at regne ud, hvor meget mad jeg må spise i løbet af dagen. Det antal gram fordeler jeg så ud på dagens måltider.
Fordi jeg taber mig i løbet af dagen, skal jeg veje mig igen inden dagens sidste måltid, så jeg nøjagtigt ved, hvor mange gram mad dagens sidste måltid skal bestå af. Efter det måltid, skal jeg ramme målvægten for dagen. På den måde er jeg altid sikker på at ramme vægtmæssigt plet.
Kosten
“Jeg forsætter med min almindelige kost, som normalt består af skyr med müsli eller havregrød til morgenmad og forskellige salater med rugbrød, fisk eller kylling til frokost og cirka det samme til aftensmad.
Jeg har aldrig haft svært ved at leve sundt, min udfordring er, at jeg spiser for store portioner, ligesom jeg spiser rigtig meget frugt og snacker nødder, mandler og tørret frugt. Jeg finder hurtigt ud af systemet for kuren, og det er så flippet at opleve, at jeg fuldstændig selv kan styre det.
Hvis jeg spiser efter det antal gram, jeg skal, så passer min vægt efter mit vægttabsskema, også selv om jeg har spist lidt mere i weekenden. Jeg kommer lynhurtigt tilbage på sporet mandag morgen. I starten går mit vægttab rigtig stærkt, og jeg taber mig ofte i løbet af dagen.
Min vejning før aftensmaden viser derfor, at jeg tit skal spise virkelig meget om aftenen, så jeg føler mig på intet tidspunkt sulten.”
Motion
“Jeg forsætter med min daglige motion, som er et sæt basisøvelser, der tager 10 minutter, og som jeg laver derhjemme næsten hver dag. Derudover løber jeg otte til 10 kilometer to gange om ugen og går på et bodyattack-hold én gang om ugen i et fitnesscenter.”
Det bedste
“Det mest fantastiske ved den her kur er, at der ikke er nogen restriktioner på, hvad jeg må spise. Jeg skal ikke ud og købe alt muligt forskelligt, men kan forsætte med min sædvanlige kost.
Jeg har en hverdag med en mand og fire børn, et arbejde og hund og kat, og derfor har jeg ikke tid til at køre rundt til en lang række specialbutikker, så det er skønt med et system, hvor det ikke er indholdet, men mængden, der tæller.”
Det sværeste
“Jeg synes ikke, der er noget ved kuren, der er særligt svært. Min eneste anke mod den er, at jeg synes, det er lidt patetisk, at en 50-årig dame, der ikke vejer alt for meget, står og vejer sin mad, men det bliver jeg nødt til for at skabe resultater.
Jeg har heller aldrig rigtig vejet mig selv før, i hvert fald ikke på daglig basis, men det har en psykologisk effekt. Så snart jeg går i kur-mode, tager jeg ikke anden gang af måltidet, og det er nemmere at lade de søde sager være.”
Efter kuren
“Jeg har bestemt mig for at være to måneder om mit vægttab, så jeg forsætter efter de 14 testdage. Jeg tror ikke, der går lang tid, før jeg har en nogenlunde idé om, hvad den meste mad vejer, så det kommer til at sidde på rygraden.
Den her kur er helt klart svaret på mit vægttab, fordi det er det mest tilgængelige og det letteste, jeg har haft med at gøre. Selvfølgelig er det svært at bedømme det fuldstændig ud fra 14 dage, men det tegner rigtig godt.”
En kur, der dur? Vi har testet
-
Christina tester sensekost: “Jeg føler mig mindre oppustet efter en uge på Sense”
-
Vi tester KETO: "Min mave har været mindre oppustet og jeg har sovet virkelig godt"
-
Sabina tester 5:2-kuren: "Er jeg reelt sulten, eller er det bare fordi, jeg er vant til at gå og snacke?”
-
Julie tester nupokuren: “Jeg fik brudt en masse dårlige vaner”
-
Vi har testet verdens bedste kur: “Jeg føler, jeg kan leve sådan her resten af mit liv”
-
Vi tester 21 nye helbredende dage med antiinflammatorisk kost
-
Fit tester middelhavsdiæten: “Jeg synes, det er fantastisk med alt det grønne”
-
Vi har testet "Tarme i topform": “Jeg kan se og mærke stor forskel på min mave. Den ser meget fladere ud”
-
Veronica tester LCHF: “Den største udfordring var at droppe kulhydrater”
-
Angelica testede 8 timers kuren: “Jeg glemmer at spise alle mine måltider”
-
Vi tester Suppekuren: "Jeg har tabt 4,6 kilo og særligt på maven"
-
Vi har testet sellerikuren: "Juicen har gjort en forskel for min fordøjelse"
-
Stina testede Atkins: “Jeg har hele tiden en god fornemmelse i kroppen”
-
Maria tester blodtypekost: “Min lyst til at snacke er blevet mindre, og jeg har en bedre følelse af mæthed”
-
Vi har testet vegansk vægttab: “Min krop har det meget bedre, når den får overvejende grønt”
-
Christina efter 4 uger på low fodmap: “Jeg føler mig mere frisk og min mave er mere stabil”
-
FIT LIVING tester juicekure: Er det en kur, der dur?
-
Vi tester boostkuren: "Jeg føler slet ikke, at jeg er på kur"
Flad mave: Sådan gør du
-
Flad mave: Sådan spiser du maven væk
-
Flad mave: Her er den mest effektive øvelse
-
Har du delte mavemuskler? Test dig selv her
-
Sixpack-challenge: 8 øvelser til tonet mave
-
Oppustet mave? Sådan trykker du det væk
-
Nem træning for mave, balder og lår
-
Yoga til flad mave og bedre fordøjelse
-
Hvordan får jeg hurtigst en flad mave, efter jeg har født?
-
Flad mave og stramme balder: Fit på 15 minutter