Sandheden om stenaldermad

Store, saftige bøffer, masser af grøntsager, nødder og frugt. Hver dag. Lyder det som noget for dig? Så skulle du måske hoppe med på stenalder-trenden og spise paleo-mad – for at blive sundere og slankere og få det energi-boost, mange af paleo-fortalerne går og snakker om. Men er der egentlig noget videnskabeligt bevis for, at det er godt for dig i længden, og giver det mening at jagte et sundshedsideal fra stenalderen?

Paleo-kuren har fået sit navn efter den paleolitiske periode, den ældste del af stenalderen, inden mennesket for 10.000 år siden begyndte at dyrke jorden og inddrage korn og gryn i sin kost. Vi er altså tilbage til den tid, hvor mennesket var jægere og samlere, og hvor kosten bestod af det jagtbytte, dagen gav, og de nødder, bær og grønt, man kunne samle sig til. Et hårdt liv, hvor der skulle arbejdes for føden, og et princip, som de mest hårdføre paleo-folk efterlever med mottoet: ”hvis stenaldermanden ikke kunne spise det, så kan du heller ikke”.

Lever du efter paleo-principperne skal du:

Spise meget kød, gerne magert, fisk, nødder, kerner, frugt og grøntsager uden stivelse (altså ikke kartofler).

Du må til gengæld ikke spise korn, ris, bælgfrugter, raffineret sukker, salt og mælkeprodukter.

Tilbage til rødderne – og generne

En af frontfigurerne i paleo-verdenen er amerikanske Dr. Loren Cordain, der har udgivet bestseller-bogen, ”The paleo diet”, som udkom i revideret udgave i 2010. Her slår han sin pointe fast – nemlig at det moderne menneske ville være fri for langt størsteparten af livsstilssygdomme som fedme og diabetes, hvis vi spiste som stenalder-mennesket. Fordi det er den kost, der egner sig allerbedst til os som mennesker – i dag som dengang – og fordi dette er det brændstof, vores gener er skabt til. Men er det rigtigt?

Overlæge og lektor i klinisk ernæring på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, Jens Rikardt Andersen, tager, sammen med sine kolleger, dagligt stilling til de kostråd, danskerne skal spise efter og har gennem tiden haft mange diæter og trend-kure under luppen. Han mener ikke, at man kan drage en sådan sammenligning.

– Vores gener er ikke de samme som dengang. Hvis nu vi tog en stenaldermand og stillede ham på Åboulevarden i myldretiden – hvor længe tror du så, han ville holde? Han ville ikke have en chance, for han ville ikke kunne tåle forureningen. Det er klart, at vi har basisgener, der gør, at vi ligner mennesker, men vi har siden fået opregulerede gener, som gør os modstandsdygtige over for nye fødevarer, sygdomme og forurening, der opstår gennem tiden. Man kan ikke sige, at en genmasse er konstant over mange hundrede år, så selve grundanskuelsen holder ikke, siger Jens Rikardt Andersen.

LÆS OGSÅ: Christian Bitz: Maden er vigtigst, når du vil tabe dig

Stærkere, slankere og raskere med stenaldermad

Stenalderlivsstilen hævder at trække på en række grundlæggende effekter fra kosten, der skal holde sygdomme fra døren, vægten nede og få energien i vejret:

– fordi flere af de daglige kalorier kommer fra proteiner, primært fra kød.

– fordi man undgår kulhydrater fra stivelse og i stedet får kalorierne fra frugt og grønt med et lavt glukæmisk indeks, og som altså ikke sender blodsukkeret i vejret.

– fordi man spiser flere kostfibre, men ikke fra fuldkorn – kun fra grønt.

– fordi kosten indeholder mere af det gavnlige, umættede fedt fra nødder, avocado, fisk, der er med til at nedsætte risikoen for hjertekar-sygdomme.

– fordi man spiser frisk og uforarbejdet mad, der indeholder mere kalium, og som dermed er godt for de indre organer og holder blodtrykket nede.

– fordi stenalderkosten indeholder flere vitaminer, mineraler, antioxidanter og phytokemikalier fra frugt og grønt.

