"Jeg er meget træt af min mand og hans dårlige humør. Jeg kan hygge mig med børnene, og hvis han så kommer hjem og er i dårligt humør, ødelægger det stemningen i hele huset. Børnene trækker ind på deres værelser, og der er alt for stille ved middagsbordet, når han lægger en sort sky over familien. Jeg gider virkelig ikke leve i det mere.
Jeg er så træt af, at han ikke kan se lidt positivt på tingene. Jeg ved godt, at han er presset på sit arbejde, men han burde kunne gøre sig lidt mere umage, så det ikke går ud over os andre, at han er i dårligt humør."
Line er kommet alene i terapi, fordi hun gerne vil have nogle værktøjer, så hun kan få sin mand til at være lidt mere positiv, fordi det slider på hende at blive så påvirket af hans humør.
Hun synes, han ødelægger stemningen i familien, og at det går ud over børnene, som også er begyndt at reagere. Jeg må skuffe Line med, at der desværre ikke findes måder, hvorpå vi kan ændre hinanden. Vi kan kun ændre på os selv og vores opfattelse af, hvem den anden er, og det taler vi om i terapien. Line fortæller om sin mor.
"Min mor var maniodepressiv, som det hed dengang, og jeg havde kun hende. Jeg havde ingen kontakt med min far. Jeg vidste aldrig, hvornår min mors sygdom vendte, og hun gik fra at være fuld af overskud og tossede ideer, og alt kunne lade sig gøre, til at ligge i sofaen med ansigtet vendt ind mod væggen i dagevis. Med årene blev jeg bedre og bedre til at mærke, hvornår der var et skift på vej.
Det var min eneste måde at følge med i, hvordan hun havde det. Jeg havde brug for at indstille mig selv på, hvor hun var følelsesmæssigt for ikke at blive overvældet. Der var selvsagt stor forskel på, om jeg kom hjem fra skole, og hun var ved at pakke bilen, for nu skulle vi flytte til Sydfrankrig og starte et nyt liv der, eller om hun lå for nedrullede gardiner og dårligt talte til mig."
Når vores tidligere erfaringer har lært os, at stemningsskift og humør kan få katastrofale følger for vores liv, så lærer vi at være særligt sensitive over for netop det. Vi lærer at have antennerne ude, så vi kan navigere efter vores forældres humør, så vi kan blive i stand til at beskytte os selv mod det, der måtte komme.
Hvis far har været opfarende og nemt blev vred, så vil vi ofte have det svært med vrede. Vi vil lære at gå på æggeskaller for ikke at tricke vreden. Hvis mor har haft ”dårlige nerver”, som det hed i 70’erne, så vil vi være meget påvirkelige overfor stemningsskift, simpelthen fordi det er det, vi har lært.
Sådan gør du dig fri af din partners humør og stemning
- Bliver du påvirket?
Læg mærke til i hvilke situationer, du bliver påvirket af din partners humør, stemning, tilbagemelding, følelser, reaktion, holdning mv. Hvad sker der i situationen? Hvordan påvirker det dig? Hvad lægger du mærke til? Hvilke følelser dukker op i dig? Hvordan reagerer du? Du skal blot observere, hvad der sker i dig. Skriv gerne ned, så du kan følge processen og danne dig et overblik. - Er det gamle eller nye følelser?
Kan du genkende de følelser, du mærker, fra tidligere i dit liv? Har du før været påvirket af stemningen omkring dig, eller er det nyt? Hvad mærker du? Bliver du bange, vred, ked af det? Hvad gør du? Trækker du dig, går du i offensiven og skælder ud? Hvis det er gamle følelser, hvad husker du så? Er der situationer, du kan erindre, eller er det mere en kropslig fornemmelse? Hvad skete der? - Har du fat i din historie?
