Gluten: Unødvendig kostdille eller for helbredets bedste?

Går du med tanken om at droppe glutenholdig mad som hvedebrød, rugklapper og pasta? Måske fordi du er træt af din oppustede mave, eller måske fordi du tænker, det kan være genvejen til mere energi. I så fald er du ikke alene. De seneste års heftige diskussion om gluten i vores mad har givet mange mennesker lyst til at række ud efter de glutenfri produkter eller bage boller af majsmel og boghvede uden gluten.

Gluten er blevet mistænkt for at være årsag til utallige sygdomme og plager så som allergi, oppustethed, dårlig mave, hududslæt, nedtrykthed og sågar autisme og ADHD. Men er der reelt grund til at være bange for gluten? Det korte svar er, at eksperterne faktisk endnu ikke kan sige det med sikkerhed, men en sammenfatning af den viden, der er i dag, lyder sådan her: 

"Med vores nuværende viden er gluten kun skadeligt for den lille del af befolkningen, der lider af sygdommen cøliaki (glutenallergi). Omvendt kan vi ikke afvise, at der findes mennesker, som trives bedre på mad uden gluten, selv om de ikke har cøliaki. Men det er langt fra altid, at det er fraværet af gluten, der gør forskellen", siger forskningschef og mave-tarmspecialist fra Herlev og Gentofte Sygehus, Jüri Rumessen. 

Glutenallergi er lumsk

Lad os begynde med det, vi ved: Cirka én procent af den danske befolkning har cøliaki. Har du cøliaki, beskadiger gluten din tyndtarm, så den ikke kan optage tilstrækkelig næring fra kosten. Ubehandlet cøliaki kan være grunden til, at du får ondt i maven, forstoppelse eller skal rende på toilettet konstant.

Det kan også give ledsmerter eller udslæt og gøre dig så træt, at du knap kan slæbe dig afsted. Behandlingen er både enkel og besværlig. Du skal holde dig helt fra mad med gluten resten af livet. Desværre har rigtig mange mennesker cøliaki uden at vide det. En undersøgelse har vist, at kun 10 til 20 procent af de cirka 50.000 danskere, der menes at have cøliaki, er klar over, at de ikke kan tåle gluten. Det betyder omvendt, at mindst 80 procent går intetanende rundt. 

"Cøliaki er lumsk. De kendte symptomer kommer fra maven, men det bliver mere og mere almindeligt, at sygdommen viser sig med få eller diffuse symptomer som for eksempel træthed. Det er svært at opdage, at du er unormalt træt. Vi har voksne patienter, der har gået og troet, at det var helt normalt at være så træt, at der ikke var tid og overskud til både venner og studie. Først efter de har fået stillet diagnosen cøliaki og fået en behandling med en glutenfri diæt, finder de ud af, at det ikke behøver være sådan", forklarer Jüri Rumessen. 

Få det undersøgt

Går du med en mistanke om, at du ikke reagerer sundt på gluten, er det altså en god idé at tage det alvorligt. 

"Du skal ikke selv eksperimentere med din kost, hvis du tror, du ikke tåler gluten. Du skal gå til lægen og få det undersøgt med en blodprøve. Det skal ske, før du fjerner gluten fra kosten. Hvis du lever glutenfrit i en periode, vil blodprøven ikke kunne vise, om du har cøliaki. Den vil fejlagtigt frikende dig, og det er rigtig uheldigt. Har du cøliaki, skal du følges nøje af en specialist og overholde din diæt meget konsekvent", lyder det fra Jüri Rumessen.

Har du allerede eksperimenteret med en glutenfri kost og for eksempel oplevet, at du har fået pænere hud, mere energi eller en bedre mavefornemmelse, er der derfor også kun én rigtig vej at gå, hvis du ikke har fået taget en blodprøve endnu. Du må droppe den glutenfri pasta og gå tilbage til at spise masser af gluten i 3-6 uger. Derefter skal du til lægen. 

Når glutenfri føles bedre

Det store spørgsmål er dog stadig, om du også kan have det skidt med gluten, selv om du ikke har cøliaki. Det vides ikke med sikkerhed. Ifølge Oluf Borbye Pedersen, forskningsleder og professor på Københavns Universitet, er det ikke utænkeligt, at en til to procent af befolkningen er såkaldt glutensensitive.

