Farvel til solskader og uren hud: Her er 35 nye solprodukter
Det er vigtigt, at du smører dig godt ind, når solen skinner - uanset om du skal spendere dagen på stranden, i skoven, byen eller på arbejde. Vi har derfor samlet solcremer til dig. Find din favorit her.
La Roche Posay er aktuelle med to nye produkter. En Anti Shine Mist med faktor 50, som giver høj beskyttelse til sensitiv hud. Den fedter ikke, har en kølende effekt og kan bruges over eller under makeup, så du nemt kan påføre mere i løbet af dagen.
Derudover lancerer det franske apotekermærke en ansigtssolcreme, der er især god til fedtet hud. Den matterende gel creme giver høj UVA- og UVB-beskyttelse. Den absorberes hurtigt og er sved-resistent.
Anti Shine Mist F50+, 75 ml, 160 kr. hos Matas. Oil Control SPF 50+, 50 ml, 145 kr. hos Med24.
Det er en tidligere svensk model, der står bag det lækre, indbydende hudplejebrand Emma S, som netop har fået solcreme til både ansigt og krop med i sortimentet. Solcremerne med SPF 30 og SPF 50 giver bredspektret beskyttelse mod både UVA- og UVB-stråler. Cremerne har en let konsistens, en vandafvisende formel og er fyldt med fugtgivende ingredienser.
Hydrating Sun Protection SPF 50 - face, 50 ml, 229 kr hos Magasin.dk. Hydrating Sun Fluid Protection SPF 30 - body, 150 ml, 249 kr hos Magasin.dk.
Personer med fedtet hud og hud med tendens til akne har ofte specielle behov og krav til deres solbeskyttelse. Netop derfor har Vichy udviklet UV-Clear specielt til denne hudtype, som ikke kun effektivt hjælper med at beskytte huden mod solens stråler, men samtidig også forebygger og reducerer urenheder, mærker fra urenheder og skinnende hud.
Til kroppen har Vichy opdateret deres solspray og fyldt den med antioxidanter, som hjælper med at styrke hudens eget forsvar samt betakaroten som hjælper med at fremme en strålende solbrun kulør.
UV-Clear SPF50+, 40 ml, 198 kr. hos Matas. Tan Beautifying solspray SPF30, 200 ml, 177 kr. hos MED24.
Det franske apotekermærke, Avene, lancerer en solcreme, som du altid vil have plads til i tasken eller lommen. Den nye Reflexe er vandfast, uden parfume og trænger ind på bare 3 sekunder, lover mærket.
Om sommeren kan sol, vand og vind udtørre huden, og den kan derfor have brug for ekstra meget fugt. Og derfor lanceres en ny fugtserum, som sikrer øjeblikkelig og langvarig fugt i dybden.
Din krop har også brug for ekstra pleje efter en dag i solen. Indholdet af jojobaolie i Avenes nye aftersun hjælper til at genopbygge huden og gøre den mere smidig og mindre tør. Huden beroliges omgående og får tilført langvarig fugt. Cremen er let parfumeret og giver en frisk fornemmelse på huden.
Reflexe SPF50, 30 ml, 88 kr. hos Webapoteket, Hydrance Boost Serum, 30 ml, 290 kr. hos Apopro, After-sun Lotion, 200 ml, 130 kr. hos Webapoteket.
Karmamejus solserie er både bæredygtig og fyldt med naturlige og økologiske ingredienser. Solcremerne indeholder mineralske solfiltre, der beskytter uden at efterlade huden hvid. Derudover er Karmameju Sun serien solpleje og hudpleje i ét, da produkterne både beskytter, hydrerer, nærer, reparerer og fornyer huden.
Du finder også en 100 % parfumefri variant, som både er god til børn og voksne, der ønsker at bruge solbeskyttelse uden duft – kun med fysiske, mineralske solfiltre.