Hvis du kan genkende dine følelser fra, da du var barn, så vil du med stor sandsynlighed reagere ude af proportioner med det, som rent faktisk sker i situationen. Når vi oplever noget, som minder om noget, vi har oplevet som børn, bliver det svært at skille nutiden f ra historien, og derfor kommer vi ofte til at reagere dobbelt – på situationen nu og på det, som skete engang, og som ikke har noget med nutiden at gøre. Det gør det svært i vores relationer, når vi ikke kan skille nutiden fra fortiden. - Pas på dig
Du er den bedste til at passe på dig selv og din sårbarhed. Vær opmærksom på, at du ikke gør dig afhængig af, at din partner skal ændre sig eller gøre noget bestemt, for at du kan få det bedre. Din fornemmeste opgave i denne proces er at tage dig af dig selv. Vær varm og forstående over for dig selv, selvom det er en svær situation. Jo bedre du forstår, hvorfor du har det, som du har det, og reagerer, som du gør, jo bedre kan du være rummelig over for dine egne følelser og ikke skyde skylden for, hvordan du har det over på din partner. - Del din proces med din partner
Du er voksen, og du er selv ansvarlig for dine følelser. Så når du nu ved, hvorfor det er svært for dig at holde dig fri af din partners stemning og humør, kan du fortælle ham om, hvad du har fået øje på. Vær opmærksom på at holde dig til dine egne oplevelser og fortælle om dig selv uden at blande ham ind i det.
Vi bliver pleasende og lærer at være mere opmærksomme på vores forældre end på os selv, og hvordan vi har det. Line og jeg har mange samtaler. Hun har brug for hjælp til at øve sig i ikke at blive så påvirket af sin mands humør.
Hun lærer at tage vare på den lille pige, hun var engang, som var fuldstændig prisgivet sin mors sygdom og som ikke havde muligheden for at sige fra og kun kunne passe på sig selv. Line indrettede sig efter, hvordan hendes mor havde det. I dag er hun voksen, men når Lines mand er i dårligt humør, så bliver Line følelsesmæssigt som den lille pige, hun var engang.
Læs også: Parterapi: ”Skal vi blive skilt eller blive sammen?”
Hendes mand bliver lige så magtfuld som hendes mor, og derfor formår hun ikke at sige fra eller holde sig fri af sin hans stemning. Sidste gang vi sås formulerede Line sin udvikling således:
"Før i tiden blev jeg nærmest suget ind i min mands humør. Hvis det var dårligt, så gjorde jeg først, alt hvad jeg kunne for at please og gøre ham i godt humør igen, ligesom jeg gjorde med min mor. Når det ikke lykkes, så blev jeg irriteret på ham, for det føltes så urimeligt, at han havde den magt over mig."
Fortidens følelser vs. nutidens
Kroppen husker traumer, stemninger og svære følelser fra vores opvækst, så hvis man f.eks. som barn har oplevet voldsomt humør, som man har skullet indrette sig efter, så reagerer kroppen i voksenlivet på samme måde som dengang på vores næres humørudsving. Det er bare ikke altid, at vi er bevidste om, hvorfor vi bliver så påvirket og måske ender med at reagere på en måde, der er ude af proportioner. Mangler vi den indsigt, reagerer vi både på det, vi oplever nu og på følelserne fra fortiden.
Katrine Axholm
Katrine Axholm er parterapeut, foredragsholder, forfatter og ekspert i TV3-programmet ”Kærlighed i krise”. Hun hjælper hver dag par med at lære at forstå sig selv og hinanden og derved styrke kærligheden. De lærer at håndtere alt fra utroskab, konflikter og forskellighed til manglende lyst, kriser og hverdagens trummerum. Læs mere på Axholm.com
"I dag øver jeg mig på at holde fast i mit eget humør, uanset hvordan hans er. Jeg tænker, det er hans følelser, det har ikke noget med mig at gøre, og så sender jeg en kærlig tanke til den lille pige, jeg var engang, som var så afhængig af min mors fuldstændig ustabile luner. Det var så hårdt for mig. I dag er jeg voksen, og min mand kan jo bare sige til, hvis hans humør har noget med mig at gøre, og ellers regner jeg med, at det har det ikke. Jeg øver mig hver dag, og det er ikke nemt, men jeg bliver langsomt bedre."
