Er du udsat for gaslighting? Sådan lærer du at spotte faresignalerne

”Du er overfølsom. Det har jeg aldrig sagt – du må være paranoid. Der er noget helt galt med dig – mon ikke du har brug for en psykolog”.

Hvis din partner, din chef eller andre mennesker i dit liv taler sådan til dig, er du sandsynligvis udsat for ’gaslighting’.

Gaslighting er en særlig form for psykisk vold, der foregår i det skjulte og er så raffineret og toksisk, at mange, der er udsat for gaslighting, i begyndelsen slet ikke er klar over, at de er udsat for et psykisk overgreb. Gaslighting viser sig i forskellige grader, og det er svært at finde tal på, hvor udbredt det er.

Begrebet gaslighting er engelsk og stammer oprindeligt fra filmen ”Gaslight” fra 1944. Filmen er instrueret af den amerikanske instruktør George Cukor og har bl.a. Ingrid Bergman i hovedrollen.

Filmen handler om en mand, der gennem systematisk manipulation får sin kone til at tro, at hun er ved at blive sindssyg, så han kan få hende indlagt på en psykiatrisk afdeling og stjæle hendes opsparing. Hans manipulation sker bl.a. ved at skrue op og ned for hjemmets gasbelysning for efterfølgende at benægte, at det er sket.

Læs også

Sådan spotter du en psykopat

Hvad er gaslighting?

Gaslighting bliver også kaldt for ’crazy making', og er en særlig form for psykisk vold, der udføres gennem raffineret men ødelæggende manipulation. Udsættes du for gaslighting bliver dine grænser langsomt overskredet, så du efterhånden mister troen på din egen intuition og virkelighedsopfattelse og til sidst ikke ved, hvad der er op og ned.

Alle mennesker kan blive udsat for gaslighting, der kan foregå i alle nære relationer. Gaslighting opstår som regel i relation til en person, som du har en følelsesmæssig forbindelse til, og typisk er der tale om et magt- eller afhængighedsforhold, der gør, at du ikke bare kan sige fra.

Gaslighting sker ofte i parforhold, men kan også foregå på arbejdspladsen, mellem venner eller familiemedlemmer, fx mellem forældre og deres børn. Gaslighting kan forekomme også mere overordnet i fx en kult eller religiøse sekter, hvor medlemmerne manipuleres af en leder.

Hvordan påvirker gaslighting dig?

Gaslighting foregår subtilt og sker typisk så langsomt, at du til at begynde med slet ikke lægger mærke til det. Manipulationen sker ofte i destruktive parforhold, hvor din partner vil forsøge at manipulere dig, så du begynder at tvivle på din intuition og dømmekraft. På sigt kan det betyde, at "gaslighterens" virkelighed også bliver din.

Hvis din partner eller et andet menneske tæt på dig igen og igen påstår, at du fx husker forkert, ser syner eller er vanvittig, så risikerer du nemlig til sidst at tvivle på, om du er ved dine sansers fulde brug.

Mennesker, der bliver udsat for gaslighting, oplever ofte, at de med tiden bliver mere og mere usikre på sig selv, og at de langsomt mister fornemmelsen for, hvad der er ”ret og vrang”. Mange bliver også i tvivl om deres egne behov og om hvorvidt det, som de oplever, nu også er rigtigt, eller om det bare er noget, de bilder sig ind.

Hvad er formålet med gaslighting?

Formålet med gaslighting er at opnå magt. Ved bevidst at manipulere og forsøge at skabe tvivl i modtageren omkring vedkommendes dømmekraft og virkelighedsopfattelse, opnår gaslighteren magt og kontrol, og dermed mulighed for at udnytte en relation til sin egen fordel.

Mange af dem, der bliver udsat for gaslighting, bliver ofte efterladt med en følelse af skyld og skam og mister efterhånden troen på sig selv – og hvem de egentlig. De føler sig angste, usikre og håbløse, og nogle risikerer på sigt at ende i en depression.