Det vil sige, at de trives dårligt med gluten, selv om de ikke har cøliaki. Symptomerne kan for eksempel være kronisk træthed, migræne eller udslæt. Glutensensitivitet kan dog ikke påvises med en undersøgelse af blod eller tarm, sådan som cøliakien kan. 

"Hvis din læge har udelukket, at du har cøliaki, og du fortsat mener, du er sensitiv over for gluten, er det fornuftigste, du kan gøre, at udelukke gluten fra din mad. Viser det sig, at de kropsfænomener, der plager dig, forsvinder efter et par måneder, er der en vis sandsynlighed for, at det har noget med gluten at gøre. Forsøg så at spise mad med gluten igen for at se, om kroppens signaler vender tilbage", siger Oluf Borbye Pedersen.

Han har selv valgt helt at undgå glutenholdig mad, selv om han ikke har cøliaki. Han oplever, at han dels får mere energi og dels er sluppet for et generende udslæt, hvilket dog ikke kan forklares ud fra vores viden om gluten. Årsagen til, at glutenholdig mad muligvis kan være skadeligt for nogle mennesker uden cøliaki, kendes ikke.

Forsøg på mus har vist, at bestanddele af glutenproteinet kan ændre deres tarmbakterier og tarmens struktur, så tarmen populært sagt bliver utæt og forstyrrer immunsystemet. Om det har betydning hos raske mennesker, ved man ikke. I et stort dansk forskningsforsøg, ledet af netop Oluf Borbye Pedersen, fik en gruppe raske forsøgspersoner på en kost med et lavt glutenindhold også en ændret sammensætning af tarmbakterierne – blandt andet blev der flere af en type bakterier, der kan øge energiforbrændingen.

Forsøgspersonerne blev mindre oppustede og tabte sig en smule. Dybere undersøgelser afslørede, at det hos raske mennesker ikke skyldtes fraværet af gluten. I stedet skyldtes ændringen af tarmbakterierne hos disse forsøgspersoner, at mad med et lavt glutenindhold indeholder helt andre typer kostfibre, der ikke giver så stor gasudvikling i tarmen. 

"Mange af de mennesker, der mener, at de ikke kan tåle gluten, skal måske revidere deres opfattelse. Det er sandsynligvis visse kostfibre i hvede og rug, de i stedet har det ubehageligt med", siger Oluf Borbye Pedersen.

Læs også: Kronisk betændelse i tarmen: "Jeg skal nogle gange på toilettet op mod 40 gange om dagen"

Glutenfri med omtanke

Klinisk diætist og rådgiver i cøliakiforeningen Mia Rasholt fremhæver også fibre og kulhydrater i rug og hvede som en kilde til misforståelse af den glutenfri kost. 

"Når mennesker, der for eksempel har en irriteret tarm, får det bedre på en glutenfri kost, skyldes det med ret stor sikkerhed, at den glutenfri mad har et andet indhold af kulhydrater og fibre", siger Mia Rasholt.

Hvis du reagerer imod visse kostfibre eller kulhydrater i stedet for gluten, er der for eksempel en mulighed for, at du kan nøjes med at droppe hveden og stadig få glæde af de sunde fuldkorn i rugbrød. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvad du præcist ikke kan tåle sammen med en læge eller diætist.

Når det er sagt, kan du godt prøve mad uden gluten i en periode, hvis du er sund og rask og nysgerrig efter, om du måske kan opleve at få pænere hud eller mere energi. Du kan sagtens leve sundt og glutenfrit, hvis du vælger din mad med omtanke. Men husk, at det er en misforståelse at tro, at glutenfrit automatisk er lig med sundt. Tværtimod. 

"Det færdiglavede glutenfrie brød er ofte meget stivelsesholdigt og næringsfattigt. De mangler de fuldkorn, vitaminer og mineraler, som er i almindeligt brød, og samtidig indeholder de ofte meget usundt fedt", påpeger Mia Rasholt. 

Spiser du glutenfrit, skal du være særligt påpasselig med at have dine fuldkorn fra blandt andet glutenfri havregryn, fuldkornsris og fuldkornsvarianter af majs og hirse. Du skal også huske masser af fibre fra grøntsager.