Sun Body Lotion SPF 30, 200 ml, 289 kr. Sun Body Lotion uden parfume, 200 ml, 289 kr. Solcreme til ansigtet SPF 30, 50 ml, 259 kr. Se mere på Karmameju.dk
Det svenske apotekermærke, ACO, er aktuel med tre solnyheder.
En let solmousse, der hurtigt trænger ind i huden. Når moussen påføres, omdannes den til en lotion, der gør den let og glat at smøre ud. Moussen giver intens og langvarig fugt, og bidrager til produktets lette formel.
En ultralet og fugtgivende solcreme til ansigtet, der hurtigt absoberes i huden og efterlader den mat og silkeblød uden at tilstoppe porerne eller efterlade hvide linjer.
Og en uparfumeret mousse til børn med SPF 50. Moussen er dermatologisk testet og kan bruges på våd hud, så den kan påføres umiddelbart efter bad, og den er samtidigt meget vand- og sandafvisende, perfekt til aktive børn, der kan lide at lege i vandet og på stranden.
ACO Sun Mousse SPF 30, 150 ml, 170 kr. ACO Ultra Light Sun Face Fluid SPF 50+, 40 ml, 160 kr. ACO Kids Active Sun Mousse SPF 50, 150 ml, 200 kr. Se mere på Acoskincare.dk
Beauté Pacifiques sololie beskytter mod sollysets UVA- og UVB-stråling, og som kan bruges på både ansigt og krop. Stay Natural Sun Spray beskytter mod solrelaterede cellulære DNA skader, inflammation og rødme.
Stay Natural Sun Spray SPF 20, 200 ml, 239 kr. hos Beautepacifique.com
Ecookings solbeskyttelsesprodukter er med bredspektrede UV-filtre, der beskytter mod både UVA- og UVB-stråler. Derudover er de fyldt med fugtgivende, nærende og plejende ingredienser såsom Q10, squalane og Aloe vera. De er veganske, allergivenlige og parfumefri.
Solcreme til ansigtet SPF 30, 50 ml, 199 kr. Solcreme til kroppen SPF 50, 250 ml, 259 kr. Aftersun med duft, 200 ml, 199 kr. Solbalm til læberne SPF 50, 15 ml, 99 kr. Se mere på Ecooking.dk
Davines har udviklet to produkter, så du også kan passe på dine lokker i solen.
SU Hair & Body Wash er en shampoo og bodywash i ét og samme produkt, der fungerer som aftersun til både hår og hud. Den har en genopbyggende og fugtgivende formel, der både beskytter håret og forlænger hudens kulør.
Hair Milk er en beskyttende sollotion til dit hår, som er ideel at anvende både inden og efter soleksponering. Lotionen er beriget med citrus-ekstrakt, der plejer og nærer håret i dybden, så det efterlades blødt og med fornyet glans. Er desuden fri for parabener.
SU/Hair & Body Wash, 200 kr. hos Beautycos.dk. SU/ Hair Milk, 275 kr. hos Beautycos.dk,
Matas Natur Sollotion er en vandfast og parfumefri sollotion, der trænger hurtigt ind i huden og beskytter den mod solens stråler. Formlen indeholder havreekstrakt, der har en beroligende effekt på huden og hjælper med at reducere rødmen. Den tilsatte algeekstrakt beskytter mod UVB-skader og øger mængden af kollagen i huden.
Matas Natur Ansigtssolcreme SPF 30 er en parfumefri ansigtssolcreme, der trænger hurtigt ind i huden. Hyaluronsyre har en fugtgivende effekt, der sørger for at blødgøre din hud, samt reducere rynker.
Matas Natur Sollotion SPF 15, 100 kr. Matas Natur Ansigtssolcreme, SPF 30, 100 kr.
En let solcreme med et usynligt fysisk solfilter, der er let at fordele på alle hudtoner og giver bredspektret solbeskyttelse mod UVA-, UVB-stråler og blåt lys helt uden at efterlade den ellers typiske hvide solfilm. Produktet er glutenfri og vegansk.