Og det lyder jo virkeligt godt – men holder det? Ja og nej, mener Jens Rikardt Andersen, der ser paleo-principperne som lige dele udokumenterede antagelser og almindelig velkendt viden om ernæring.

– At holde sit blodsukker stabilt og holde et lavt glukæmisk indeks ved vi har en god effekt i forhold til at mindske risikoen for overvægt og type to diabetes. Men det kan du også regulere med helt almindelig kost og spise mere mørkt brød frem for hvidt brød. Det har altså ikke noget at gøre med, om du spiser eller ikke spiser kulhydrater, men med hvilken slags, siger han.

Han mener desuden, at der også kan være flere problemer forbundet med en kost, der helt eliminerer kulhydraterne – selv om det er en populær antagelse i mange moderne diæter og kure.

– Det, der er fordelen ved kulhydrater, er jo, at det er en rigtig god energikilde til mange ting – især til hjernen. En anden sag er, at man kan deponere dem i muskler og lever, så kroppen har til dårligere tider. Der er ikke meget af det i paleokosten, man kan lagre som andet end fedt, siger Jens Rikardt Andersen.

Pas på proteinerne

Og så er der det her med kødet. Slanker det, og er det sundt? Ikke nødvendigvis! Anne Tjønneland er forskningsleder, overlæge og ph.d. ved Center for Kræftforskning hos Kræftens Bekæmpelse, og hun har senest været ude og råbe vagt i gevær over for tendensen med at gå på en kødrig diæt helt uden fuldkorn.

– Jeg kan blive ret bekymret over at se, hvordan folk sidder og vælger rugbrødet fra – men så spiser baconen og æggene i stedet. Altså vælger en sund fødevare fra til fordel for det usunde. Vi ved fra en del undersøgelser, at der er flere problemer med at spise meget kød og protein. Senest den store EPIC-undersøgelse, hvor man har fulgt over 370.000 europæere, også danskere, i deres kost over fem år. Den viser, at selv de forsøgspersoner, der var slanke som udgangspunkt, havde større sandsynlighed for at blive overvægtige med en proteinrigkost – og at dødeligheden stiger i takt med proteinerne. Vi ved også med sikkerhed fra flere studier, at et øget indtag af kød fra firbenede dyr og processeret kød, f.eks. bacon og pølser, øger risikoen for tyktarmskræft. Og der er faktisk også et par studier, der har fokus på øget risiko for brystkræft og mavekræft i den sammenhæng, fortæller Anne Tjønneland.

Hun mener desuden ikke, at man gør klogt i at skære fuldkornsprodukterne ud af sin kost. Og heller ikke nødvendigvis mælkeprodukterne, som i mange år har været lagt for had i forskellige diæter.

– Er der noget, vi mennesker er skabt til, så må det være fuldkorn. Jeg synes, at det er sund fornuft at træde et skrid tilbage og kigge på, hvad er de sunde fødevarer? Det er frugt og grøntsager og fuldkorn, som vi også ved beskytter mod en række kræftformer og hjerte-kar-sygdomme. Det er som sådan ikke et problem at leve uden mælkeprodukter, men der er også enkelte studier, der peger på, at magre mælkeprodukter kan beskytte mod tyktarmskræft, siger Anne Tjønneland.

Læs videre på næste side.

Ærlig mad

Samtidigt er der en klar udfordring i paleo-diæten for f.eks. idrætsfolk og mennesker med et højt fysisk aktivitetsniveau, der vil kræve enorme mængder af paleomad for at få dækket energibehovet – og en hel del planlægning af de rigtige fødevarer. Hvad angår de øvrige effekter af paleodiæten, så er flere af dem endnu ikke videnskabeligt bevist.

– Der er ikke mig bekendt noget af det, som hører under korrekt videnskab, der siger noget om langtidseffekten af en paleo-diæt. F.eks. er det her med at spekulere i store mængder kalium fra friske fødevarer. Friskheden i kødet er jo lækkert, men om det betyder noget for helbredet, er ikke bevist. Til gengæld er det almindelig sund fornuft, at konserveringsmetoder som saltning og sukkerlage ikke er noget, der gør maden sundere. Det samme gælder kemiske tilsætningsstoffer, som jo er under stærk mistanke for mange ting. Så det er et fornuftigt synspunkt at undgå dem, men det har ikke noget med stenalderkost at gøre. Det er alt sammen ting, vi godt ved i forvejen, siger han.

