Heidi blev ramt af alvorlig stress: Nu går hun dagligt mellem 12-15.000 skridt
Spænder livet ben for dig, så snør skoene og gå en lang tur. Sådan lyder budskabet fra Heidi, der begyndte at gå, da hun blev syg. Og hun fik det markant bedre af det.
"Skal vi cykle eller tage bilen på fredag?"
Da Heidi Møllers kæreste en tirsdag i efteråret 2020 spurgte hende, hvordan de skulle transportere sig, når de om fredagen skulle besøge nogle venner, gik hun helt i stå.
"Jeg anede ikke, hvad han talte om," siger 49-årige Heidi.
Kæresten, John, forstod ikke, hvad der skete og prøvede igen: "På fredag, når vi skal besøge … Skal vi så cykle eller tage bilen derhen?".
Men Heidi var så kognitivt udfordret på grund af stress, at hun ikke kunne tage stilling til, hvad der skulle ske om tre dage.
Episoden var bare én af en række episoder og symptomer, der ramte Heidi i årene 2020 og frem til begyndelsen af 2022. Hun havde hedeture, næseblod, søvnbesvær, svimmelhed og humørsvingninger, ligesom hun ud af det blå kunne begynde at græde.
Episoden førte til, at hun gik til lægen, fik diagnosen stress og kom til psykolog. Derudover gik hun ture hver dag.
"Det var gåturene, der fik mig op og ud og sørgede for, at jeg ikke kom helt ned og tælle loftsbrædder," fastslår Heidi.
At gå ture var nærliggende for Heidi, der siden 2015 har haft et firma, hvor hun netop arrangerer gåture, gå-workshops og holder foredrag om at gå.
Firmaet gik rigtig fint, indtil Danmark i marts 2020 blev lukket ned af corona. Hvordan kunne hun drive et firma, hvor hun samler mange mennesker, når det var forbudt at samles?
Det var en voldsom indgriben i hendes arbejdsliv og pressede hende økonomisk. Derudover mistede hun og John på halvandet år seks nære familiemedlemmer. Hertil kom, at Heidis søn på dengang 14 år var i udredning for autisme.
"Jeg havde det så skidt, at det var en kamp for mig at stå op om morgenen og få de mest basale hverdagsting til at fungere," siger Heidi.
Annonse
Ud før klokken 9
Selv om corona-pandemien var en medvirkende årsag til hendes stress, gav den hende samtidig et frirum til at tage vare på sig selv og sønnen. Heidi besluttede for eksempel, at hun hver dag inden klokken 9 skulle gå en lille tur.
"Måske gik jeg bare op til flaskecontaineren og smed et glas ud. Men det betød, at jeg havde været ude af døren og havde gået 500 skridt," siger Heidi.
Sønnen gik ikke i skole, så ham skulle hun også have i gang. Herefter lavede hun gerne lidt arbejde på computeren, og så smed hun sig ellers foran Netflix.
"Der brugte jeg mange timer. Men jeg havde også en bevidsthed om, at hvis jeg gav slip, ville jeg først blive syg," siger Heidi.
Tæt ved sit hjem fandt hun en naturskøn rute på 50 minutter, som hun gik hver eneste dag. Og hvor hun tidligere hørte lydbøger, når hun gik, lod hun nu hovedet holde fri.
"Der sker så meget, når man bare går og kigger. Der kommer måske et egern eller et rådyr rendende. At komme ud og være i bevægelse gav mig ro i hovedet og var med til at holde mig oven vande. Jeg er slet ikke i tvivl om, at den smule overskud, jeg trods alt havde, kom fra de åndehuller, gåturene gav mig," siger Heidi.
I dag er sønnen kommet i en god skole, dødsfaldene er kommet på afstand, Danmark er igen åbent, og Heidi har fået det så godt, at hun kan arbejde videre i sit firma. Men glemt er tiden med stress ikke. Heidi sørger dagligt for at gå 12-15.000 skridt.
"Inden jeg sætter mig ind i min bil, går jeg altid 500 skridt. Hver onsdag klokken 19 går jeg en tur med min genbo. Jeg går ture med hunden, med min kæreste og med min søn – gåture er gode, når man skal tale med en teenager. Møder holder jeg også gerne gående. Ja, selv til fødselsdage er der i vores familie indlagt en gåtur. Gåture er så gode for os – både fysisk og mentalt," siger Heidi.