Da gaslighting således kan være utroligt skadeligt, er det vigtigt at være opmærksom på tegnene og på din mavefornemmelse, så du kan identificere, hvis du er udsat for gaslighting og tale med nogen om det og eventuelt får professionel hjælp.

9 tegn på, at du er udsat for gaslighting

Gaslighting foregår ofte meget subtilt, og uden du lægger mærke til det. Her er nogle eksempler på ting, du bør være opmærksom på:

1. Du får at vide, at noget er normalt, selv om du med hele din krop kan mærke, at det ikke er normalt. 

Det kan være, at din partner fortæller dig, at han kun drikker et glas eller to, selv om du gentagne gange har oplevet ham eller hende slingre rundt i en salig brandert for til sidst at falde i søvn på køkkengulvet.

2. Du får at vide, at du er paranoid, for nærtagende eller stresset. 

Det kan være, at din partner flirter med andre, når I er i byen, og selv om du ved, hvad du ser, fortæller din partner dig, at der ikke er tale om flirt, men om at du er paranoid, præmenstruel eller ser syner

3. Du begynder at opføre dig ’skørt’.

Du begynder at tvivle på dig selv og spekulere over alle mulige detaljer, som du tidligere ikke ville tillægge betydning. Du er ængstelig og tvivlende.

4. Du tvivler på dine egne sanser.

Du får konstant at vide, at det, du ser, hører og føler, ikke er det, du ser, hører og føler. Du fortæller måske en vittighed til en fest, og alle griner, men din partner fortæller dig efterfølgende, at de ikke morede sig, og at du var til grin foran hele selskabet.

5. Du begynder at acceptere din partners beskrivelse af verden.

... Også selv om du inderst inde godt ved, at din partners verdenssyn ikke holder vand. Det kan eksempelvis være, at I er ude og spise på en hyggelig restaurant. Da I har bestilt, fortæller din partner dig, at du har sendt hede blikke til tjeneren. Det forstår du ikke, men du bliver alligevel i tvivl, fordi din partner holder fast i sin påstand. Måske har du gjort det ubevidst, tænker du måske.

6. Du føler, at din hukommelse svigter. 

Din partner siger: ”Det har jeg aldrig sagt” eller ”Du husker det, du vil”, selv om du egentlig godt ved, at du udmærket husker, hvad der blev sagt. Alligevel bliver du i tvivl, fordi din partner altid virker så skråsikker.

7. Du begynder at føle, at din partner har en dårlig hukommelse.

Du og din partner har måske en dyb samtale, men nogle dage senere får du at vide, at I aldrig har talt sammen om det emne, og at han eller hun aldrig har sagt det, du husker. Måske bliver du mødt med ordene: ”Det må være noget, du har drømt”. Når du har oplevet sådanne situationer mange gange, føler du dig måske fristet til at optage jeres samtaler på din mobil, så du kan lytte til dem igen for at sikre, at du har hørt rigtigt.

8. Du begynder at lyve. 

For at undgå at få at vide, at der er noget galt med dig, begynder du at tale din partner efter munden og ikke sige din ærlige mening, selvom du aldrig tidligere har løjet og ikke bryder dig om at lyve.

9. Du begynder at tro, at du rent faktisk er vanvittig. 

Du tænker noget i stil med: ”Måske har han ret, og jeg tager fejl. Du tænker, at det måske er dig, der overreagerer, og du bliver i tvivl om, hvorvidt det er dig, der er gal på den.

Psykisk vold er strafbart

I 2019 blev psykisk vold gjort strafbart med sin egen paragraf i straffeloven, og siden har man kunne anmelde sin partner for psykisk vold. Straffelovens 243 lyder således:

Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Psykisk vold kan indeholde trusler, nedgørelser, tvang, eller man kan blive ignoreret eller mødt med kulde af sin partner. Ofte kommer den psykiske vold 'snigende', fordi manden og kvinden også har eller har haft en ømhed for hinanden.

Tro ikke at psykisk vold forsvinder af sig selv. Hvis du har mistanke om, at der er psykisk vold i dit forhold, så bør du søge råd og hjælp fra fagfolk. Du får det bedre af at tale med nogen om det.