Gitte Åskov faste

Gitte faster et døgn om ugen ”Det har givet mig en større bevidsthed om, hvornår jeg er rigtig sulten”

Det var ønsket om et vægttab, der fik Gitte Åskov til at prøve fastemetoden. Her fortæller hun, hvordan fasten er blevet en nøgle til sundhed.

Hvordan faster du?

"En gang om ugen faster jeg et døgn. Det vil sige, at jeg spiser aftensmad fx onsdag og så holder pause med at spise frem til torsdag aften. Helt enkelt springer jeg en morgenmad og en frokost plus snacks over. I "spisepausen" drikker jeg væske, det vil sige vand, danskvand, som giver god fylde i maven, te og kaffe med lidt mælk.

Det er forskelligt, hvilken ugedag jeg faster, for jeg vælger den dag, der passer bedst i forhold til øvrige aktiviteter. Ugens andre dage spiser jeg almindeligt, men fasten har givet mig en større bevidsthed om, hvornår jeg er rigtig sulten, og hvornår jeg bare vanespiser. Den der med, nu er klokken tre, så skal jeg have en snack, men er det et reelt behov, eller er det hygge? Der er bestemt plads til begge dele, men kører jeg kage ind, skal det ske med bevidsthed – og nydelse.

De fleste dage begrænser jeg mig til tre hovedmåltider plus frugt og nødder. Grundlæggende sund og nærende mad, men der er både vin og pommes frites på bordet, hvis jeg fx er ude at spise på en restaurant. Den ugentlige fasteperiode giver mig balance i kalorieregnskabet, så jeg ikke skal fravælge alt det mindre sunde, jeg også vil have lov at nyde indimellem."

Hvorfor faster du?

"Det var ønsket om et vægttab, der fik mig til at prøve fastemetoden. Jeg var ikke voldsomt overvægtig, men jeg var for tyk til, at det var godt for mit selvværd. Samtidig var jeg dødtræt af kure, hvor jeg tabte fem kilo og hurtigt tog dem på igen, alt imens skabene bugnede med bælgfrugter og andet indkøbt specielt til den ene og den anden diæt. Det fungerede ikke, så jeg var søgende efter noget, der ikke var en kur, men en livsstil, jeg rent faktisk kan holde på en længere bane.

Da jeg hørte om fasten, tænkte jeg, at det ville være lig med døden at undvære mad i 24 timer, men jeg gav det alligevel et skud. Og fandt ud af, at det svære er inde i hovedet. I praksis er det reelt kun en morgenmad og en frokost, jeg springer over. Det dør ingen af – heller ikke jeg. Tværtimod viste det sig at være som skræddersyet til mig, og nu har jeg levet med den ugentlige faste i snart to år."

Hvad er det mest udfordrende?

"Jeg er meget bevidst om, at mine børn ikke skal se min ugentlige faste som madkontrol og spiseforstyrrelse. På den måde passer det perfekt, at det kun er morgenmad og frokost, jeg springer over, for så spiser vi sammen om aftenen helt normalt og almindeligt. Måske ved de ikke engang, at jeg faster, og sådan skal det være. De skal ikke præges til at opfatte mad som en fjende, for det er det bestemt ikke. Det er også vigtigt for mig ikke at fremstå frelst og bedrevidende overfor venner og kollegaer. Det er ok at inspirere, men helt no-go at missionere!"

Hvilken effekt har det?

"Tiden med yoyovægt er endegyldigt slut. Jeg tabte 12 kilo over nogle måneder, før vægten stabiliserede sig, og efterfølgende har jeg holdt den uden problemer. Min hud er blevet pænere, og jeg har bare generelt sådan en god følelse af at være pæn, sund og fyldt med energi."

Om Gitte Åskov

Navn: Gitte Åskov Pedersen

Alder: 44 år

Privat: Har kæreste, er mor til to børn på 9 og 13 år

Fagligt: Administrerende chef i advokatfirma

Fakta om faste

  • Det kaldes faste, når man frivilligt afstår fra at spise i en kortere eller længere periode af fx religiøse, medicinske eller sundhedsmæssige grunde.
  • Ved faste ændres niveauerne for vækst- og sulthormonerne, og det påvirker cellernes stofskifte. Når kroppens sukkerdepoter er brugt op, slås over på fedtforbrænding – også kaldet ketose.
  • Flere studier viser, at fx forhøjet blodtryk, diabetes og for højt kolesteroltal kan bedres med periodisk faste.

Kilde: Netdoktor m.fl.