Det samme mener Anne Tjønneland, der ikke er tilhænger af radikale kostprincipper, som påberåber sig en lang række sundhedsfremmende effekter, men dømmer sunde fødevarer ude.

– Der er en masse grundantagelser i det her, f.eks. at en kaliumrig kost er vigtig for blodtrykket, men du kan jo også bare spise en banan en gang i mellem. Vil du leve sundt, så spis noget ærlig mad, du kan se, hvad er, og undgå en masse tilsat sukker, salt og fedt i den forarbejdede mad. Det er nok det bedste princip, du kan holde fast i. Det her med at følge et mantra blindt, som f.eks. paleo, er der bare ikke noget videnskabeligt belæg for, siger hun.

Var stenaldermenneskerne sundere?

Samtidig er der flere kritiske røster inden for både ernæring og biologi, som sætter spørgsmålstegn ved selve præmissen, nemlig at stenaldermennesket var sundere end os. Og hvis de var, hvad var det i så fald, der gjorde dem så stærke?

– Vi kan ikke med sikkerhed vide noget om, hvor sunde de var, og hvor længe de levede dengang. Nogle mener, at de var meget høje, og at det var et udtryk for god ernæring, men vi har jo aldrig været højere, end vi er i dag, så derudfra kan man ikke sige, at de var sundere end os. Men hvis vi nu antager, at de var sundere, kan det også skyldes en mængde andre ting – som boformer, almindelig survival of the fittest og den megen fysiske aktivitet, forbundet med jagten, som gør sig gældende. Herudover kan jagten jo have slået fejl, og der har ikke nødvendigvis været kød på bordet hver dag, siger Jens Rikardt Andersen.

Samtidig er der sket en naturlig udvikling i vores kostvaner, ligesom vi har udviklet os som mennesker siden stenalderen. Og de fordele, der kom af, at vi gik fra at være jægere og samlere til at være bønder og kornspisere, er nemme at få øje på.

– I stedet for at rende rundt i skoven og lede efter et jagtbytte, som skal brødføde familien, er det jo fristende at lave en stabil fødeproduktion på marken ved siden af, så alle kan blive mætte, siger Jens Rikardt Andersen.

LÆS OGSÅ: Boost din sundhed med lokale superfoods

Stenaldermad til alle?

Videnskab eller ej, så har paleo-metoden, eller -livsstilen, for nogle givet klart gode effekter på sundheden og ført både vægttab og øget energi med sig. Men er det udelukkende paleo-madens fortjeneste, eller kunne man have opnået samme gode resultater med en almindelig sund kost? Der er flere forhold, der spiller ind – herunder igen de gode, og dårlige, gener.

– Man må jo gå ud fra, at udgangspunktet er ringe, siden man føler behovet for at skifte til en radikalt anden diæt. Alene det, at man går over til paleo tyder på, at man har haft et kostproblem i første omgang, og så er det jo klart, at man får en god effekt ud af at ændre på sine vaner. Men en sund kost er ikke nødvendigvis stenalderkost. Der er også forskel på, hvor stor kapacitet det enkelte menneske har til at klare ting, og vi kan alle sammen tåle forskellige mængder salt og sukker, alt efter hvilke gener vi er udstyret med, siger Jens Rikardt Andersen, der også understreger, at paleo-mad ikke er egnet for børn i førskolealderen.

Umiddelbar god effekt - men ikke nødvendigvis på lang sigt

Anne Tjønneland er enig i, at paleo-diæten måske har en umiddelbar effekt, når du lægger dine kostvaner om i den retning, men at effekten altså ikke nødvendigvis er lige god og gavnlig i længden.

– Måske slanker du dig på kort sigt, men på lang sigt og i forhold til dødeligheden ved vi, at det har konsekvenser, siger Anne Tjønneland.

