gear og gadgets til træning

Gear og gadgets til din træning

Det er sjovt at træne og endnu sjovere, hvis du samtidig kan høre dine yndlingssange og holde øje med, om du forbedrer dig. Få hjælp til begge dele med en række nye gadgets.

fitbitluxe.jpg

Track din stress

Fitbit er på banen med en ny aktivitetstracker, Fitbit Luxe. Den registrerer dine aktiviteter og din søvn, men har også en række stressværktøjer, så du får et bredere overblik over din sundhed. Vælger du et premium abonnement, får du adgang til trænings- og meditationsprogrammer. Fitbit Luxe, Fitbit, 1.199 kr.

Hoejtaler_B&O_hvid.jpg

I al slags vejr

Track din stress Elsker du at træne i det fri, er B&Os nye Beosound Explorer din perfekte træningsmakker. Den transportable højtaler er støv- og vandtæt og lavet i en særlig type aluminium, så den er svær at ridse. Og så er den så lille, at den nemt kan få plads i træningstasken. Beosound Explorer, B&O, 1.499 kr.

Sonos.jpg

Styr musikken

Åh nej, ikke dén sang lige nu, hvor det kører for dig midt i træningen! Med indbygget stemmestyring kan du få højtaleren Move til at hoppe videre til næste sang, så du ikke går i stå. Højtaleren oplades på batterier og kan tages både med til stranden og i skoven, da den kan modstå al slags vejr. Roam, Sonos, 1.499 kr.

Jaybird.jpg

Perfekt til øret

Musik sætter gang i løbeskoene, og Jaybirds trådløse hovedtelefoner tilpasser sig dine ører, så de sidder godt under hele løbeturen eller hvilken anden type sport, du dyrker. De er vand-, sved- og støvtætte, og i den tilhørende app kan du indstille din personlige lydprofil. Vista, Jaybird, 1.399 kr.

Høretelefoner_JBL.jpg

God lyd i blæsevejr

Du behøver ikke tjekke vejrudsigten, inden du løber, for Livepro+ høretelefonerne er vandtætte og indrettet med en smart teknologi, der fjerner ekko, så du er sikret superlyd, selv i kraftigt blæsevejr. De små silikonepropper sikrer, at høretelefonerne er både behageligt og sikkert placeret i dine ører. JBL Livepro+, 1.499 kr.

Højtaler_Sony.jpg

Lille hjælper 

Den lille størrelse gør Sonys højtaler perfekt til hjemmetræningen, fordi du nemt kan flytte den rundt alt efter, hvor du træner henne. Og selvom den er petite, kan den spille igennem, så der er garanti for, at der fyres op under din træning. SRS-XB13, Sony, 500 kr.

Withings_ScanWatch_RoseGold_ECG.jpg

Scan for sygdomme

Scanwatch-uret er udviklet med kardiologer og kan registrere atrieflimren – forstyrrelser i hjerterytmen – via din puls. Dertil overvåger det iltmætningen i dit blod, som kan afsløre luftvejssygdomme, samt søvn og træning. Scanwatch, Withings, 2.099 kr.

Hoeretelefoner_B&O.jpg

Gå væk, sved!

Det kan ikke undgås, at du sveder, når du træner, men det gør ikke noget med B&Os høretelefoner, som er lavet specifikt til at modstå sved og fugt. Høretelefonerne lader op af sig selv, mens du har dem på, og du kan styre musik og opkald via kablet. BeoplayE 6 motion, B&O, 1.500 kr.

Polar_2.jpg

Tips til træning

Polars smartwatch sender dig træningsforslag baseret på dine personlige mål, så det føles næsten som at have en lille personlig træner på armen. Uret måler din aktivitet, din hjerterate, din søvn og din restituering, ligesom det sender rapporter om dagens vejr. Polar Ignite 2, Polar, 1.799 kr