Invisible Physical Defense, SPF 30 fra Dermalogica, 425 kr.
New Nordic har udviklet en soltablet, der hjælper med at forberede din hud til solen - og forlænger din sommerkulør. Tabletten indeholder plantemolekylære ekstrakter fra bl.a. mandarin, pomelo og C-vitamin, der støtter dannelsen af kollagen og hjælper med at beskytte hudens celler mod oxidativt stress som fx nedbrydning af celler medvirkende til synlig aldring forsaget af solens skadelige UV-stråler. Perfect Tan erstatter ikke cremer og skal derfor altid anvendes sammen med en passende solfaktor. Skin CareTM Perfect Tan fra New Nordic, 212 kr.
Aloe Vera har en kølende, helende og utrolig forfriskende effekt. Aloe Vera Gel kan bruges som aftersun – den dulmer helt fantastisk samtidig med, at den fugter huden efter en lang dag i solen. Aloe Vera Gel fra Tromborg, 260 kr.
Solcreme med økologiske ingredienser som Kukuiolie, Pomegranat, Aloe Vera og Glycerin for helende, fugtgivende og plejende effekt. Cremen indeholder både UVA og UVB filtre for optimal beskyttelse og er både til ansigt og krop, hvilket gør, at man ikke behøver flere solbeskyttelsesprodukter end ét. Deluxe Sun Protection SPF 30 fra Tromborg, 300 kr.
Solbeskyttelsesprodukterne fra Heliocare modvirker solskader og minimerer overfølsomhed over for solen takket være Fernblock-teknologien. Det er et særligt planteekstrakt fra en bregnesort, som indeholder naturlig beskyttelse mod UV-stråling og virker reparerende på skader som skyldes UV-stråler.
Vandafvisende lotion til kroppen. Heliocare Advanced Spray, 200 ml, 269 kr. Set hos Skinsense.dk. Kosttilskud, som minimerer følsomhed overfor sol og soleksem samt hyperpigmenteringer. Heliocare Oral Capsules, 30 kapsler, 300 kr. Set hos Skinsense.dk
Vandafvisende og parfumefri solstift med høj UVA- og UVB-beskyttelse (SPF 50). Beskytter effektivt ører, næse, nakke og andre områder, der er særligt udsatte i solen. Kan også med fordel bruges på ar. Solstiften er let at påføre, den klistrer ikke, fedter ikke og hvidter ikke.
En beroligende sollotion med en fin, let konsistens og et strejf af guldglimmer, der får din hud til at stråle i solen, og som beskytter dig mod solens skadelige UVA- og UVB-stråler. Den er rig på aktive naturlige ingredienser – opstrammende og fugtgivende agurk, lindrende kamille og havtorn/tindved, der har dokumenteret anti-ageing effekt. Sun Stick SPF 50, 145 kr. fra Rudolph Care. Sun Body Lotion Shimmer Edition SPF 30, 165 kr. fra Rudolph Care.
Solprodukterne fra MDerma er nøje sammensat af særligt plejende ingredienser med dokumenteret effekt, som giver sensitiv hud optimal beskyttelse. Hele serien er anbefalet af Asthma Allergy Nordic og Certificeret af AllergyCertified og er uden parfume og farvestoffer.
Solcreme, som effektivt beskytter dig mod solens UVA- og UVB-stråler, samtidig med at den tilfører huden fugt og gør den blød og smidig.
Fugtgivende Aftersun Lotion med sorbetkonsistens, som er en krydsning mellem en gel og en creme, og gør, at den trænger let og hurtigt ind i huden, beroliger varm og solmættet hud og effektivt beskytter huden mod udtørring.
MDerma High SPF Sun Lotion SPF 30, 200 kr. hos Apotekeren.dk, MDerma Aftersun Lotion, 200 kr.