Omkring en femtedel lider af forhøjet blodtryk, og mange aner det ikke
Hvad er tegnene på forhøjet blodtryk? Hvorfor bliver det for højt? Og hvad kan man spise for at få blodtrykket ned igen? Få svarene og bliv klogere på dit blodtryk her.
Omkring en femtedel af den danske befolkning lider af forhøjet blodtryk, og faktisk er 30 procent ikke klar over det. De fleste, som har forhøjet blodtryk, føler sig nemlig ikke syge.
"Det er ikke usædvanligt at forhøjet blodtryk opdages tilfældigt. Det sker ganske ofte. Det er som regel under et almindelig tjek hos lægen, at forhøjet blodtryk opdages," siger overlæge Jostein Grimsmo og uddyber:
"Udfordringen med forhøjet blodtryk er, at man kan gå længe uden at opdage det. De fleste har ingen symptomer. Men nogle kan opleve hovedpine, en trykkende følelse i hovedet, samt svimmelhed," fortæller han.
Årsagen til forhøjet blodtryk er sammensat og i mange tilfælde ukendt. Men det man ved med sikkerhed er, at alle med diabetes og overvægt kan få det. Genetik og livsstil spiller også ind, ligesom stress over længere tid også vil kunne påvirke blodtrykket negativt. Forhøjet blodtryk er ingen sygdom i sig selv, men det øger risikoen for andre sygdomme.
"En risiko ved at gå med forhøjet blodtryk er, at det med tiden skader hjertet, så det kan blive forstørret, da det må arbejde med et højere tryk. Det øger risikoen for åreforsnævring eller hjertesvigt på sigt. Men vi taler om mange år, for at det skal gå så galt," siger Jostein Grimsmo, som er overlæge ved hjerterehabilitering på LHL-sygehuset i Norge.
Annonse
For nogle er det muligt at få bugt med forhøjet blodtryk ved hjælp af livsstilsændringer. Hvis blodtrykket ikke er særlig højt, eller hvis du ikke har stor risiko for sygdom, er ændringer i livsstilen ofte den første og bedste behandling af højt blodtryk.
"Får du taget kontrol over blodtrykket i startfasen, er det faktisk muligt at slippe for medicin. For dem som lider af overvægt, er det vigtigt at gå ned i vægt. Det er også en god idé at undgå for meget salt i maden og at sørge for at have en god kontrol over eventuel diabetes," råder overlægen.
Stress ned
Afspændingsteknikker er også gavnlige for blodtrykket. Især hvis du oplever stress i dagligdagen.
"Vi ser, at stressreaktioner er ugunstige for blodtrykket, især når det varer ved. Hvis man ikke formår at slappe ordentligt af, kan der opstå forstyrrelser i vores adrenalin- og hormonsystem. Dette kan udløse forhøjet blodtryk. Men for nogle er blodtrykket så højt, at man også skal bruge medicin. Og hvis du har brug for medicin, vil du ofte have brug for flere typer samtidig."
"Hvis du får konstateret lidt forhøjet blodtryk, vil lægen råde til livsstilsændringer, inden du eventuelt begynder på medicin," siger overlægen.
"Nogle vil muligvis kunne reducere brugen af medicin med tiden, men det er uanset hvad vigtigt at få kontrol over blodtrykket. Der er ikke uden grund, at højt blodtryk ofte omtales som the silent killer," siger Josten Grimsmo.
Annonse
"Så uanset om du oplever symptomer eller ej, er det vigtigt at tjekke blodtrykket regelmæssigt. Forhøjet blodtryk er simpelthen en folkesygdom og kan have alvorlige konsekvenser for dig på lang sigt, så det er meget vigtigt at få kontrol over blodtrykket," understreger Jostein Grimsmo.
5 spørgsmål og svar om højt blodtryk
1. Hvad er tegnene på forhøjet blodtryk?
De fleste mærker intet ubehag ved forhøjet blodtryk. Hovedpine, træthed, svimmelhed og tendens til næseblod kan dog være symptomer, især ved meget højt blodtryk.
Annonse
2. Hvornår er det for højt?
Blodtrykket er et mål for, hvor hårdt dit hjerte skal arbejde for at pumpe blod ud i pulsårerne. Trykket angives i to tal, som er udtryk for et slagtryk (det systoliske) og et hviletryk (det diastoliske). Generelt kan man sige, at blodtrykket er forhøjet, når det: Hos lægen er 140/90 eller derover ved flere målinger. Derhjemme er 135/85 eller derover ved flere målinger. Hvis det høje blodtryk ikke bliver opdaget og behandlet, kan det med tiden medføre varige skader i hjertet og blodkar. Disse skader kan opstå i forskellige organer, men oftest i hjerte, hjerne og nyrer.
3. Hvordan måler jeg det korrekt derhjemme?
Inden målingen derhjemme er det vigtigt, at du:
- Ikke har røget 30 minutter før målingen.
- Ikke har drukket kaffe 30 minutter før målingen.
- Slapper af i 5 minutter, inden du starter målingen.
- Måler blodtrykket, inden du tager evt. blodtrykssænkende medicin.
Sådan gør du: Sæt manchetten på overarmen et par centimeter over albuebøjningen. Luftslangen skal være i midten og vende nedad. Manchetten må ikke stramme – du skal kunne få en finger ind mellem manchet og arm. Lad armen, som blodtrykket skal måles på, hvile på bordet – armen skal være bar. Hvis du har rullet ærmet op, må det ikke stramme, da det kan give forkerte målinger. Du må ikke have korslagte ben og ikke tale eller bevæge dig under målingen.
4. Hvordan skal jeg spise?
Den såkaldte DASH-diæt er en diæt til behandling af forhøjet blodtryk, som bl.a. Hjerteforeningen anbefaler. DASH-kosten består af fisk, frugt, grønt, fuldkorn, nødder, planteolier og fedtfattige mejeriprodukter. Alkohol, fedt, sukker og salt skal begrænses. DASH-diæten er i øvrigt mere eller mindre identisk med de officielle danske kostråd, så hvis du spiser du efter dem, følger du faktisk DASH-diæten.
5. Hvordan skal jeg træne?
Alle former for træning og fysisk aktivitet har en effekt på blodtrykket. Man kan dog forvente en større effekt på blodtrykket ved mere intens træning. Træn gerne din udholdenhed så ofte som muligt og gerne hver dag, f.eks. med gåture eller cykelture. Hvis du styrketræner med moderat belastning 2-3 gange om ugen, har det også vist at være gavnligt for blodtrykket. Rådfør dig evt. med din læge.
Kilder: Hjerteforeningen, sundhed.dk
