Blogs der hjælper dig til indre velvære
Forfatteren Anne Skyggebjerg hylder det enkle og smukke i hverdagen, og opdaterer hver dag sin blog Hele 3 ting med tre zen-fyldte øjeblikke fra sin dag.
Vil du ændre dine dårlige vaner, lære at være mere tålmodig eller finde ud af, hvordan du selv får taget hul på det der mindfulness. På bloggen Zen Habits finder du simple guides til, hvordan du selv omlægger dit liv. Du kan føle dig i trygge hænder hos bloggeren Leo Babauta, der selv en gang levede et usundt og stressfyldt liv, men nu har fundet hemmeligheden bag et liv i balance.
"Find inspiration på bloggen hip tranquil chick til en sund, sjov og yoga-fyldt livsstil."
Lev lykkeligt er en dansk portal, der huser en lang række af livsstilseksperter og alternative behandlere, der alle ved et og andet om mental sundhed. Du kan blandt andet finde kloge indlæg fra ALT for damernes egen Sarah Zobel Kølpin på sitet.
Find inspiration på bloggen hip tranquil chick til en sund, sjov og yoga-fyldt livsstil. Yogalæreren Kimberly Wilson opdaterer sin blog med anbefalinger af selvhjælpsbøger, sjove ting til hjemmet og inspiration til at leve sundt – og samtidig have det sjovt. Hver 14. dag lægger hun desuden en ny podcast med interviews, kreative idéer og andet godt op på bloggen.
Læs også: »Tænk dig til drømmekroppen.