Ikke desto mindre har paleo-manien hærget i den vestlige verden de senere år, hvor alt lige fra hotshot business-mænd til almindelige husmødre har kastet sig over kødet i bestræbelserne på at blive en ægte stenaldermand og -kvinde. Og det er der en helt naturlig forklaring på.

– Ofte går vi bare og venter på, at der kommer nogen og siger det, vi ønsker at høre. Og så hopper vi med på vognen. Men hvor længe vi bliver på den, er ikke til at sige. Det er også svært at sige noget om, hvor mange der egentligt spiser paleo – reelt – eller om der ikke lige kommer et middagsselskab eller noget andet i vejen et par gange om ugen. For i længden er det jo både tidskrævende og besværligt at leve efter sådan en doktrin, og mange af effekterne ville man opnå med en almindelig fornuftig kost og motion ved siden af, slutter han.

Mere kød = mindre natur og dårligere miljø

Flere miljøorganisationer har peget på problemerne i at spise mere kød, end vi i forvejen gør nu. I dansk regi har Danmarks Naturfredningsforening set på ulemperne ved, at 80 procent af vores landbrugsarealer bliver brugt til at dyrke foder til de dyr, vi selv spiser og eksporterer. På verdensplan er det mellem 70-80 procent af landbrugsarealerne, der bliver brugt til at dyrke dyrefoder frem for mad til mennesker. I følge DN er det danske landbrugsareal er ikke engang stort nok til at forsyne vores husdyr med foder, og derfor importerer det danske industrilandbrug hvert år 2,1 millioner tons sojakager fra Sydamerika, hvor kæmpestore arealer bliver beslaglagt til produktionen, frem for at blive brugt til lokal fødevareproduktion. Ud over at dyrkningen af dyrefoder på verdensplan presser naturen til side, så er det problematisk, at man ikke udnytter ressourcerne til at dyrke menneskemad, der kan brødføde en stadigt voksende verdensbefolkning.

Kvæg og svin belaster miljøet

Danmarks Naturfredningsforening har f.eks. regnet ud, at dansk landbrug kan brødføde fire gange så mange mennesker, som i dag, hvis vi dyrker menneskeføde i stedet for foder til køer og svin på vores landbrugsarealer. Herudover belaster kødkvæg klimaet med metan-gasser, ligesom opdræt af kvæg og svin forurener mere end hele transportsektoren. Danskerne er i forvejen er af verdens mest kødspisende folkefærd, og vores fødevarer udgør en stor del af vores personlige klimabelastning, faktisk 20-25 procent af en gennemsnitlig forbrugers CO2-regnskab.

Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening siger:

– Mere kød er hverken godt for landbruget, klimaet eller naturen. Hvis man skal tage det positive fra en diæt som paleo, så er det at spise flere grøntsager efter årstiden. Det er et godt princip, for grøntsager skal man ikke bruge så store arealer til for at kunne brødføde os alle sammen. Det ville også være en mere ressourcemæssig tankegang at bruge noget mere af de dyr, som vi spiser – f.eks. indmad, som de færreste i de yngre generationer vil sætte tænderne i. Så der er et enormt spild forbundet ved produktionen af kød. Jeg synes også, det er tankevækkende, at man i COOP har fundet ud af, at de, der handler meget økologi, køber halvt så meget kød, som de, der køber ikke-økologisk. Og det har måske noget at gøre med prissætningen af det økologiske kød, som nok er mere rigtig i forhold til, hvor meget af det vi bør købe, siger hun.

Fødevarernes klimaaftryk bestemmes gennem livscyklusvurderinger, hvor klimaeffekten bestemmes ”fra vugge til grav”. Udover klimabelastningen fra selve produktionen medtages belastningen fra foder, kunstgødning, transport, forarbejdning, emballering osv.

I det regnestykke belaster 1 kg oksekød f.eks. næsten 20 gange mere end 1 kg rugbrød. Se flere fødevaresammenligninger på Fødevareministeriets hjemmeside Fvm.dk.

Kilder: Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareministeriet, Ing.dk.

LÆS OGSÅ: Snack dig slank